Anonym skriver:
Men ikke til mit barn.
Jeg opdagede for en måneds tid siden, at min kæreste havde været mig utro og smed ham ud, men valgte alligevel at forsone ham, og vi har haft mange lange snakke, hvor han har lovet at han ikke vil gøre det mere. OVERHOVEDET!
Men har jo været mig utro, og det kan vi ikke lave om på, desværre. Et nyt skud som fik min verden til at synke i grus igår var, da kvinden han var sammen med, kom med beskeden om at hun er gravid. 6 uger henne.
Min kæreste tror det var noget hun planlagde eftersom at hun efter eget udsagn har været på p-piller. Ellers kommer hun jo lige pludselig ikke med den besked.
Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal stå her. Jeg havde nogenlunde tilgivet ham for det utroskab og han havde lovet mig, at det ikke vil ske igen, og det tror jeg heller ikke, at han ville gøre mod mig igen. Men beskeden fra kvinden har slået mig direkte ud.
Min kæreste har fortalt hende, at hun ikke skal regne med hans støtte til at vælge barnet til, da han ikke ønsker noget med hende at gøre. Men han vil jo selvfølgelig være der som en far for barnet, hvis hun alligevel trodser ham, og ikke får en abort.
Det er jo bare ikke nogen ønskesituation det her. Det skulle jo være os to, der skulle have børn sammen, og ikke en kvinde, som han havde været sammen med et par gange.
Jeg har valgt at tilgive kæresten, så uanset hvad må jeg jo også være der for ham. Hvordan det hele flasker sig ved jeg godt nok ikke, men håber virkelig at den kvinde vælger en abort. Hun vender jo hele vores samliv på hovedet ved den besked, og hendes egen situation er jo ikke meget bedre. Det virker jo nærmest som om at hun vil straffe min kæreste nu.
Men hvordan tackler jeg lige det her med min kæreste? Jeg er virkelig blank. Det gør det hele så meget sværere, men vi må jo bare stå sammen uanset hvad. Han er manden i mit liv. Manden jeg elsker. Manden jeg skal leve sammen med. Manden jeg skal giftes med og blive gammel med. Manden jeg skal have børn med.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville, måske bare et kram. Det er ***** hårdt det her. 
Jeg kan slet ikke forestille mig at stå i din situation og hvor hårdt det må være.
Jeg tænker dog lidt, der er noget jeg ikke forstå.
én ting er at han er dig utro, men i utros akten har han haft tid til at spørger elskerinden: "bruger du p-piller"....? and so what.... hvad hvis hun havde AIDS!?!?!?!? og han så gav det videre til dig????
en ting er at han er utro og at du tilgiver ham. MEN at han er så ligeglad med DIT ve og vel at han ikke engang beskytter sig!!!
Hvis min mand havde været mig utro kunne jeg nok også tilgive ham det, men fik jeg pludselig en kønssygdom ud af det, så ville han ryge ud. For det viser da det sidste spadestik om at han er TOTALT ligeglad med mig og min sundhed.
At hun så er gået hen og blevet gravid, det ville jeg personligt aldrig kunne tilgive ham for.
