Tænker bare tit, at vi mennesker bliver stillet overfor valg i sundhedsvæsenet, som vi ikke har godt af, at tage på os 
Fx, vil du som mor, bortadoptere dit syge barn (et spørgsmål som en mor, aldrig burde blive spurgt om)
eller "vil du donere din mands/barns organer" øhhh jeg er ved at gå i stykker indeni
eller vil du tage beslutningen om en andens død..
Tænker lidt, at vi somme tider har bedre af, som mennesker, af at lade naturen gå sin gang, og lad være med at genoplive folk, til et liv som grønsag..
Men jeg kan dog godt se fordelen ved at donere organer, eller måske endda skåne et ikke-levedygtigt barn fra at blive født..
men men men.. Alle disse "valg" (mener ikke det er ægte valg, da det næsten er umuligt at træffe et valg man har det godt med, men ofte er en loose-loose), sætter os i mange svære følelser af skyld, tvivl osv..
Det er ikke længere skæbnen, som afgøre liv og død, det er vores egne handlinger.. og dermed vores ansvar Og det tror jeg ikke er sundt, at bære, som menneske 
Håber det giver mening
Anmeld