Fødselsdag, slik - hvad gør I?

chael skriver:

Men hvad er det så for svar du søger?

At vi skal sige at din barn bare må se på mens andre får, eller at der skal være restriktioner på?

Jeg er ikke helt med så?

Vi er også en stor familie og vi har mange fødselsdage og nu hvor min datter er startet i skole ligger der allerede nu 2 børnefødselsdage næste weekend. Og familie fødselsdage. Men vi tager det roligt.

Men sådan er man nok så forskellig. Jeg synes det er fint at holde de fra det, så længe de ikke er bevidste. Men når de bliver store, har større søskende, kusiner, fætre osv, så kan man ikke pakke det væk mere. Og sådan er det nu engang bare.

Igen, eg forstår ikke hvorfor man er så sukker forskrækket?!

Som jeg skriver i mit indlæg:

Hvad gør I??? Er der hysteri at prøve at holde igen, og hvordan tackler man situationen, når de andre gerne må og deres forældre ingenting siger? Hvordan forklarer man det til en på 3½?

Ville gerne høre hvad andre gør, og hvis man har samme holdning som mig, hvordan de så forklarer deres børn sammenhængen?

Men desværre læser nogle folk ikke hvad der står i indlæget og det bliver derfor udlagt forkert. Men har da heldigvis fået nogle gode svar indimellem, så tager dem til mig og lader de andre ligge  

E. B. skriver:

Hejsa allesammen

Bliver lige nødt til, at høre Jeres holdning/måde at tackle børnefødselsdage på mvh til slik og søde sager...

Sagen er den, at min søn er 3 ½ og dermed altid den yngste i flokken til familiens børnefødselsdage. Han er nu for gammel til "at snyde" og meget bevidst om hvad de andre får. Vi er desværre ret uenige med den øvrige del af familien når det kommer til kost, osv. Vi prioriterer sund kost og holder igen med søde drikke, slik og andet form for sukker - dog uden at være hysteriske.

Til den fødselsdag vi var til i dag (8-årig) bliver der serveret boller med nutella, pålægschokolade, osv. Juice, saftevand, osv ad libitum. Derefter 2 forskellige slags kage med slik, og så slutter fødselsdagen af med at alle børn skal finde en slikpose i haven(ca for 10 kr har der været). I mine øjne ALT for meget sukker til børn på en dag. Men vi er efterhånden "de hysteriske forældre" og min søn skal jo ikke føle sig udenfor eller at det er "forbudt". Syntes det er rigtigt svært. Min svigermor bliver ved med at påstå, at det jo kun er sjældent, men sagen er, at det er meget ofte vi står i denne sukker-konflikt, hvor vi syntes de får alt for meget sødt.

Hvad gør I???  Er der hysteri at prøve at holde igen, og hvordan tackler man situationen, når de andre gerne må og deres forældre ingenting siger? Hvordan forklarer man det til en på 3½?

Tak fordi du læste med ...

Jeg er af de der skrup hysteriske mødre det tror jeg ihvetfald nogen vil kalde mig.

Selv mener jeg bare at jeg er principfast og at det gøre livet meget lettere for mig, mine børn og vores omgivelser.

Vores børn må intet slik eller sodavand få, før de starter i skole. Når jeg skriver intet, så mener jeg at mine børn aldrig har smagt så meget som en eneste vingummebamse før de startede i børnehaveklassen

Jeg er selvfølgelig blevet tudet ørene fulde af at mine børn går helt amok når de så endelig får lov, at de bliver helt ustyrlige og de på ingen måde kan få et naturligt forhold til slik.

Det er det folk tror vil ske, i teorien!!! -men hvordan er virkeligheden så???

Tja, slik og sodavand er slet ikke noget problem!!! Vores midterste barn er lige startet i børnehavehaveklasse, og han vidste jo, at han måtte få slik lige som sin storebror når han skulle starte i skolen. Han havde set at nede i Føtex havde de 'bland selv slik' og han spurgte om han måtte komme derned og få noget slik. Det sagde vi selvfølgelig ja til og første skoledag blev fjeret med en tur i Føtex. Han fik en pose og fik lov til at tage hvad han ville. Da vi skulle betale havde han købt for 5,17kr. Altså 5 kroner og 17 øre!!!! Jeg har ikke talt hvor mange stykker slik han fik, men det var ikke ret mange. Det kan man næsten regne ud med den pris. Slik posen ligger frit fremme og han må spise lige når han vil. Han har stadig 1 vingummi tilbage, og i morgen er det 14 dage siden han startede i skolen!!! Så jeg synes bestemt ikke han er gået amok!! selvom han har fået helt frie tøjler.

Storebror går i 2. klasse og det er altså nu 3. år han har måtte få slik og sodavand. Jeg tror det kan tælles på en hånd hvor mange gange han har fået sodavand, og han har aldrig drukket en sodavand op. Når han er til fødsesdag i klassen vælger han det selv fra, af den ene grund han ikke har lyst! Han synes at bruset i sodavand smager stærkt og kilder i næsen.

For det er med slik og sodavand lige som med cigaretter (jeg er selv eks-ryger). Den første smøg smager ikke særlig godt, men kan kan sagtens vænne sig til smagen og synes den er fantastisk. Hvis man virkelig smager på slik, sådan rigtig smager, så er det altså noget ret underligt noget, der smager ganske syntetisk, og det giver slet ikke samme form for velbehag i kroppen, som det gør at spise en skål vindruer eller blåbær. Mine børn foretrækker til hver en tid noget lækkert frugt frem for slik, men de ved fra deres omgangskreds at 'man' skal kunne lide slik og at det er noget der er i høj kurs. Vi prøver at få børnene til at smage på forskellig slags slik, for at undgå at de bliver helt til grin oppe i skolen. Men de har faktisk ikke lyst til det. Den ældste har vi prøvet at forklare hvad forskellen er på f.eks. en Marsbar, Twixx, Lionsbar osv, og jeg har forsøg at give ham det så han kunne smage, men det har virkelig ikke hans interesse. Fra før han gik i skole har han fået lov til at få chokolade, men kun god kvalitets chokolade, så det billige (og dårlige) chokolade der er i f.eks. guldbar m.m. bryder han sig selv ikke om. Han gider ikke spise det.

Lillesøster på 4 år ved udemærket godt at de to store børn spiser slik. Hun har set den ældste spise det, men hun ved også udmærket godt at hun ikke får før hun selv skal starte i skole og hun har ALDRIG spurgt efter at få lov at smage.

Inden jeg meldte børnene ind i børnehaven tog jeg en snak med dem og forklarede mine holdninger. Jeg meldte klart ud, at hvis de ikke kunne acceptere at mine børn intet slik måtte få, så ville jeg finde en anden børnehave.

Der er ingen slik politik i børnehaven. De får vingummi HVER fredag, så er der slik til jul, sommerferie, efterårsferie, påske, fastelavn, de voksnes fødelsdag, børnenes fødselsdag, når de lige trænger til at hygge lidt osv. Så altså rigtig rigtig meget slik!!!

I starten tog jeg selv tørre abrikoser med, som mine børn måtte få i stedet for. Efterhånden er børnehaven så begyndt selv at lave en lille pose til mine børn. F.eks. til fastelavn, så er der en pose med rosiner, nødder og abrikos til mine børn og slik til de andre børn i fastelavnstønden.

Det har alle børnene accepteret, både mine og de andre. Nu er der et andet barn i børnehaven som ikke må få mælk og derfor ikke drikker mælk til frokost, det er mit indtryk at det har alle børnene også accepteret. Børn er nemlig generelt meget accepterende!

Faktisk er det min erfaring at det er VOKSNE der har mest ondt i røven over det. Vi har været til barnedåb hvor mormoren til barnet var nærmest fornærmet over mine børn ikke måtte spise slik til barnedåben. Det var jo en helt særlig dag, så hvorfor skulle det ikke fejres? Men året er jo proppet med helt særlige dage, advent, jul i børnehaven, jul hjemme, jul hos familien, søskendes fødselsdage, forældres fødselsdage, bedste forældres fødselsdage, legekammeraters fødselsdage, ferier, weekend, bryllup osv, osv. Så nej, hos os fejre vi ikke særlige lejligheder med slik, men så gør vi nogle andre ting!

Jeg har selvfølgelig altid sørget for at have noget med jeg vidste at mine børn synes var lækkert, så når de andre fik slik, så fik de noget, de var glade for. Jeg har en gang oplevet et andet barn der brød grædende sammen og sagde til sine forældre: Hvorfor må han få en pærer, når jeg ikke må???  Barnet sad med en kage foran sig, og vores søn fik en pærer i stedet for. Det endte med at børnene delte 'vores' pærer, og kagen ikke blev rørt.

Jeg tror at ofte er de voksnes behov, som vi føre over på børnene.  Vi smiler over hele hovedet og stråler af glæde og forventning når vi tilbyder vores børn at smage en is for den første gang i deres liv. Sådan et ansigtsudtryk sætter de færreste op, første gang deres barn skal smage et æble og det smitter selvfølgelig af på barnet at vi har en forventning om at de bare synes slik, is og kage er fantastisk.

Ofter bliver de søde sager serveret i sammenhænge som er særlig hyggelige og derfor forbinder børnene disse typer af 'madvarer' med hygge. Hvis man kun serverede æbler ved  helt særlige lejligheder, så er jeg sikker på at mange ville opleve at deres barn vil stå nede i Brugsen og plage om at måtte få et æble.

Jeg kan slet slet ikke se hvorfor børn skal spise slik. Det er syntetisk og fuld af tilsætningsstoffer. Børns kroppe, deres hjerte, lunger, organer, muskler, knogler bliver bygget op af det de spiser. Derfor mener jeg at det er super vigtigt hvad det er for nogle byggesten børnene  får at bygge deres krop op af.

Jeg læste engang et eller andet tal for hvor meget slik et barn spiser i gennemsnit, men det kan jeg ikke huske. Men prøv at lav et lille regnestykke.

Da os sige at et barn under 1 år aldrig har fået slik.

Fra barnet er 1 år og frem til det starter i skole som 6 årige, spiser det slik. Det er altså 5 år det får lov at spise slik. Det lille barn får sikkert mindre end det lidt større barn, men lad os sige at et barn i gennemsnit hen over de 5 år, spiser hvad der svare til en lille pose blandet matadormix om ugen. Der er 100g i. Der er 52 uger på et år, så det giver 5 kg og 200g slik om året. På 5 år giver det 26 kg slik!

Når jeg ser på min 6 årige dreng der er startet i skole, og tænker: Hvad hvis han havde fulgt gennemsnittet og havde spiste sig igennem 26 kg slik i løbet at hans liv, så bliver jeg helt svedt! Han er jo vokset rigtig meget siden han blev født -og det glæder mig at tænke på at den krop er bygge op af sund og nærigsholdig mad og at der ikke lige har været 26 kg slik med ind over, som har taget plads for den gode kost.

Når nogle prøver at fortælle mig at det er synd for mine børn at de ikke må spise slik, så må jeg i mit stille sind ryste lidt på hovedet. Jeg kan virkelig ikke se at det er synd for dem!

Vi er forskellige og jeg ved udmærket godt at de fleste forældre mener at det er godt for deres barn at få slik og det er derfor de giver slik til børnene. Så jeg forventer bestemt ikke at vi bliver enige!!! Der er bare meget forskellige holdninger på dette området. Nu har jeg blot fortalt lidt hvad man som sippet og hysteriske mor kan gå rundt og tænke

Mumto3 skriver:

Jeg er af de der skrup hysteriske mødre det tror jeg ihvetfald nogen vil kalde mig.

Selv mener jeg bare at jeg er principfast og at det gøre livet meget lettere for mig, mine børn og vores omgivelser.

Vores børn må intet slik eller sodavand få, før de starter i skole. Når jeg skriver intet, så mener jeg at mine børn aldrig har smagt så meget som en eneste vingummebamse før de startede i børnehaveklassen

Jeg er selvfølgelig blevet tudet ørene fulde af at mine børn går helt amok når de så endelig får lov, at de bliver helt ustyrlige og de på ingen måde kan få et naturligt forhold til slik.

Det er det folk tror vil ske, i teorien!!! -men hvordan er virkeligheden så???

Tja, slik og sodavand er slet ikke noget problem!!! Vores midterste barn er lige startet i børnehavehaveklasse, og han vidste jo, at han måtte få slik lige som sin storebror når han skulle starte i skolen. Han havde set at nede i Føtex havde de 'bland selv slik' og han spurgte om han måtte komme derned og få noget slik. Det sagde vi selvfølgelig ja til og første skoledag blev fjeret med en tur i Føtex. Han fik en pose og fik lov til at tage hvad han ville. Da vi skulle betale havde han købt for 5,17kr. Altså 5 kroner og 17 øre!!!! Jeg har ikke talt hvor mange stykker slik han fik, men det var ikke ret mange. Det kan man næsten regne ud med den pris. Slik posen ligger frit fremme og han må spise lige når han vil. Han har stadig 1 vingummi tilbage, og i morgen er det 14 dage siden han startede i skolen!!! Så jeg synes bestemt ikke han er gået amok!! selvom han har fået helt frie tøjler.

Storebror går i 2. klasse og det er altså nu 3. år han har måtte få slik og sodavand. Jeg tror det kan tælles på en hånd hvor mange gange han har fået sodavand, og han har aldrig drukket en sodavand op. Når han er til fødsesdag i klassen vælger han det selv fra, af den ene grund han ikke har lyst! Han synes at bruset i sodavand smager stærkt og kilder i næsen.

For det er med slik og sodavand lige som med cigaretter (jeg er selv eks-ryger). Den første smøg smager ikke særlig godt, men kan kan sagtens vænne sig til smagen og synes den er fantastisk. Hvis man virkelig smager på slik, sådan rigtig smager, så er det altså noget ret underligt noget, der smager ganske syntetisk, og det giver slet ikke samme form for velbehag i kroppen, som det gør at spise en skål vindruer eller blåbær. Mine børn foretrækker til hver en tid noget lækkert frugt frem for slik, men de ved fra deres omgangskreds at 'man' skal kunne lide slik og at det er noget der er i høj kurs. Vi prøver at få børnene til at smage på forskellig slags slik, for at undgå at de bliver helt til grin oppe i skolen. Men de har faktisk ikke lyst til det. Den ældste har vi prøvet at forklare hvad forskellen er på f.eks. en Marsbar, Twixx, Lionsbar osv, og jeg har forsøg at give ham det så han kunne smage, men det har virkelig ikke hans interesse. Fra før han gik i skole har han fået lov til at få chokolade, men kun god kvalitets chokolade, så det billige (og dårlige) chokolade der er i f.eks. guldbar m.m. bryder han sig selv ikke om. Han gider ikke spise det.

Lillesøster på 4 år ved udemærket godt at de to store børn spiser slik. Hun har set den ældste spise det, men hun ved også udmærket godt at hun ikke får før hun selv skal starte i skole og hun har ALDRIG spurgt efter at få lov at smage.

Inden jeg meldte børnene ind i børnehaven tog jeg en snak med dem og forklarede mine holdninger. Jeg meldte klart ud, at hvis de ikke kunne acceptere at mine børn intet slik måtte få, så ville jeg finde en anden børnehave.

Der er ingen slik politik i børnehaven. De får vingummi HVER fredag, så er der slik til jul, sommerferie, efterårsferie, påske, fastelavn, de voksnes fødelsdag, børnenes fødselsdag, når de lige trænger til at hygge lidt osv. Så altså rigtig rigtig meget slik!!!

I starten tog jeg selv tørre abrikoser med, som mine børn måtte få i stedet for. Efterhånden er børnehaven så begyndt selv at lave en lille pose til mine børn. F.eks. til fastelavn, så er der en pose med rosiner, nødder og abrikos til mine børn og slik til de andre børn i fastelavnstønden.

Det har alle børnene accepteret, både mine og de andre. Nu er der et andet barn i børnehaven som ikke må få mælk og derfor ikke drikker mælk til frokost, det er mit indtryk at det har alle børnene også accepteret. Børn er nemlig generelt meget accepterende!

Faktisk er det min erfaring at det er VOKSNE der har mest ondt i røven over det. Vi har været til barnedåb hvor mormoren til barnet var nærmest fornærmet over mine børn ikke måtte spise slik til barnedåben. Det var jo en helt særlig dag, så hvorfor skulle det ikke fejres? Men året er jo proppet med helt særlige dage, advent, jul i børnehaven, jul hjemme, jul hos familien, søskendes fødselsdage, forældres fødselsdage, bedste forældres fødselsdage, legekammeraters fødselsdage, ferier, weekend, bryllup osv, osv. Så nej, hos os fejre vi ikke særlige lejligheder med slik, men så gør vi nogle andre ting!

Jeg har selvfølgelig altid sørget for at have noget med jeg vidste at mine børn synes var lækkert, så når de andre fik slik, så fik de noget, de var glade for. Jeg har en gang oplevet et andet barn der brød grædende sammen og sagde til sine forældre: Hvorfor må han få en pærer, når jeg ikke må???  Barnet sad med en kage foran sig, og vores søn fik en pærer i stedet for. Det endte med at børnene delte 'vores' pærer, og kagen ikke blev rørt.

Jeg tror at ofte er de voksnes behov, som vi føre over på børnene.  Vi smiler over hele hovedet og stråler af glæde og forventning når vi tilbyder vores børn at smage en is for den første gang i deres liv. Sådan et ansigtsudtryk sætter de færreste op, første gang deres barn skal smage et æble og det smitter selvfølgelig af på barnet at vi har en forventning om at de bare synes slik, is og kage er fantastisk.

Ofter bliver de søde sager serveret i sammenhænge som er særlig hyggelige og derfor forbinder børnene disse typer af 'madvarer' med hygge. Hvis man kun serverede æbler ved  helt særlige lejligheder, så er jeg sikker på at mange ville opleve at deres barn vil stå nede i Brugsen og plage om at måtte få et æble.

Jeg kan slet slet ikke se hvorfor børn skal spise slik. Det er syntetisk og fuld af tilsætningsstoffer. Børns kroppe, deres hjerte, lunger, organer, muskler, knogler bliver bygget op af det de spiser. Derfor mener jeg at det er super vigtigt hvad det er for nogle byggesten børnene  får at bygge deres krop op af.

Jeg læste engang et eller andet tal for hvor meget slik et barn spiser i gennemsnit, men det kan jeg ikke huske. Men prøv at lav et lille regnestykke.

Da os sige at et barn under 1 år aldrig har fået slik.

Fra barnet er 1 år og frem til det starter i skole som 6 årige, spiser det slik. Det er altså 5 år det får lov at spise slik. Det lille barn får sikkert mindre end det lidt større barn, men lad os sige at et barn i gennemsnit hen over de 5 år, spiser hvad der svare til en lille pose blandet matadormix om ugen. Der er 100g i. Der er 52 uger på et år, så det giver 5 kg og 200g slik om året. På 5 år giver det 26 kg slik!

Når jeg ser på min 6 årige dreng der er startet i skole, og tænker: Hvad hvis han havde fulgt gennemsnittet og havde spiste sig igennem 26 kg slik i løbet at hans liv, så bliver jeg helt svedt! Han er jo vokset rigtig meget siden han blev født -og det glæder mig at tænke på at den krop er bygge op af sund og nærigsholdig mad og at der ikke lige har været 26 kg slik med ind over, som har taget plads for den gode kost.

Når nogle prøver at fortælle mig at det er synd for mine børn at de ikke må spise slik, så må jeg i mit stille sind ryste lidt på hovedet. Jeg kan virkelig ikke se at det er synd for dem!

Vi er forskellige og jeg ved udmærket godt at de fleste forældre mener at det er godt for deres barn at få slik og det er derfor de giver slik til børnene. Så jeg forventer bestemt ikke at vi bliver enige!!! Der er bare meget forskellige holdninger på dette området. Nu har jeg blot fortalt lidt hvad man som sippet og hysteriske mor kan gå rundt og tænke

Hvad bruger du så som forklaring, når du skal fortælle dem, hvorfor de ikke må få slik fx til en fødselsdag? Siger du bare at det er usundt, eller "sådan er det bare" eller hvad er forklaringen? Det er nemlig der jeg er i tvivl.

Min søn må gerne smage, men gider altså ikke hoppe med på "spis hvad du har lyst til" bølgen.  

Jeg forstår godt dine overvejelser og bekymringer. Og jeg synes det er sundt at have taget nogle beslutninger og gjort sig nogle overvejelser om hvad ens barn bør få og hvornår og hvor meget.
Min datter er 3 år og huner først begyndt at få slik da hun fyldte 3 år. Hun får ikke sodavand.

Jeg tror du skal finde ud af med dig selv hvad det er du gernevil din søn undgår, altså er det for meget sukker? Farvestof? E-numre ? Eller bare give ham en sund livsstil.

Jeg tror godt de små kan flippe ud i det usunde og stadig have en sund livsstil, som jo også handler om motion, gode sovevaner og alt det varierde man spiser.

Jeg ville give fuld lov til fødselsdag. Hvis det var til familie hygge ville jeg nok selv tage det med som mit barn måtte få som substitut, selvfølgelg afhængig af om der ér 10 andre børn de må det hele.

Håber du finder ud afdet

E. B. skriver:

Der er jo en grund til at der er en anbeafalet max grænse på sukker og at man prøver at begrænse det. Øget risiko for type2 diabetes, overvægt på sigt, svingende blodsukker hvilket på lang sigt kan være kræftfremkaldende. Det et problemet.  

Absolut men det er jo nok ikke noget der bliver ved.  Jeg tror bare at vi skal stoppe den her. Vi er dybt uenige her og kan nok ikke blive enige.

Dejligt a møde en som også synes det kan blive for meget. 

Jeg ER sippet og hysterisk og jeg står gerne ved det. 

Herhjemme er der umiddelbart nul sukker-politik. 

Og synes det bliver ALT for meget med flere dage med kager/slikposer/chokolade og alt det. 

Så jo, jeg synes det lyder vildt og ville være ked af mit barn blev proppet med så meget slik. 

For nej, det er ikke sundt i større mængder. 

E. B. skriver:

Hvad bruger du så som forklaring, når du skal fortælle dem, hvorfor de ikke må få slik fx til en fødselsdag? Siger du bare at det er usundt, eller "sådan er det bare" eller hvad er forklaringen? Det er nemlig der jeg er i tvivl.

Min søn må gerne smage, men gider altså ikke hoppe med på "spis hvad du har lyst til" bølgen.  

Nu er det nok nemmere for mig fordi det er et totalt forbud, end det er for dig, for dit barn gerne må få lidt, men ikke ubegrænset. Så dit 'forklaringsproblem' er vel hvorfor skal grænsen går netop der (hvor du vælger at sætte den).

Jeg tror egentlig ikke at vi nogen sinde har givet en forklaringen, ligesom vi heller ikke har forklaret vores børn hvorfor de ikke må drikker rødvin til maden selvom mor og far må. Sådan er det bare.

Vores børn har selvfølgelig hørt os forklare andre voksne, at vi har et princip med nul slik før man går i skole, så det har de hørt mange gange at sådan er det, og det har de så accepteret uden indvendninger.

Generelt er jeg meget principfast med at et nej betyder nej. Hvis de på vej hjem fra skole spørg om vi kan gå i BR og kigge på legetøj, så ved de at vi skal ikke i BR. Der står jeg helt fast! på den måde slipper jeg for at skulle diskutere med mine børn, og de ikke godt alligevel kunne komme i BR er, bare hurtigt, bare i 2 min. De skal bare lige se den nye legoæske, så er de færdige (sådan har jeg hørt andre børn diskutere med deres forældre. BR ligger lige ved siden af skolen).

Nu lyder jeg som en skrap mor der altid siger nej, og det gør jeg bestemt ikke! Jeg er faktisk en rigtig 'ja'-mor, som sige ja så meget som jeg overhovedet kan, men så ved børnene også at når jeg endelig så nej, så er det virkelig et nej og ikke et måske.

Børnene må f.eks. gerne få kage, og hvis vi har været til fødselsdag og der har været kagemand, kan de godt komme i tvivl om de så må spise håret på kagemanden (lakridssnørrebånd). Så spørger de om de må, og så siger jeg bare nej, stille og roligt, og så er der ikke mere i det.

Hvis mine børn måtte få lidt, men ikke så meget som andre børn, så tror jeg at jeg ville sætte nogle helt klare regler op på forhånd. Så de præcis ved hvor grænsen går, og så ville jeg holde fast i de regler. De skulle ikke kunne bøjes til fødsesldagen, for så ender man bare med børn der hele tiden skal prøve den af, og se om de ikke liiige kan bøje reglerne lidt denne gang.

Jeg synes børn skal have et afslappet forhold til slik, men når det så er sagt, så synes jeg også at det kan være svært at det ikke tager overhånd. Vores bedsteforældre passer vores datter en gang om ugen og især min mor har enormt svært ved at respektere at vi ikke vil have at hun skal proppes med sukker. Problemet er så også lidt at hun ikke altid ved hvad der er godt og skidt Sidst havde hun fået juice og kanelknækbrød (=det rene sukker) på vej hjem fra vuggestue og fordi vi kom og spiste aftensmad med dem, var der også is til dessert. Det synes jeg er for meget! Og vi vil jo lige så gerne have noget frugt (og det vil vores datter ogs&#229 eller helt undvære dessert på en ganske almindelig hverdag. Derudover er der ofte, som du siger, en festlig lejlighed i løbet af ugen og ind imellem har vi jo også lyst til et stykke kage i weekenden f.eks., som hun jo godt ved hvad er nu og gerne vil smage. Sååå jeg synes godt man må være lidt "hysterisk" - den dag vi sidder med overvægtige unger vil vi nok IKKE takke os selv for at være afslappede omkring slik og kager....

Mumto3 skriver:

Jeg er af de der skrup hysteriske mødre det tror jeg ihvetfald nogen vil kalde mig.

Selv mener jeg bare at jeg er principfast og at det gøre livet meget lettere for mig, mine børn og vores omgivelser.

Vores børn må intet slik eller sodavand få, før de starter i skole. Når jeg skriver intet, så mener jeg at mine børn aldrig har smagt så meget som en eneste vingummebamse før de startede i børnehaveklassen

Jeg er selvfølgelig blevet tudet ørene fulde af at mine børn går helt amok når de så endelig får lov, at de bliver helt ustyrlige og de på ingen måde kan få et naturligt forhold til slik.

Det er det folk tror vil ske, i teorien!!! -men hvordan er virkeligheden så???

Tja, slik og sodavand er slet ikke noget problem!!! Vores midterste barn er lige startet i børnehavehaveklasse, og han vidste jo, at han måtte få slik lige som sin storebror når han skulle starte i skolen. Han havde set at nede i Føtex havde de 'bland selv slik' og han spurgte om han måtte komme derned og få noget slik. Det sagde vi selvfølgelig ja til og første skoledag blev fjeret med en tur i Føtex. Han fik en pose og fik lov til at tage hvad han ville. Da vi skulle betale havde han købt for 5,17kr. Altså 5 kroner og 17 øre!!!! Jeg har ikke talt hvor mange stykker slik han fik, men det var ikke ret mange. Det kan man næsten regne ud med den pris. Slik posen ligger frit fremme og han må spise lige når han vil. Han har stadig 1 vingummi tilbage, og i morgen er det 14 dage siden han startede i skolen!!! Så jeg synes bestemt ikke han er gået amok!! selvom han har fået helt frie tøjler.

Storebror går i 2. klasse og det er altså nu 3. år han har måtte få slik og sodavand. Jeg tror det kan tælles på en hånd hvor mange gange han har fået sodavand, og han har aldrig drukket en sodavand op. Når han er til fødsesdag i klassen vælger han det selv fra, af den ene grund han ikke har lyst! Han synes at bruset i sodavand smager stærkt og kilder i næsen.

For det er med slik og sodavand lige som med cigaretter (jeg er selv eks-ryger). Den første smøg smager ikke særlig godt, men kan kan sagtens vænne sig til smagen og synes den er fantastisk. Hvis man virkelig smager på slik, sådan rigtig smager, så er det altså noget ret underligt noget, der smager ganske syntetisk, og det giver slet ikke samme form for velbehag i kroppen, som det gør at spise en skål vindruer eller blåbær. Mine børn foretrækker til hver en tid noget lækkert frugt frem for slik, men de ved fra deres omgangskreds at 'man' skal kunne lide slik og at det er noget der er i høj kurs. Vi prøver at få børnene til at smage på forskellig slags slik, for at undgå at de bliver helt til grin oppe i skolen. Men de har faktisk ikke lyst til det. Den ældste har vi prøvet at forklare hvad forskellen er på f.eks. en Marsbar, Twixx, Lionsbar osv, og jeg har forsøg at give ham det så han kunne smage, men det har virkelig ikke hans interesse. Fra før han gik i skole har han fået lov til at få chokolade, men kun god kvalitets chokolade, så det billige (og dårlige) chokolade der er i f.eks. guldbar m.m. bryder han sig selv ikke om. Han gider ikke spise det.

Lillesøster på 4 år ved udemærket godt at de to store børn spiser slik. Hun har set den ældste spise det, men hun ved også udmærket godt at hun ikke får før hun selv skal starte i skole og hun har ALDRIG spurgt efter at få lov at smage.

Inden jeg meldte børnene ind i børnehaven tog jeg en snak med dem og forklarede mine holdninger. Jeg meldte klart ud, at hvis de ikke kunne acceptere at mine børn intet slik måtte få, så ville jeg finde en anden børnehave.

Der er ingen slik politik i børnehaven. De får vingummi HVER fredag, så er der slik til jul, sommerferie, efterårsferie, påske, fastelavn, de voksnes fødelsdag, børnenes fødselsdag, når de lige trænger til at hygge lidt osv. Så altså rigtig rigtig meget slik!!!

I starten tog jeg selv tørre abrikoser med, som mine børn måtte få i stedet for. Efterhånden er børnehaven så begyndt selv at lave en lille pose til mine børn. F.eks. til fastelavn, så er der en pose med rosiner, nødder og abrikos til mine børn og slik til de andre børn i fastelavnstønden.

Det har alle børnene accepteret, både mine og de andre. Nu er der et andet barn i børnehaven som ikke må få mælk og derfor ikke drikker mælk til frokost, det er mit indtryk at det har alle børnene også accepteret. Børn er nemlig generelt meget accepterende!

Faktisk er det min erfaring at det er VOKSNE der har mest ondt i røven over det. Vi har været til barnedåb hvor mormoren til barnet var nærmest fornærmet over mine børn ikke måtte spise slik til barnedåben. Det var jo en helt særlig dag, så hvorfor skulle det ikke fejres? Men året er jo proppet med helt særlige dage, advent, jul i børnehaven, jul hjemme, jul hos familien, søskendes fødselsdage, forældres fødselsdage, bedste forældres fødselsdage, legekammeraters fødselsdage, ferier, weekend, bryllup osv, osv. Så nej, hos os fejre vi ikke særlige lejligheder med slik, men så gør vi nogle andre ting!

Jeg har selvfølgelig altid sørget for at have noget med jeg vidste at mine børn synes var lækkert, så når de andre fik slik, så fik de noget, de var glade for. Jeg har en gang oplevet et andet barn der brød grædende sammen og sagde til sine forældre: Hvorfor må han få en pærer, når jeg ikke må???  Barnet sad med en kage foran sig, og vores søn fik en pærer i stedet for. Det endte med at børnene delte 'vores' pærer, og kagen ikke blev rørt.

Jeg tror at ofte er de voksnes behov, som vi føre over på børnene.  Vi smiler over hele hovedet og stråler af glæde og forventning når vi tilbyder vores børn at smage en is for den første gang i deres liv. Sådan et ansigtsudtryk sætter de færreste op, første gang deres barn skal smage et æble og det smitter selvfølgelig af på barnet at vi har en forventning om at de bare synes slik, is og kage er fantastisk.

Ofter bliver de søde sager serveret i sammenhænge som er særlig hyggelige og derfor forbinder børnene disse typer af 'madvarer' med hygge. Hvis man kun serverede æbler ved  helt særlige lejligheder, så er jeg sikker på at mange ville opleve at deres barn vil stå nede i Brugsen og plage om at måtte få et æble.

Jeg kan slet slet ikke se hvorfor børn skal spise slik. Det er syntetisk og fuld af tilsætningsstoffer. Børns kroppe, deres hjerte, lunger, organer, muskler, knogler bliver bygget op af det de spiser. Derfor mener jeg at det er super vigtigt hvad det er for nogle byggesten børnene  får at bygge deres krop op af.

Jeg læste engang et eller andet tal for hvor meget slik et barn spiser i gennemsnit, men det kan jeg ikke huske. Men prøv at lav et lille regnestykke.

Da os sige at et barn under 1 år aldrig har fået slik.

Fra barnet er 1 år og frem til det starter i skole som 6 årige, spiser det slik. Det er altså 5 år det får lov at spise slik. Det lille barn får sikkert mindre end det lidt større barn, men lad os sige at et barn i gennemsnit hen over de 5 år, spiser hvad der svare til en lille pose blandet matadormix om ugen. Der er 100g i. Der er 52 uger på et år, så det giver 5 kg og 200g slik om året. På 5 år giver det 26 kg slik!

Når jeg ser på min 6 årige dreng der er startet i skole, og tænker: Hvad hvis han havde fulgt gennemsnittet og havde spiste sig igennem 26 kg slik i løbet at hans liv, så bliver jeg helt svedt! Han er jo vokset rigtig meget siden han blev født -og det glæder mig at tænke på at den krop er bygge op af sund og nærigsholdig mad og at der ikke lige har været 26 kg slik med ind over, som har taget plads for den gode kost.

Når nogle prøver at fortælle mig at det er synd for mine børn at de ikke må spise slik, så må jeg i mit stille sind ryste lidt på hovedet. Jeg kan virkelig ikke se at det er synd for dem!

Vi er forskellige og jeg ved udmærket godt at de fleste forældre mener at det er godt for deres barn at få slik og det er derfor de giver slik til børnene. Så jeg forventer bestemt ikke at vi bliver enige!!! Der er bare meget forskellige holdninger på dette området. Nu har jeg blot fortalt lidt hvad man som sippet og hysteriske mor kan gå rundt og tænke

Synes det er smadder flot at I sådan håndhæver det. Vi gjorde det samme indtil vores datter var 4 år. Det var vores grænse. Detefter er det så sådan at hun godt må få lidt en gang i mellem.

Jeg er fuldstændig enig med dine holdninger. Vi som voksne har jo heller ikke brug for alt det l.... vi putter i munden, og det ved vi jo i virkeligheden godt. At mange af os så vælger at gøre det, er så en anden sag.

Når et barn er overvægtig så tager man fat på problemet med at skære ned i alt det "forbudte", men selv hvis et barn ikke er overvægtig så er det jo stadigvæk en masse møg man får indenbords ved at spise slik, sodavand osv.

De ting vi altid fik tudet hoved fulde af var: "Hvor er det synd for barnet"? Øhh nej, for hun ville faktisk hellere have noget lækkert frugt (som vi tog med hjemme fra hvis vi var ude og vi vidste det ville bugne af slik, chips osv) En skål med friske jordbær, hindbær eller blåbær var lige noget for hende.

Det næste vi så skulle høre om. var at hun så ikke ville få et normalt forhold til f.eks slik? Jeg ved virkelig ikke om der er lavet en undersøgelse omkring det, man skulle næsten tro det, da det er sådan en standard ting af sige. Ud fra at lang de fleste lader deres børn få slik fra de er et par år gamle så tvivler jeg på at folk der siger det, vitterligt kender nogle hvor barnet så har fået et "mærkelig" forhold til det. Jeg har set lige så mange børn som må få slik hver fredag gå amok til fødseldage, så det med at få et "narturligt" forhold giver jeg nu ikke så meget for. Bare en standard frase.Det svare vil til at sige, at hvis man ikke giver ens børn smøger når nu de kan se at andre også ryger, ja så vil de styrte ned til købmanden og købe en pakke cigaretter når de bliver gamle nok. Nu har mor og far jo sagt at man ikke må, så gælder det bare om at ryge så mange så muligt. Heldigvis forholder det sig jo ikke sådan for de fleste unge.

Så er der det med at man ikke skal være så sukkerforskrækket. Personligt for mig er det lige så meget alle de tilsætningsstoffer som er er i feks slik og sodavand. Ud over det så har kroppens blodsukker heller ikke godt af så meget slik over en hel eftermiddag.

Der er rigtig mange som siger, at man jo godt kan lade stå til en enkelt gang i mellem. Men som ts jo også siger, så er det jo ikke bare en gang i mellem. Vi er ude hver eneste weekend (enten lørdag eller søndag) Som regel er det til en børnefødseldag, eller noget sammenkomst med f.eks dessert eller lign. Så er der fra midt nov til dec hvor alt juletamtam omhandler søde sager. Dem der kun er inviteret ud en gang om måneder så kan jeg måske forstå det, men de fleste familier skal jo ofte ud til en eller anden festlighed. 

Selv om ens barn ikke er overvægtig så starter man jo alle vaner allerede mens de er små. Om de ser mor og far ryge, om man køber økologisk og snakker om dyrevelfær i forbindelse med indkøb, om man spiser grøntsager i familien osv osv. Det samme tror jeg er gældende hvis man lære sit barn at hygge er lig med mad og gerne søde sager. Børn er meget, meget large. De møder tit muslimer der ikke spiser svinekød eller udvalgte slikvare på grund af gelentine, eller børn der ikke kan spise kage med nødder pga allergi osv. For børn er det helt normalt at forskellige børn må få forskellige ting. Det er kun voksne der synes det er synd for barnet at det ikke få lov til at få slik, sodavand og kage. Omvendt korser jeg mig, når jeg ser et barn på 2 år sidde med en slikpind i klapvognen og en sutteflaske med juice. Men der er vi jo heldigvis forskellige. Så længe ingen af os gør noget som skader barnet, så ville jeg ønske, at man kunne få lov at undgå at give sit barn slik og sukker uden at man nødvendigvis altid skal have en kommentar med på vejen af andre "velmenene" forældre.

Syntes også det lyder til at være alt alt for meget sukker til en fødselsdag.

Vores dreng er 3 år nu og  han er ikke særlig glad for slik han kommer bare og giver det til os endnu.

Vi håndhæver også det sunde, men hvis vi spiser kage så får han altså også kage.

Jeg ville aldrig selv servere slik til børnehave og de får heller ikke noget når de er til fødselsdag hos din andre jeg ville måske når de kom op i de lidt større klasser i skolen, men det kan jeg jo ikke svare på endnu.

Vores familie kan neme hvad de vil det er vores regler og jeg bliver stik tosset hvis de trodser dem over for os. Det er så også kun os i vores familie som har børn.

Det skal også sige at hvis han kommer og vil smage så får han lov men han får ikke lov at spise en hel skål eller pose men et par stykker han får også lov til at få chokolade på sit rundstyke om søndagen