Min kæreste skal være far

Men ikke til mit barn.

Jeg opdagede for en måneds tid siden, at min kæreste havde været mig utro og smed ham ud, men valgte alligevel at forsone ham, og vi har haft mange lange snakke, hvor han har lovet at han ikke vil gøre det mere. OVERHOVEDET!
Men har jo været mig utro, og det kan vi ikke lave om på, desværre. Et nyt skud som fik min verden til at synke i grus igår var, da kvinden han var sammen med, kom med beskeden om at hun er gravid. 6 uger henne.

Min kæreste tror det var noget hun planlagde eftersom at hun efter eget udsagn har været på p-piller. Ellers kommer hun jo lige pludselig ikke med den besked.

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal stå her. Jeg havde nogenlunde tilgivet ham for det utroskab og han havde lovet mig, at det ikke vil ske igen, og det tror jeg heller ikke, at han ville gøre mod mig igen. Men beskeden fra kvinden har slået mig direkte ud. 
Min kæreste har fortalt hende, at hun ikke skal regne med hans støtte til at vælge barnet til, da han ikke ønsker noget med hende at gøre. Men han vil jo selvfølgelig være der som en far for barnet, hvis hun alligevel trodser ham, og ikke får en abort.

Det er jo bare ikke nogen ønskesituation det her. Det skulle jo være os to, der skulle have børn sammen, og ikke en kvinde, som han havde været sammen med et par gange.

Jeg har valgt at tilgive kæresten, så uanset hvad må jeg jo også være der for ham. Hvordan det hele flasker sig ved jeg godt nok ikke, men håber virkelig at den kvinde vælger en abort. Hun vender jo hele vores samliv på hovedet ved den besked, og hendes egen situation er jo ikke meget bedre. Det virker jo nærmest som om at hun vil straffe min kæreste nu.

Men hvordan tackler jeg lige det her med min kæreste? Jeg er virkelig blank. Det gør det hele så meget sværere, men vi må jo bare stå sammen uanset hvad. Han er manden i mit liv. Manden jeg elsker. Manden jeg skal leve sammen med. Manden jeg skal giftes med og blive gammel med. Manden jeg skal have børn med.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville, måske bare et kram. Det er ***** hårdt det her.  

Anonym skriver:

Men ikke til mit barn.

Jeg opdagede for en måneds tid siden, at min kæreste havde været mig utro og smed ham ud, men valgte alligevel at forsone ham, og vi har haft mange lange snakke, hvor han har lovet at han ikke vil gøre det mere. OVERHOVEDET!
Men har jo været mig utro, og det kan vi ikke lave om på, desværre. Et nyt skud som fik min verden til at synke i grus igår var, da kvinden han var sammen med, kom med beskeden om at hun er gravid. 6 uger henne.

Min kæreste tror det var noget hun planlagde eftersom at hun efter eget udsagn har været på p-piller. Ellers kommer hun jo lige pludselig ikke med den besked.

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal stå her. Jeg havde nogenlunde tilgivet ham for det utroskab og han havde lovet mig, at det ikke vil ske igen, og det tror jeg heller ikke, at han ville gøre mod mig igen. Men beskeden fra kvinden har slået mig direkte ud. 
Min kæreste har fortalt hende, at hun ikke skal regne med hans støtte til at vælge barnet til, da han ikke ønsker noget med hende at gøre. Men han vil jo selvfølgelig være der som en far for barnet, hvis hun alligevel trodser ham, og ikke får en abort.

Det er jo bare ikke nogen ønskesituation det her. Det skulle jo være os to, der skulle have børn sammen, og ikke en kvinde, som han havde været sammen med et par gange.

Jeg har valgt at tilgive kæresten, så uanset hvad må jeg jo også være der for ham. Hvordan det hele flasker sig ved jeg godt nok ikke, men håber virkelig at den kvinde vælger en abort. Hun vender jo hele vores samliv på hovedet ved den besked, og hendes egen situation er jo ikke meget bedre. Det virker jo nærmest som om at hun vil straffe min kæreste nu.

Men hvordan tackler jeg lige det her med min kæreste? Jeg er virkelig blank. Det gør det hele så meget sværere, men vi må jo bare stå sammen uanset hvad. Han er manden i mit liv. Manden jeg elsker. Manden jeg skal leve sammen med. Manden jeg skal giftes med og blive gammel med. Manden jeg skal have børn med.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville, måske bare et kram. Det er ***** hårdt det her.  

åh
jeg har ikke nogen gyldne ord desværre, men ville ikke gå igen uden at sende dig de varmeste tanker jeg overhovedet har, og håber på at hun kommer til fornuft og ikke ødelægger jeres forhold

hold da op...

du får i hvert fald et kæmpe kram herfra!
det er noget af en situation, flot du har haft styrken til at kunne tilgive ham, ville jeg ikke kunne...

Anonym skriver:

Men ikke til mit barn.

Jeg opdagede for en måneds tid siden, at min kæreste havde været mig utro og smed ham ud, men valgte alligevel at forsone ham, og vi har haft mange lange snakke, hvor han har lovet at han ikke vil gøre det mere. OVERHOVEDET!
Men har jo været mig utro, og det kan vi ikke lave om på, desværre. Et nyt skud som fik min verden til at synke i grus igår var, da kvinden han var sammen med, kom med beskeden om at hun er gravid. 6 uger henne.

Min kæreste tror det var noget hun planlagde eftersom at hun efter eget udsagn har været på p-piller. Ellers kommer hun jo lige pludselig ikke med den besked.

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal stå her. Jeg havde nogenlunde tilgivet ham for det utroskab og han havde lovet mig, at det ikke vil ske igen, og det tror jeg heller ikke, at han ville gøre mod mig igen. Men beskeden fra kvinden har slået mig direkte ud. 
Min kæreste har fortalt hende, at hun ikke skal regne med hans støtte til at vælge barnet til, da han ikke ønsker noget med hende at gøre. Men han vil jo selvfølgelig være der som en far for barnet, hvis hun alligevel trodser ham, og ikke får en abort.

Det er jo bare ikke nogen ønskesituation det her. Det skulle jo være os to, der skulle have børn sammen, og ikke en kvinde, som han havde været sammen med et par gange.

Jeg har valgt at tilgive kæresten, så uanset hvad må jeg jo også være der for ham. Hvordan det hele flasker sig ved jeg godt nok ikke, men håber virkelig at den kvinde vælger en abort. Hun vender jo hele vores samliv på hovedet ved den besked, og hendes egen situation er jo ikke meget bedre. Det virker jo nærmest som om at hun vil straffe min kæreste nu.

Men hvordan tackler jeg lige det her med min kæreste? Jeg er virkelig blank. Det gør det hele så meget sværere, men vi må jo bare stå sammen uanset hvad. Han er manden i mit liv. Manden jeg elsker. Manden jeg skal leve sammen med. Manden jeg skal giftes med og blive gammel med. Manden jeg skal have børn med.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville, måske bare et kram. Det er ***** hårdt det her.  

Wow!!

Kæmpe til dig!!

Sikke en skod situation at havne i!
For det første, hvor er det bare fantastisk at jeres kærlighed er så stærk, at du kan tilgive utroskab!
Og for det andet! Din kæreste skal være mere end et almindeligt dumt og naivt menneske, hvis han nogensinde gør det igen.. For med den støtte og opbakning du giver ham nu.. Der fortjener du intet mindre end det aller bedste fra ham!

Mht kvinden og det barn hun måske vælger at beholde.. Puha, jeg ved sgu ikke.. Men hvis i står sammen som par, så finder i med garanti en løsning!

Igen kæmpe

Virkelig synd for dig sys jeg! Jeg sender dig liiige en KÆMPE krammer!!!

Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville regaerer i sådan en situation...

Tanker herfra ♥

først et kram

dernest håber jeg ikke du tager dette for hårdt, men hvorfor i alverden stoler du på noget som helst den mand siger til dig ??

undskyld, det er super flot at du har tilgivet ham, men det var da en rigtig hård en at sluge oveni det her

tænk hvis hun vælger at beholde det, så skal han vel med til fødseln (uden dig), begynde at have samvær hjemme ved hende i et godt stykke tid i starten (uden dig), gå til møder i instuditioner osv. (uden dig).. de skal til at være fælles om et lille barn, hvis han da er mand nok til ansvaret... og alt dette vil du formentlig ikke få lov til at være en del af i LANG tid.. kan du klare at han skal alle de ting med hende ? når du nu havde forestillet dig at disse ting var noget i skulle sammen omkring JERES barn ?

dette kan jo også komme til at betyde at det økonomiske aspekt i det hele kan ændre på nogen af jeres fremtidsplaner om f.eks. børn.. er du klar til at forskyde det for at han kan være der 100% for sit barn, som han har fået med en kvinde som han var dig utro med ?

synes virkelig det er sejt af dig hvis du går igennem det her for en fyr som har lavet sidespring... og bedraget dig.. og utrolig stort af dig, håber ved gud at han værdtsætter det du går igennem for hans skyld

håber inderligt at i finder en god måde at finde ud af det her på.. ked af det lille hate på din mand, men synes ikke han kan være sig selv bekendt, du lyder til at fortjene bedre

Du er dælme et storsindet menneske

Håber det bedste for dig

Monica

Lahn11 skriver:

først et kram

dernest håber jeg ikke du tager dette for hårdt, men hvorfor i alverden stoler du på noget som helst den mand siger til dig ??

undskyld, det er super flot at du har tilgivet ham, men det var da en rigtig hård en at sluge oveni det her

tænk hvis hun vælger at beholde det, så skal han vel med til fødseln (uden dig), begynde at have samvær hjemme ved hende i et godt stykke tid i starten (uden dig), gå til møder i instuditioner osv. (uden dig).. de skal til at være fælles om et lille barn, hvis han da er mand nok til ansvaret... og alt dette vil du formentlig ikke få lov til at være en del af i LANG tid.. kan du klare at han skal alle de ting med hende ? når du nu havde forestillet dig at disse ting var noget i skulle sammen omkring JERES barn ?

dette kan jo også komme til at betyde at det økonomiske aspekt i det hele kan ændre på nogen af jeres fremtidsplaner om f.eks. børn.. er du klar til at forskyde det for at han kan være der 100% for sit barn, som han har fået med en kvinde som han var dig utro med ?

synes virkelig det er sejt af dig hvis du går igennem det her for en fyr som har lavet sidespring... og bedraget dig.. og utrolig stort af dig, håber ved gud at han værdtsætter det du går igennem for hans skyld

håber inderligt at i finder en god måde at finde ud af det her på.. ked af det lille hate på din mand, men synes ikke han kan være sig selv bekendt, du lyder til at fortjene bedre

 Ja jeg tænkte det samme... jeg har sgu ondt af dig... ærlig talt!

hooold da helt K*** hvor er det flot at du tilgiver ham for utroskab og oveni købet også at han skal have barn med en anden ..

men OVERVEJ lige om du er okey med at du evt skal til at dele ham med hende, og et barn .. de skal være alene sammen uden dig, og virke som 2 gode forældre sammen ..

der køre sku en masse tanker i mit hovedet over det . - men SÅ sejt af dig hvis du kan alt dette

Anonym skriver:

Men ikke til mit barn.

Jeg opdagede for en måneds tid siden, at min kæreste havde været mig utro og smed ham ud, men valgte alligevel at forsone ham, og vi har haft mange lange snakke, hvor han har lovet at han ikke vil gøre det mere. OVERHOVEDET!
Men har jo været mig utro, og det kan vi ikke lave om på, desværre. Et nyt skud som fik min verden til at synke i grus igår var, da kvinden han var sammen med, kom med beskeden om at hun er gravid. 6 uger henne.

Min kæreste tror det var noget hun planlagde eftersom at hun efter eget udsagn har været på p-piller. Ellers kommer hun jo lige pludselig ikke med den besked.

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal stå her. Jeg havde nogenlunde tilgivet ham for det utroskab og han havde lovet mig, at det ikke vil ske igen, og det tror jeg heller ikke, at han ville gøre mod mig igen. Men beskeden fra kvinden har slået mig direkte ud. 
Min kæreste har fortalt hende, at hun ikke skal regne med hans støtte til at vælge barnet til, da han ikke ønsker noget med hende at gøre. Men han vil jo selvfølgelig være der som en far for barnet, hvis hun alligevel trodser ham, og ikke får en abort.

Det er jo bare ikke nogen ønskesituation det her. Det skulle jo være os to, der skulle have børn sammen, og ikke en kvinde, som han havde været sammen med et par gange.

Jeg har valgt at tilgive kæresten, så uanset hvad må jeg jo også være der for ham. Hvordan det hele flasker sig ved jeg godt nok ikke, men håber virkelig at den kvinde vælger en abort. Hun vender jo hele vores samliv på hovedet ved den besked, og hendes egen situation er jo ikke meget bedre. Det virker jo nærmest som om at hun vil straffe min kæreste nu.

Men hvordan tackler jeg lige det her med min kæreste? Jeg er virkelig blank. Det gør det hele så meget sværere, men vi må jo bare stå sammen uanset hvad. Han er manden i mit liv. Manden jeg elsker. Manden jeg skal leve sammen med. Manden jeg skal giftes med og blive gammel med. Manden jeg skal have børn med.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville, måske bare et kram. Det er ***** hårdt det her.  

Nu har jeg prøvet, at forestille mig, at jeg stod i din situation. Det lyder til, at du har tilgivet din mand, stoler på ham og har valgt at fortsætte livet sammen med ham. Jeg synes det er dejligt, at jeres kærlighed er så stærk. Hvis så kvinden vælger, at få dette barn og barnet så skal være en del af også dit liv. Hvordan er denne tanke for dig? Hvordan mærkes det indeni, når du forestiller dig, at barnet med tiden kommer på weekend, når I skal holde fødselsdag sammen, når I skal samarbejde med kvinden, der jo er mor til din mands barn? Føles det helt uudholdeligt, eller tror du, du kan tage barnet til dig og ind i familien, og komme til at holde af jeres nye situation? Der er mange udfordringer i denne situation, men det er ikke en umulig opgave. Helt inde i dig, finder du svaret.