Min kæreste skal være far

Anonym skriver:

Men ikke til mit barn.

Jeg opdagede for en måneds tid siden, at min kæreste havde været mig utro og smed ham ud, men valgte alligevel at forsone ham, og vi har haft mange lange snakke, hvor han har lovet at han ikke vil gøre det mere. OVERHOVEDET!
Men har jo været mig utro, og det kan vi ikke lave om på, desværre. Et nyt skud som fik min verden til at synke i grus igår var, da kvinden han var sammen med, kom med beskeden om at hun er gravid. 6 uger henne.

Min kæreste tror det var noget hun planlagde eftersom at hun efter eget udsagn har været på p-piller. Ellers kommer hun jo lige pludselig ikke med den besked.

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal stå her. Jeg havde nogenlunde tilgivet ham for det utroskab og han havde lovet mig, at det ikke vil ske igen, og det tror jeg heller ikke, at han ville gøre mod mig igen. Men beskeden fra kvinden har slået mig direkte ud. 
Min kæreste har fortalt hende, at hun ikke skal regne med hans støtte til at vælge barnet til, da han ikke ønsker noget med hende at gøre. Men han vil jo selvfølgelig være der som en far for barnet, hvis hun alligevel trodser ham, og ikke får en abort.

Det er jo bare ikke nogen ønskesituation det her. Det skulle jo være os to, der skulle have børn sammen, og ikke en kvinde, som han havde været sammen med et par gange.

Jeg har valgt at tilgive kæresten, så uanset hvad må jeg jo også være der for ham. Hvordan det hele flasker sig ved jeg godt nok ikke, men håber virkelig at den kvinde vælger en abort. Hun vender jo hele vores samliv på hovedet ved den besked, og hendes egen situation er jo ikke meget bedre. Det virker jo nærmest som om at hun vil straffe min kæreste nu.

Men hvordan tackler jeg lige det her med min kæreste? Jeg er virkelig blank. Det gør det hele så meget sværere, men vi må jo bare stå sammen uanset hvad. Han er manden i mit liv. Manden jeg elsker. Manden jeg skal leve sammen med. Manden jeg skal giftes med og blive gammel med. Manden jeg skal have børn med.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville, måske bare et kram. Det er ***** hårdt det her.  

Og det får du så af mig...et knus 

Ja, det er ikke nemt, men sket er sket, og så må I jo tage tingene, som de kommer.
Der er jo egentligt ikke mere man kan gøre.
 Det er stort af dig, hvis du kan leve med at din kæreste vil være far for sit barn, og man kan jo også sige, at barnet ikke kan gøre for, at dets forældre har lavet det, det har ret til sin far, hvis han ellers er noget værd, og det tror jeg bestemt din kæreste er

Så du må jo tage hele pakken, og så må I se at holde sammen om det også.

Kærligst
Sussie 

maria_wlt skriver:

Også min mening..

 

Kan godt se at man skriver at du er sej.. Jeg ved nu ikke rigtig.. Hvorfor tilgive sådan en SVINESTREG..? Forstår det SLET ikke.. Et forhold skal være 2 og ikke 3.. Hvis man virkelig ELSKER en anden person så knalder man ikke udenom og længere er den ikke

Det holder slet ikke det med at han ALDRIG gør det igen.. Hvordan kan man tro på det?

Ked af det men jeg tror slet ikke på at det nogensinde bliver rigtig tilgivet nu hvor er også kommer et barn som vil minde dig om det hver eneste dag.. 

Kan slet ikke sætte mig ind i det. Men synes godt nok der er mange for tiden med dette problem? Sys da kun det er et par dage siden der var en anden kvinde i lignende situation ..

 

Hmm, men i hvert fald, håber da i finder ud af det... 

Omg. Jeg ville ikke tvinge mig selv igennem sådan en omgang lort. Ja du kan tilgive og du elsker ham, men han kan ikke elske dig ret højt når han ikke bare boller uden om, han udsætter dig også lige for alverdens smittefare. Betænksom type:-S og kan du virkelig leve med at han skal have et liv med hende, som du aldrig bliver en del af? Du skal ikke med til fødslen, du mærker ikke magien når hun blir mor og han blir far og de står og kigger forelsket og stolte på den lille, du bliver næppe inviteret med. Du er bare dig, ingen rettigheder, intet, det første lange stykke tid skal samværet forgå hos moren og hun behøver ikke lukke dig ind, de skal være alene igen sammen imens lykken over lige at være blevet forældre flyver rundt i kroppen på dem, hvem ved hvad det føre til. Hvorfor vil du dog byde dig selv det?

Vi kender dig ikke og kan ikke sige hvad der er rigtig eller forkert, men jeg håber INDERLIGT at du ved hvad du har sagt ja til ved at blive ved en der, for det første, har været utro og så at der ovenikøbet kommer et lille resultat ud af hans affære.

Personligt ville jeg være SÅ vred over at han har brudt min tillid OG knust en drøm som jeg havde om os. 

Du skriver jo selv at det er din drømmemand og I skal have hus, have og børn sammen (ikke lige ordret), men være en lille kernefamilie, men om du vil det eller ej, skal han være far til en anden kvindes barn, så har du bare nada at sq have sagt! Og jeg tror simpelthen ikke på at du vil ku elske det , som var det en af dine egne. IKKE NOGET ONDT OM ET LILLE BARN, men det barn vil hele tiden minde dig på, hvilken svinestreg han lavede. Og den kvinde vil for altid være en del af jeres liv. Det betyder opkald, besøg osv. 

Hvis det havde været din veninde dette var sket for, hvad havde du så rådet hende til????

Eller hvis det var din datter dette var sket for??

 

TeamRocket skriver:

Omg. Jeg ville ikke tvinge mig selv igennem sådan en omgang lort. Ja du kan tilgive og du elsker ham, men han kan ikke elske dig ret højt når han ikke bare boller uden om, han udsætter dig også lige for alverdens smittefare. Betænksom type:-S og kan du virkelig leve med at han skal have et liv med hende, som du aldrig bliver en del af? Du skal ikke med til fødslen, du mærker ikke magien når hun blir mor og han blir far og de står og kigger forelsket og stolte på den lille, du bliver næppe inviteret med. Du er bare dig, ingen rettigheder, intet, det første lange stykke tid skal samværet forgå hos moren og hun behøver ikke lukke dig ind, de skal være alene igen sammen imens lykken over lige at være blevet forældre flyver rundt i kroppen på dem, hvem ved hvad det føre til. Hvorfor vil du dog byde dig selv det?

Der må jeg erklære mig enig med dig, vi har helt samme holdning til sagen! Du fik det bare skrevet ned på "papir", hvor jeg stadig sidder og grupler i hovedet

Det er jo ik fedt at være i forhold og ALTID ha en klump i maven!!

HeidiØ skriver:

Der må jeg erklære mig enig med dig, vi har helt samme holdning til sagen! Du fik det bare skrevet ned på "papir", hvor jeg stadig sidder og grupler i hovedet

Det er jo ik fedt at være i forhold og ALTID ha en klump i maven!!

Kan ikke give nogen råd, men har lige et par tanker:

- bliv lige tjekket for eventuelle seksuelt overførte sygdomme

- din kæreste skal kræve en faderskabstest, bare for at få 'formaliteterne' på plads så at sige. Al tvivl skal være udryddet, hvis det skal fungere.

- I to skal have snakket om, at det kan blive rigtig svært at han skal dele den her kæmpe oplevelse med en anden kvinde end dig og at du kan opleve det som pisse uretfærdigt - og det er okay! Han skal kunne rumme dine følelser, om de så er negative eller positive (ikke overfor barnet, men hele situationen som helhed...). Hav evt. en veninde i baghånden, hvor du kan rase ud og få sagt de ting, der måske ikke er lige konstruktive, men som man bare har brug for at få luftet ud...

- tror bare I må tage det som det kommer hen ad vejen. Det er jo ikke den mest gængse måde at få kærestens barn integreret i familien, men tror sagtens det kan lade sig gøre hvis viljen, lysten og kærligheden er der Og det lyder til, at I elsker hinanden rigtig højt. I kan godt klare at komme over utroskaben, det må I tro på! Tænker at en eller form for parterapi, kunne være på sin plads her??

Har helt ærligt også lidt ondt af den anden kvinde, det må eddermame ikke være nemt at skulle aflevere sådan en besked Hvad kan man sige - gummi må være vejen frem, for begge parter...

Rigtig meget held og lykke, håber du vil komme med en opdate på et tidspunkt

TS:

Hvordan går det med dig? Og hele situationen? Det er jo ved at være en del måneder siden.

Ja jeg vil også gerne vide hvordan det går ts ?

Han har været dig utro OG dyrket ubeskyttet sex. Han kunne være kommet hjem med noget, det var meget værre end en gravid elskerinde..

Ud til højre med ham. Sikke en idiot.

Historien er hørt før, og de færreste forhold overlever at elskerinden føder et fælles barn.

I har måske en chance, hvis hun vælger en abort.

Kram til dig