kesuh skriver:
Stort kram eller noget til dig bøllemyr
(Hvis mænd må det) nåh, men nu kan jeg ikke holde mund længere
Det er altså ikke kun mænd der straks er ude med snøren! så snart forholdet er forbi
Ja jeg vil nødig blande mig, men jeg forstår dig udemærket at du føler dig forrådt osv. jeg har selv siddet med de følelser siden den 29 juni og 2-3 måneder frem. 14 dage efter besøgte hun en anden fyr,, som hun måske har noget med endnu (who knows, I don't care anymore). 7års forhold og et koldt los i røven bagefter. Det var sådan man følte det. Især når hun havde gjort det forbi
Jeg havde svært ved at tolerere det i starten, men er nået til det punkt hvor jeg bare siger I don't give a biiip, men hun skal bare ikke slæbe hans(den anden fyr) problemer med ind i "familien" Nu skal vores søn lige sluge den her "kamel" først.
Jeg kan nogenlunde forestille mig hvilket "følelsesmæssig helvede " Du vader igennem lige nu. Det er bare noget man ikke vil ønske skal ske for andre folk..
Nu kan man så diskutere hvad folk bør og ikke bør efter et brud. Der så mange ting der kan spille ind, men jeg vil personligt selv have ventet med at date en ny i noget tid..
Men pas på med at "klistrer" dig for meget op af ham.. Den fejl gjorde jeg og skubbede ex'en længere væk. Jeg forstår også godt dit ønske om at få ham tilbage.. Jeg har det stadigvæk sådan med hende, men det er ikke lige så stærkt som før. Tankerne summer i hovedet "vil det blive det samme som før?, hvad nu hvis det gør? hvad skal jeg gøre hvis han/hun vil tilbage? " Det er nogle af tankerne der stadig knirker
Et lille godt råd som jeg fik slået ind i hovedet af venner og familie: Hav fokus på din søn og dig selv. Lad ham sejle i sin egen sø! Ja det er hårdt ikke at tænke på ham, men det er nødvendigt! og det hjælper i sidste ende. Ihvertfald god kamp her fra
Been there, done that
Balthazor
Tak

I mine tråde er alles meninger velkommen.
Mænd er hverken værre eller bedre end kvinder

det er jo en individuel ting hvordan man opføre sig over for sine medmennesker.
Det der gør mest ondt er at han lader mig gå med et håb, som han jo ved ikke er realistisk, plus han lyver overfor mig og lader sin søn i stikken fordi han heller vil date


INGEN pisser på min søn. Fint, nok han prøver at tage røven på mig, men Charlie

så bliver jeg gal!
Den følelse går jeg også med, ingen biiiip i nærheden af vores søn.
Han ser kun sin søn her hos mig, så vi ses 2 gange om ugen og laver noget sammen. Jeg prøver at trække mig, men han vil gerne lige give et kram og sidde og smiled til hinanden. Tale om det der sker i vores liv osv. Det er bare for svært når jeg ved han samtidig dater og er på vej helt væk fra mig

Pt ved jeg ikke hvor keg har ham, det ene øjeblik er han enormt vred på mig, det næste øjeblik er han den mand jeg kender, sød hengiven og betænksom.
Jeg sagde til ham i dag at jeg var nød til at lige lidt luft i mellem os, da det var for hårdt for mig, med alt den nærhed. Han reagerede ved at blive meget såret og ked, men jeg er også nødtil at passe på mig selv. Han kanjo ikke få i pose og i sæk. Han valgte at flygte fra familielivet og efterlade mig med alt ansvaret.

jeg har heldigvis sjældent tid til at tænke, da charlie tager al min tid og kræfter. Men i går, var en hård dag. Føler virkelig jeg fik smækket en våd, kold og klam kareklud lige i hovedet.
Tak for dit meget medfølende svar.
Er ked af du selv lige har gået igennem en lign situation