er rundt på gulvet

Ja, jeg har behov for at være ano, da det er et meget følsom emne, for mig at snakke om..

sagen er den, at manden kom hjem sidst i januar månede, efter en tur i Afghanistan ... og ALDRIG om jeg ville prøve det igen.. det ødelage så meget, og jeg havde svært ved at nyde tiden sammen med vores barn fordi enes tanker og frustration gik til Afghanistan.. jeg har haft det rigtig svært ved at accepeter at han tog afsted.. jeg gik hjemme på barsel med vores lille barn, under hele mandens udsendelse .. det gik MEGET ud over forholdet at han valgte at tag afsted, der skete alt for meget på hjemme fronten og vi var lige bleven forældre..

IGÅR kommer det så frem, at ham der skulle have været afsted her til marts, ikke bliver klar..
så nu har chefen spurgt min mand om han kunne have lyst ..
NØØJ hvor fald min verden sammen.. og måtte melde KLART ud at det kunne jeg SLET ikke overskue en gang mere.. og derved tænker jeg også på vores barn, som bliver 2 år til April .. far og barn har ikke ligefrem det bedste forhold - da far ikke var der til at knytte bånd.. så det er kun mooar og moooar der dur..

vi har lige købt hus, som vi KUN lige når at flytte ind i, hvis det ender med han skal afsted.. "ihh kan slet ikk bære tanken"..

men han ville hvis takke nej tak imorgen- for han har heller ikke selv lyst da han så sidst hvor meget det splittede hans lille familie..

men så vil chefen leder videre, og hvis ikke han finder en, påpeger chefen en der SKAL om man ville eller ej ..

kan bare mærke jeg er SÅ ked og splittet indeni ..

ved ikke hvem jeg skal snakke med om det hele - tak fordi i læste med.

det er jo desværre det som følger med at have en mand som er soldag 

da jeg i sin tid blev forelsket i min mand, var han også indenfor mili. og skulle til at gøre op med sig selv om han ville udsendes.. men da jeg fik nys om det, fik han et ultimatum, enten bliver du i mili, ellers kan vi godt være sammen. jeg ville slet ikke kunne undvære min mand på den måde.. 

han skulle selvf. tænke over det.. men valgte at droppe mili. og vil istedet være læge i en lægeambulance nu så det er han igang med at uddanne sig til.  vi venter idag barn nr. to. og han er takenemmelig for at jeg dengang fik ham ud af det . 

tror du måske at det er hele den der med at han arbejder indenfor mili. der går dig på ? måske han kunne finde på nogetandet, politi f.eks. og så lade dem der ikke har børn herhjemme kæmpe dernede. ? 

eller i har måske taget snakken før ? 

ved de føler at det er deres pligt, og at de skyder det.. men de skylder bare endnu mere at vøre der for de børn de har sat i verdenen 

Anonym skriver:

Ja, jeg har behov for at være ano, da det er et meget følsom emne, for mig at snakke om..

sagen er den, at manden kom hjem sidst i januar månede, efter en tur i Afghanistan ... og ALDRIG om jeg ville prøve det igen.. det ødelage så meget, og jeg havde svært ved at nyde tiden sammen med vores barn fordi enes tanker og frustration gik til Afghanistan.. jeg har haft det rigtig svært ved at accepeter at han tog afsted.. jeg gik hjemme på barsel med vores lille barn, under hele mandens udsendelse .. det gik MEGET ud over forholdet at han valgte at tag afsted, der skete alt for meget på hjemme fronten og vi var lige bleven forældre..

IGÅR kommer det så frem, at ham der skulle have været afsted her til marts, ikke bliver klar..
så nu har chefen spurgt min mand om han kunne have lyst ..
NØØJ hvor fald min verden sammen.. og måtte melde KLART ud at det kunne jeg SLET ikke overskue en gang mere.. og derved tænker jeg også på vores barn, som bliver 2 år til April .. far og barn har ikke ligefrem det bedste forhold - da far ikke var der til at knytte bånd.. så det er kun mooar og moooar der dur..

vi har lige købt hus, som vi KUN lige når at flytte ind i, hvis det ender med han skal afsted.. "ihh kan slet ikk bære tanken"..

men han ville hvis takke nej tak imorgen- for han har heller ikke selv lyst da han så sidst hvor meget det splittede hans lille familie..

men så vil chefen leder videre, og hvis ikke han finder en, påpeger chefen en der SKAL om man ville eller ej ..

kan bare mærke jeg er SÅ ked og splittet indeni ..

ved ikke hvem jeg skal snakke med om det hele - tak fordi i læste med.

det er meget svært når en I familien skal udsendes, man tænker altid på dem mens de er dernede, og man frygter at man ikke får dem hele hjem igen.

du skal bruge os herinde til at komme ud med det du har brg for, men også din mand, så I får snakket alt igennem. Det lyder som om han godt kan se det var en fejl at han tog afsted sidst, men det tænker de ikke på i nuet... der vil de gerne bare afsted for at vise at de vil hjælpe andre.

håber virkelig at han ikke skal afsted igen.

Kan udmærket godt forstå dig håber en anden træder til. Var han afsted inden i fik barn eller var det første gang?

Anonym skriver:

Ja, jeg har behov for at være ano, da det er et meget følsom emne, for mig at snakke om..

sagen er den, at manden kom hjem sidst i januar månede, efter en tur i Afghanistan ... og ALDRIG om jeg ville prøve det igen.. det ødelage så meget, og jeg havde svært ved at nyde tiden sammen med vores barn fordi enes tanker og frustration gik til Afghanistan.. jeg har haft det rigtig svært ved at accepeter at han tog afsted.. jeg gik hjemme på barsel med vores lille barn, under hele mandens udsendelse .. det gik MEGET ud over forholdet at han valgte at tag afsted, der skete alt for meget på hjemme fronten og vi var lige bleven forældre..

IGÅR kommer det så frem, at ham der skulle have været afsted her til marts, ikke bliver klar..
så nu har chefen spurgt min mand om han kunne have lyst ..
NØØJ hvor fald min verden sammen.. og måtte melde KLART ud at det kunne jeg SLET ikke overskue en gang mere.. og derved tænker jeg også på vores barn, som bliver 2 år til April .. far og barn har ikke ligefrem det bedste forhold - da far ikke var der til at knytte bånd.. så det er kun mooar og moooar der dur..

vi har lige købt hus, som vi KUN lige når at flytte ind i, hvis det ender med han skal afsted.. "ihh kan slet ikk bære tanken"..

men han ville hvis takke nej tak imorgen- for han har heller ikke selv lyst da han så sidst hvor meget det splittede hans lille familie..

men så vil chefen leder videre, og hvis ikke han finder en, påpeger chefen en der SKAL om man ville eller ej ..

kan bare mærke jeg er SÅ ked og splittet indeni ..

ved ikke hvem jeg skal snakke med om det hele - tak fordi i læste med.

Åh hvor må det være hårdt for dig/jer. Kan slet ikke forestille mig hvordan det ville være hvis det var min mand der var i den situation.

Du fortjener en masse krammere og jeg håber det hele ordner sig for jer.

Knuz

 

/Mette

Kofoed. skriver:

Kan udmærket godt forstå dig håber en anden træder til. Var han afsted inden i fik barn eller var det første gang?

vi vidste han skulle afsted inden jeg blev gravid .. men det var meget hårde både psykisk og fysisk ..

og jeg ønsker ikke at jeg skal være lige så dårlig en kæreste som jeg var den første gang han var sted ..

men det er bare SLET ikk mig at skulle være adskilt så længe - og den gang aftalte vi at det var den ENE gang ..

men han tænkte på penge og fik en kontrakt..

Musen5 skriver:

Åh hvor må det være hårdt for dig/jer. Kan slet ikke forestille mig hvordan det ville være hvis det var min mand der var i den situation.

Du fortjener en masse krammere og jeg håber det hele ordner sig for jer.

Knuz

 

/Mette

kommer sleeeet ikke til at slappe af før manden kommer og siger han slap den her gang ..

han har ingen gang været hjemme i et år og så ville de havde ham afsted igen ..

+ på en MASSE øvelser inden ..

Ved ik rigtig hvad jeg skal sige til det.. Er jo godt din mand så vil sige nej, når nu han mærke det ødelægger familien, men tænker også lidt, bliver han så udvalgt til at SKULLE afsted, jamen så er han jo totalt splittet.. Og det er måske ik det bedste at være midt i en kampzone
Jeg kan meget (som i meget) godt forstå dig. Jeg ville heller ik kunne leve sådan, men du har valgt at være sammen med en soldat og vidste vel konsekvenserne? Så du må nok "bare" støtte op om ham, hvis han skal afsted det er menneskeligt at begå fejl, når man er presset og det kan jo have fatale konsekvenser i en krigszone!
Har i intet familie der hjælper og støtter dig? Brug dem! De har det sikkert på samme måde som dig

th skriver:

det er meget svært når en I familien skal udsendes, man tænker altid på dem mens de er dernede, og man frygter at man ikke får dem hele hjem igen.

du skal bruge os herinde til at komme ud med det du har brg for, men også din mand, så I får snakket alt igennem. Det lyder som om han godt kan se det var en fejl at han tog afsted sidst, men det tænker de ikke på i nuet... der vil de gerne bare afsted for at vise at de vil hjælpe andre.

håber virkelig at han ikke skal afsted igen.

lige præcis .. jeg havde så svært ved at nyde nuet med vores barn dengang, fordi jeg os bare ønsket at tiden skulle flyve afsted så manden kom hjem igen ..

derfor har jeg meldt KLART ud at jeg ikke kan klare sådan en tur igen .. og det kan jeg virkelig ikke..

og når det er sagt føler jeg mig også som en dårlig kæreste - men efter sidste gang, har jeg lært at være ærlig fra starten af omkring sådan en tur ..
jeg har også kun et liv - og ville også være lykkelige og glad..

ihh hvor jeg ævler..

Ved ik rigtig hvad jeg skal sige til det.. Er jo godt din mand så vil sige nej, når nu han mærke det ødelægger familien, men tænker også lidt, bliver han så udvalgt til at SKULLE afsted, jamen så er han jo totalt splittet.. Og det er måske ik det bedste at være midt i en kampzone
Jeg kan meget (som i meget) godt forstå dig. Jeg ville heller ik kunne leve sådan, men du har valgt at være sammen med en soldat og vidste vel konsekvenserne? Så du må nok "bare" støtte op om ham, hvis han skal afsted det er menneskeligt at begå fejl, når man er presset og det kan jo have fatale konsekvenser i en krigszone!
Har i intet familie der hjælper og støtter dig? Brug dem! De har det sikkert på samme måde som dig

jeg støttede op om EN tur - han valgte på egen hånd at ville have en kontrakt som kan gøre så han skal afsted igen..

jeg ville rigtig gerne kunne støtte ham op, men jeg har også kun et liv .. og min mand har været bevidst om helt fra starten at det var denne ene tur og så var det slut..

fordi det netop tog så hårdt på mig som det gjorde, og efter han har været afsted har haft ændret sig meget, så vi næsten kun lige kommet på rette vej igen..

jow der var hans mor der støttede sidste gang, og hun har os ønsket at han ikke tager afsted igen..