Når livet siger f.... dig! (Og lillebrøster på vej)

Krussedulle skriver:

Det forstår jeg godt! Jeg har selv været sygemeldt fra mit studie, og er glad for den beslutning frem for at droppe ud!

Vil i hvert fald ønske dig det bedste
Og glæder mig til at følge dig (og lillebrøster )

Lige præcis - For man risikerer jo at få en mega fiaskofølelse, hvis man forsat kæmper, selvom man føler man ikke kan klare det. Så er det bedre at trække stikket ud for en stund! Jeg skal gå til samtaler hos lægen og den gratis studenterrådgivning, og så vil jeg sætte fokus på sund kost og motion, som jeg mener klart er en af vejene frem

Og tusind tak!

Lotus86 skriver:

Dejligt du er tilbage, det er så trist når du forsvinder, du hører jo til herinde

Kæmpe stort tillykke med den lille spire, hvor er det fantastisk for jer, og vildt det gik så hurtigt med at blive gravid, må være dejligt man ikke skal gå og trippe hver måned

Glæder mig til at følge dig endnu en gang.

Er ked af at høre om din depression, men sådan som jeg "kender" dig ud fra dine indlæg, er jeg ikke spor i tvivl om, at du nok skal komme igennem det, vi er i hvert fald mange herinde der altid er med på en lytter, hvis du skulle få brug for at læsse af

Tusind tak For det hele! Det varmer virkelig at læse. Og det er rart at vide, at der er nogle virtuelle skuldre at læsse lidt af på, når man har brug for det.

Og ja, vi er tydeligvis enormt fertile. Haha!

Frøken J. skriver:

Åh hvor jeg forstår, det var det helt samme her! Kun få timer på skolen. Dog meget læsning, men noget man burde kunne klare. Men bogstaverne faldt bare sammen, hver gang jeg åbnede en bog. Jeg tror du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad du kan klare, og hvad du VIL klare. Det fik jeg at vide hos læge og studievejledning: De kunne ikke fortælle mig, om orlov var det bedste. Det skulle jeg selv beslutte. SPørgsmålet er, om du vil blive mere stresset af at presse dig selv til at klare noget, som du ikke kan klare lige nu. I givet fald er et nok bedst med en pause, og noget tid med fokus på dig - Og kun dig. Men hvis du føler det vil være muligt for dig at komme igennem, så er det også en mulighed. Du er velkommen til at skrive, hvis du har brug for en snak Det er ekstra hårdt med studie, depression og så et barn på vores alder, fordi man jo ikke har det der naturlige frirum og mulighed for tidsdisponering som før man fik barn...

Tusind tak!

Det er rart at vide jeg kan skrive til dig. Og "rart" at vide jeg ikke er den eneste som står i denne situation. Det var faktisk lidt af et tilfælde at jeg læste din tråd, da jeg ikke er særlig aktiv herinde længere...tænkte bare, at det kunne have været mig selv som havde skrevet den tråd hvad angår depression og studie.

Jeg har heldigvis en meget forstående og dejlig kæreste, men mange andre i min omgangskreds har rigtig svært ved at forstå min situation, når nu jeg har så nemt et skema - hvordan i alverden kan jeg så få en depression og lide af stress? Det er svært for nogle at forstå..

Du har helt ret i det du skriver. Jeg skal bare have helt styr på hvordan reglerne er på mit studie. Men som du selv skriver, man får intet ud af sin uddannelse hvis ikke man har sig selv med i det og det har jeg slet slet ikke. Kan blive fuldkommen ødelagt bare ved tanken om at skulle i skole næste morgen.

Jeg bliver uden tvivl endnu mere stresset af at presse mig selv, hvilket jeg desværre får gjort alt for ofte fordi jeg jo "burde kunne klare det" tænker jeg. Men det er bare på tide at indse og erkende at den ikke går længere og at jeg virkelig har brug for at arbejde med mig selv igen.

Mor til Ella skriver:

Velkommen tilbage

Tillykke med den kommende lille ny Hatten af for at du har mod på det

Godt du kom til lægen, det er rart at tale med en udfra stående, som forholder sig neutral.

Har/ er der selv og har været der siden fødsel, så ved hvordan følelserne kan være. Godt at du kan holde pause fra studie 

Tusind tak Vi vil gerne have en relativt stor børneflok (3-4 børn), og så må man jo i gang i god tid Haha. Nej, der er mange grunde til vi får en mere nu, og det bliver bare så spændende

Håber du har nogen at tale med! Det er virkelig ikke sjovt at stå i Er det pga. fødsel du står i det?

Frøken J. skriver:

Tusind tak Vi vil gerne have en relativt stor børneflok (3-4 børn), og så må man jo i gang i god tid Haha. Nej, der er mange grunde til vi får en mere nu, og det bliver bare så spændende

Håber du har nogen at tale med! Det er virkelig ikke sjovt at stå i Er det pga. fødsel du står i det?

Ville også gerne selv have en mere Men med de søvn problemer vi har haft de sidste 2 mdr..... NO WAY.....

Nej, det har været en blanding at amme, mod min vilje, forventninger til mig selv ( og fra familie ) at jeg nærmest skulle starte arbejde så snart jeg kom hjem med hende, at jeg var meget alene til at starte med ( vilket var en fælles beslutning )

Men har altid følt mig som en stærk person, men nu kan jeg faktisk dårligt overskue 4 timers arbejde, går i 5 dage og har ondt i maven over at skal arbejde fre,lørdag, så jeg nyder slet ikke at gå hjemme med hende. Men det er en underlig følelse ikke at kunne slå til, og at der er dage hvor der ingen ting skal til for at vælte hele dagen.

Min kæreste slæbte mig til lægen da Ella var 6 uger efter et blackout hjemme, og er ikke flov over det så jeg har ikke noget problem med at snakke om det

 

Stort tillykke med nr 2, hvor er det stort(ihh jeg er også selv skruk efter nr 2 ind imellem)

al held og lykke med det hele

Frøken J. skriver:

Mange tak Jeg kan slet ikke huske om jeg har fået sagt tillykke med dit nyeste skud på stammen, det er jo ved at være snart 1½ måned siden, men hvis ikke så forsinket tillykke

Det skal du ikke tænke på!! Det gør ikke nogetHan blev 2 mdr i gårDet er skønt, at have Sådan lille een igen Du er en stærk pige, så du skal nok komme dig hurtigtmange knus til dig... Anne 

Velkommen tilbage STORT tillykke med baby i mavsen 

sikke dejligt at se dig igen..  

jeg er ked af at høre at du fik en depression.. men SKIDE GODT at du fandt ud af det var det så der kunne blive gjort noget ved det  

og STORT tillykke med nummer to i maven  

har hørt at nummer to barsel er SÅ MEGET BEDRE end den første... 

de kvinder der klarer den første barsel (på fuld tid) uden at blive en smule smådepremeret er fanme også nogle seje kvinder...  (lige en hyldest til alle dem eller de få der er )

DEJLIGT AT DU ER TILBAGE... håber i alle har det godt 

Filippa & Liva skriver:

Tusind tak!

Det er rart at vide jeg kan skrive til dig. Og "rart" at vide jeg ikke er den eneste som står i denne situation. Det var faktisk lidt af et tilfælde at jeg læste din tråd, da jeg ikke er særlig aktiv herinde længere...tænkte bare, at det kunne have været mig selv som havde skrevet den tråd hvad angår depression og studie.

Jeg har heldigvis en meget forstående og dejlig kæreste, men mange andre i min omgangskreds har rigtig svært ved at forstå min situation, når nu jeg har så nemt et skema - hvordan i alverden kan jeg så få en depression og lide af stress? Det er svært for nogle at forstå..

Du har helt ret i det du skriver. Jeg skal bare have helt styr på hvordan reglerne er på mit studie. Men som du selv skriver, man får intet ud af sin uddannelse hvis ikke man har sig selv med i det og det har jeg slet slet ikke. Kan blive fuldkommen ødelagt bare ved tanken om at skulle i skole næste morgen.

Jeg bliver uden tvivl endnu mere stresset af at presse mig selv, hvilket jeg desværre får gjort alt for ofte fordi jeg jo "burde kunne klare det" tænker jeg. Men det er bare på tide at indse og erkende at den ikke går længere og at jeg virkelig har brug for at arbejde med mig selv igen.

Der er desværre ret ofte manglende forståelse for de sygdomme, som man ikke kan se. Især fordi mange med depression ligger låg på i det daglige og virker helt normale - personligt har jeg selv en facade oppe, så hvis man ikke ved det, ser man det nok ikke på mig. Måske er det sådan med dig også? Men man er nødt til at tænke fuck dig til dem, som er uforstående, for dem kan man ikke bruge til noget, hvis de ikke vil sætte sig ind i, at man har det skidt.

Og nej, ikke noget med du burde kunne klare det - Depression er en sygdom, ligesom en brækket arm, og den gør det SÅ hårdt at fungere i hverdagen. Jeg synes du skal sige til dig selv, at det er okay, og du ikke er en fiasko. For det er du IKKE! Nogen dage synes jeg det er svært nok overhovedet at få børstet mine tænder, og det virker så banalt, men jeg vil helst bare ligge under dynen.

Du må lige holde mig opdateret med hvad du finder ud af, ikke?