isabellasmor skriver:
Som jeg skriver, hvis det står SÅ slemt til at man ikke kan "nøjes" med en psykolog, så ville jeg bestemt vente med at sætte et barn til verden... Jeg er i det hele taget nok lidt imod depressiv medicin. Har set flere tilfælde hvor de bare er blevet taget fordi "det siger lægen" og man har ikke selv undersøgt sagen eller givet en psykolog chancen før man fylder sig med det. Nogle gange er lægerne lidt for hurtige. Og det er jo bestemt ikke patientens fejl, men lægens. Problemet er bare at det altså ikke er lægen der skal leve med det hvis der sker noget...
Man altså... Ja, jeg kan jo være ligeglad med hvad andre gør, og hvis de føler sig trygge så er det jo bare godt. Jeg siger bare at der altså er en riciko, og dem der er de uheldige havde nok i bakspejlet ønsket at de havde været oplyst noget bedre..
Nogle vil aldrig kunne slippe medicin, men stadig kunne leve et "normalt" liv på medicin og derfor synes jeg ikke, man skal fratages muligheden og glæden ved børn
så det er bestemt ikke alle, der "bare kan vente" til man ikke har brug for medicinen længere.
Jeg er enig med dig i, at mange praktiserende læger er hurtige til at udskrive medicin uden at henvise til psykiater og psykolog, men mange er også rigtig gode 
Jeg er muligvis nødt til at tage medicin resten af livet, da jeg mangler nogle signalstoffer i hjernen (som er i medicinen) og jeg ville da bestemt ikke undvære børn. Jeg har Anton på 2 år, som er rask og velfungerende, selvom jeg tog medicin under min graviditet.
Jeg tror, det kan være svært at sætte sig ind i en depressivs situation, hvis man ikke selv har været der og måske været nødsaget til at tage antidepressiva for at kunne fungere "normalt" 
Anmeld