Mor og meget mere skriver:
Det er ikke dig, men milimeterdemokratiet, jeg "placerer" i børnehaven - det kunne også være i skolen - hvor man enes om et fælles beløb, så den ene fra bh/klassen ikke giver for 30 kr. hver gang og andre for 20.
I familier og blandt venner BURDE det da handle om at give en god gave, man har fundet med hjertet, og ikke om at ramme et bestemt beløb. Jeg har tre søskende, og der kan være flere hundrede kroners forskel på, hvad jeg giver dem for - og de mig. Et år i august har jeg måske ekstra overskud på kontoen og kan glæde min ene søster med en gave i den dyre ende - samme år var der måske ikke så mange penge i februar, men så fandt jeg en supergod og billig gave til min anden søster - eller købte billigt garn og strikkede et fedt tørklæde til hende. Den billige gave kan ramme mere plet end den dyre, og lad mig lige understrege:
Jeg har ALDRIG modtaget en gave og tænkt på, hvad den havde kostet! Det gør mine søskende heller ikke - vi er voksne mennesker, og enhver gave er en "bonus", med mindre den da slet ikke falder i smag, men det har jo intet med prisen at gøre.
Min bror og min ene søster har langt flere penge end os andre - har de lyst til at give dyre gaver, er det netop lysten til at glæde, det handler om, og skulle vi så for retfærdighedens skyld leve op til deres høje niveau og spise havregrød resten af måneden? Eller bede dem give for et lavere beløb fremover - når de gerne vil glæde os?
Hvis jeg finder en parfume på tilbud, sat ned med 200 kroner, er den da lige så god en gave - og dufter lige så godt! - som hvis jeg betaler fuld pris for den en anden gang. Så burde man, hvis man kørte milimeterdemokrati, ikke give den til søster A i februar til fuld pris og til tilbudspris i august til søster B - jamen, det giver slet ikke mening for mig.
Ikke engang mine børn får gaver for samme beløb hver gang - hvis den ene mangler en ny cykel et år og den anden ønsker sig fire bøger, så får de det - i det lange løb går det nok omtrent lige op.
Selvfølgelig er det tanken der tæller da også vigtig. Jeg ser bare anderledes på det end du gør. Jeg synes det er forskelsbehandling på personer at give forskellige beløber. Men hvis man har en aftale hvor de forskellige sagtens kan stå inde for aftalen jamen så er det jo helt fint.
F.eks min kæreste går meget op i at hans forældrer får for det samme beløb hver både til jul og fødselsdage. Det synes jeg da er helt fair! Hvorfor skulle han f.eks. give sin far dyrer gaver end til sin mor...??...
