Når man ikke er tilfreds med sit barns højde??

Ja, egentligt er det jo lidt svært at skrive om, men det er noget jeg tænker rigtigt meget over.

Jeg er lav, ca 157 cm med lidt god vilje, min mand er 180cm  godt og vel. Så klart der spiller noget genetik ind over der.

Men mit problem er at min søn er lav, allerede nu ligger han langt under de andre i hans børnehave på samme alder.

han er lige fyldt fem for 2 mdr siden og er ca 103 cm høj...dvs alligeve ca 10 cm under hans jævnaldrende. Jeg synes det er rigtigt øv, netop fordi jeg selv er lav og fordi det faktisk har gået mig å de sidste 20 år.

Der har været så mange job jeg har været interesseret i, men ikke kunne få blot pga min elendige højde.

Selv et totalt skodjob som æggepakker kunne jeg ikke få som ung fordi jeg ikke kunne nå hylderne..."desværre du er sgu ikke lige høj nok"...røvtur.

Jeg har bare slet ikke lyst til at min søn skal være en lille "lort", som jeg selv er. Jeg siger ikke at mit liv er elendigt, men jeg har bare altid være meget meget ked af min højde.

Men jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre, han får jo den dybe søvn der fremmer vækst, han spiser sundt nok. 

Jeg fik aldrig selv tilbudt væksthormoner fordi de først fandt ud af jeg blev lav da jeg stoppede med at vokse som 12 årig. Der var det for sent og min eneste mulighed var at få skækket knoglerne og lade dem vokse ud med skinner på....ellers tak.

Men det virker også bare så drastisk at skulle undersøge hormonerne, for hvem siger han overhovedet er kandidat, han er jo ikke dværg.....Jeg er jo ikke ude på at få det perfekte barn, overhovedet, men kunne jeg undgå min søm blev 160-165 ville jeg seriøst overveje mulighederne.

Jeg er ikke helt så bekymret for min datter, hun er også lav, men dog biver hun ret sandsynligt højere end mig. Og på en måde er det altså værre med lave dreng end lave piger.

Æv, synes det er svært, man vil jo for pokker gerne det bedste for sine dejlige unger.

MariaE skriver:

Ja, egentligt er det jo lidt svært at skrive om, men det er noget jeg tænker rigtigt meget over.

Jeg er lav, ca 157 cm med lidt god vilje, min mand er 180cm  godt og vel. Så klart der spiller noget genetik ind over der.

Men mit problem er at min søn er lav, allerede nu ligger han langt under de andre i hans børnehave på samme alder.

han er lige fyldt fem for 2 mdr siden og er ca 103 cm høj...dvs alligeve ca 10 cm under hans jævnaldrende. Jeg synes det er rigtigt øv, netop fordi jeg selv er lav og fordi det faktisk har gået mig å de sidste 20 år.

Der har været så mange job jeg har været interesseret i, men ikke kunne få blot pga min elendige højde.

Selv et totalt skodjob som æggepakker kunne jeg ikke få som ung fordi jeg ikke kunne nå hylderne..."desværre du er sgu ikke lige høj nok"...røvtur.

Jeg har bare slet ikke lyst til at min søn skal være en lille "lort", som jeg selv er. Jeg siger ikke at mit liv er elendigt, men jeg har bare altid være meget meget ked af min højde.

Men jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre, han får jo den dybe søvn der fremmer vækst, han spiser sundt nok. 

Jeg fik aldrig selv tilbudt væksthormoner fordi de først fandt ud af jeg blev lav da jeg stoppede med at vokse som 12 årig. Der var det for sent og min eneste mulighed var at få skækket knoglerne og lade dem vokse ud med skinner på....ellers tak.

Men det virker også bare så drastisk at skulle undersøge hormonerne, for hvem siger han overhovedet er kandidat, han er jo ikke dværg.....Jeg er jo ikke ude på at få det perfekte barn, overhovedet, men kunne jeg undgå min søm blev 160-165 ville jeg seriøst overveje mulighederne.

Jeg er ikke helt så bekymret for min datter, hun er også lav, men dog biver hun ret sandsynligt højere end mig. Og på en måde er det altså værre med lave dreng end lave piger.

Æv, synes det er svært, man vil jo for pokker gerne det bedste for sine dejlige unger.

Jeg kan godt følge dig - vi er begge 170 og hvis vi er heldige bliver vores datter 160 og jeg håber inderligt at vores søn arver min families højde og bliver om ikke andet så 170 som os - men han er en bette lort.

Snart 4 år og ikke engang 100 cm så klem til en mor fra en anden.

Og nej det har intet at gøre med at jagte det perfekte barn man vil bare gerne det bedste for dem

Når han ikke er ældre, er det så ikke bare og vente på at se hvad frem tiden bringer? Det kan jo være han lige pludselig bare vokser helt vildt.
Og ellers synes jeg personligt ikke i skal komme vækst hormoner før han selv kan være med til at tage en beslutning.

Selv er jeg en lille bitte lort, men jeg kunne ikke drømme om at give min datter nogle ting som kunne ændre hende, uden hun selv var med inde over beslutningen.

Din dreng stopper nok heller ikke med at vokse før han er omkring 18-20 år. Der er de jo lidt anderledes indrettet end os tøser

Tror ikke du skal være bekymret

Min dreng blev 5 i marts og er "kun" 104 cm høj

Jeg er 160 og hans far er 183

Jeg regner med engang når han er blevet konfirmeret, ryger han i vejret, som mine brødre gjorde

Min søn var lige så høj som din... Jeg er også selv lille - 158....
Min læge sagde det var meget gennemsnitlig :-) og der er da mange der er højere, men der er da også mange det er lige såå høje....

Min lillebror var også lille! Et hoved mindre end de andre ved din konfirmation, men han er altså over 180 i dag! :-)

Så... Jeg regner med mine drenge nok skal blive over 170-75 ;-)

det beste du kan gøre er vist og lade ham aceptere sin højde.. og jeg syntes ikke han er lav..

at du havde et problem med højde skal jo ikek gå ud over din søn.

og ja jeg er oså lille.. men det har aldrig været et problem.. jeg lærete ret hurdigt og sige fra.. så jeg fik kastet kæledække lille put rollen fra mig..

 

MariaE skriver:

Ja, egentligt er det jo lidt svært at skrive om, men det er noget jeg tænker rigtigt meget over.

Jeg er lav, ca 157 cm med lidt god vilje, min mand er 180cm  godt og vel. Så klart der spiller noget genetik ind over der.

Men mit problem er at min søn er lav, allerede nu ligger han langt under de andre i hans børnehave på samme alder.

han er lige fyldt fem for 2 mdr siden og er ca 103 cm høj...dvs alligeve ca 10 cm under hans jævnaldrende. Jeg synes det er rigtigt øv, netop fordi jeg selv er lav og fordi det faktisk har gået mig å de sidste 20 år.

Der har været så mange job jeg har været interesseret i, men ikke kunne få blot pga min elendige højde.

Selv et totalt skodjob som æggepakker kunne jeg ikke få som ung fordi jeg ikke kunne nå hylderne..."desværre du er sgu ikke lige høj nok"...røvtur.

Jeg har bare slet ikke lyst til at min søn skal være en lille "lort", som jeg selv er. Jeg siger ikke at mit liv er elendigt, men jeg har bare altid være meget meget ked af min højde.

Men jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre, han får jo den dybe søvn der fremmer vækst, han spiser sundt nok. 

Jeg fik aldrig selv tilbudt væksthormoner fordi de først fandt ud af jeg blev lav da jeg stoppede med at vokse som 12 årig. Der var det for sent og min eneste mulighed var at få skækket knoglerne og lade dem vokse ud med skinner på....ellers tak.

Men det virker også bare så drastisk at skulle undersøge hormonerne, for hvem siger han overhovedet er kandidat, han er jo ikke dværg.....Jeg er jo ikke ude på at få det perfekte barn, overhovedet, men kunne jeg undgå min søm blev 160-165 ville jeg seriøst overveje mulighederne.

Jeg er ikke helt så bekymret for min datter, hun er også lav, men dog biver hun ret sandsynligt højere end mig. Og på en måde er det altså værre med lave dreng end lave piger.

Æv, synes det er svært, man vil jo for pokker gerne det bedste for sine dejlige unger.

VED jeg nu lyder som en kælling - men giv lige jeres søn en chance

1. jeg var den højeste pige i vuggestue, børnehave og folkeskolen indtil 8 klasse!!!! Jeg er end med kun at blive 168 - min mor er 183 og far 195

2. I min folkeskoleklasse var der en dreng som var lav - seriøst lav, hans forældre har været ca 155 og 175, han er idag 194 fordi han pludselig bare skød helt vildt i vejret ...

 

en af de aller aller aller lækreste mænd jeg kender og som meget gerne måtte være andet end en ven er kun 165 og laver damer som du kan blinke med øjnene hvis han har lyst - så højden er ikke alt

i følge lægernes beregninger er kun ca 3 % af drengene på hans alder lige så lave.

Og problemet er jo netop at overskrider man 12 år kan man ikke længere gør noget ved højden.

Jeg ved folk siger han sikkert tager et spring, han har aldrig taget noget spring, men vokser bare generelt meget langsomt. Jeg tror ikke på han vil atge det spring mange snakker om af den simple grund at han ret sandsynligt er genetisk betinget pga mig.

MariaE skriver:

Ja, egentligt er det jo lidt svært at skrive om, men det er noget jeg tænker rigtigt meget over.

Jeg er lav, ca 157 cm med lidt god vilje, min mand er 180cm  godt og vel. Så klart der spiller noget genetik ind over der.

Men mit problem er at min søn er lav, allerede nu ligger han langt under de andre i hans børnehave på samme alder.

han er lige fyldt fem for 2 mdr siden og er ca 103 cm høj...dvs alligeve ca 10 cm under hans jævnaldrende. Jeg synes det er rigtigt øv, netop fordi jeg selv er lav og fordi det faktisk har gået mig å de sidste 20 år.

Der har været så mange job jeg har været interesseret i, men ikke kunne få blot pga min elendige højde.

Selv et totalt skodjob som æggepakker kunne jeg ikke få som ung fordi jeg ikke kunne nå hylderne..."desværre du er sgu ikke lige høj nok"...røvtur.

Jeg har bare slet ikke lyst til at min søn skal være en lille "lort", som jeg selv er. Jeg siger ikke at mit liv er elendigt, men jeg har bare altid være meget meget ked af min højde.

Men jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre, han får jo den dybe søvn der fremmer vækst, han spiser sundt nok. 

Jeg fik aldrig selv tilbudt væksthormoner fordi de først fandt ud af jeg blev lav da jeg stoppede med at vokse som 12 årig. Der var det for sent og min eneste mulighed var at få skækket knoglerne og lade dem vokse ud med skinner på....ellers tak.

Men det virker også bare så drastisk at skulle undersøge hormonerne, for hvem siger han overhovedet er kandidat, han er jo ikke dværg.....Jeg er jo ikke ude på at få det perfekte barn, overhovedet, men kunne jeg undgå min søm blev 160-165 ville jeg seriøst overveje mulighederne.

Jeg er ikke helt så bekymret for min datter, hun er også lav, men dog biver hun ret sandsynligt højere end mig. Og på en måde er det altså værre med lave dreng end lave piger.

Æv, synes det er svært, man vil jo for pokker gerne det bedste for sine dejlige unger.

Hej..
Kan udemærket godt forstå din bekymring, men som de andre skriver så se hvordan det bliver med tiden, han er jo kun 5 og kan nå at vokse en masse endnu..

Selv er jeg heller ikke vanvittig høj 165.. Og mine forældre er 170 og 174..

Min søn som bliver 6 om et par mdr, hører nok til de høje børn, han er 124 cm høj.. ;-)

MariaE skriver:

Ja, egentligt er det jo lidt svært at skrive om, men det er noget jeg tænker rigtigt meget over.

Jeg er lav, ca 157 cm med lidt god vilje, min mand er 180cm  godt og vel. Så klart der spiller noget genetik ind over der.

Men mit problem er at min søn er lav, allerede nu ligger han langt under de andre i hans børnehave på samme alder.

han er lige fyldt fem for 2 mdr siden og er ca 103 cm høj...dvs alligeve ca 10 cm under hans jævnaldrende. Jeg synes det er rigtigt øv, netop fordi jeg selv er lav og fordi det faktisk har gået mig å de sidste 20 år.

Der har været så mange job jeg har været interesseret i, men ikke kunne få blot pga min elendige højde.

Selv et totalt skodjob som æggepakker kunne jeg ikke få som ung fordi jeg ikke kunne nå hylderne..."desværre du er sgu ikke lige høj nok"...røvtur.

Jeg har bare slet ikke lyst til at min søn skal være en lille "lort", som jeg selv er. Jeg siger ikke at mit liv er elendigt, men jeg har bare altid være meget meget ked af min højde.

Men jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre, han får jo den dybe søvn der fremmer vækst, han spiser sundt nok. 

Jeg fik aldrig selv tilbudt væksthormoner fordi de først fandt ud af jeg blev lav da jeg stoppede med at vokse som 12 årig. Der var det for sent og min eneste mulighed var at få skækket knoglerne og lade dem vokse ud med skinner på....ellers tak.

Men det virker også bare så drastisk at skulle undersøge hormonerne, for hvem siger han overhovedet er kandidat, han er jo ikke dværg.....Jeg er jo ikke ude på at få det perfekte barn, overhovedet, men kunne jeg undgå min søm blev 160-165 ville jeg seriøst overveje mulighederne.

Jeg er ikke helt så bekymret for min datter, hun er også lav, men dog biver hun ret sandsynligt højere end mig. Og på en måde er det altså værre med lave dreng end lave piger.

Æv, synes det er svært, man vil jo for pokker gerne det bedste for sine dejlige unger.

jeg er selv en bette lort som min kæreste nogen gange siger det.. og ærligt jeg har ALDRIG nogensinde bare overvejet at tage nogen former for hormoner for at ændre på dette, og selv hvis jeg var dværg ville jeg ikke ændre på min højde med nogen former for operationer eller andet gøjl.

Ingen i min familie af damerne er hvad nogen vil kalde høje, så jeg regner bestemt heller ikke med at mine børn bliver det, så skulle det da være efter deres fars familie, hvor der vist er nogle enkelte høje personer.

men jeg synes ikke man på nogen måder skal gå ind og rode med eller påvirke ens kropsbygning når det kommer til højde, det er ingen skam at være lav ..

hilsen en som stoppede med at vokse da hun vel var omkring 12 år gammel, og som er og altid vil være ganske fint tilfreds med at være lav