Jeg er helt seriøst skide bange....

(du må endelig forestille dig at jeg har skrevet dette i en sød og venlig tone. intet negativt.. kun stille og roligt)

jeg tror du har nogle issues som du skal arbejde med, og det er en ret stor mundfuld du skal have arbejdet med, 

Angst er bestemt ikke særlig sjovt og slet ikke når det påvirker dig så meget..

tror seriøst du ville kunne få en masse ud af at studere lidt mindfulness bla. i din fritid.. 

jeg har noget matriale omkring angst og hvordan man bekæmper det...

f.eks. 

Du sidder nu, i din stol.. du begynder at tænke over at skulle med bussen. du forestiller dig stige på bussen og bussen kører. du ved ikke helt precist hvor længe det tager bussen at fragte dig fra A til B. der kan jo ske store forsinkelser. tænk hvis du kommer for sent PÅ MANDAG..!! idag er det ONSDAG.. du sidder i din stol og frygter at køre bus, om 5 dage.. DET ER IKKE SUNDT...

det er DER dit problem ligger.. (nu taler jeg bare ud fra hvad jeg har dannet mig for et indtryk af det du har skrevet i dit startindlæg) du planlægger for meget. ALT ALT ALT for meget. du kører dig selv op i en spids omkring noget det bekymre dig..

du vil være perfekt.. men vil du være perfekt fordi du opfatter dig selv som at du skal være perfekt, at alle andre end dig er perfektm eller gør du det fordi at du er bange for at andre skal opdage at du ikke er perfekt.. ingen er jo perfekte i bund og grund. og det er fordi vi er mennesker og vi er forskellige. så findes der ikke noget perfekt.

og det er altså HELT OKAY... 

du har alt for høje forventninger til dig selv.. du forventer det bedste men du frygter samtidig at din angst for at andre opdager at du ikke er perfekt, skal gå ind og ødelægge din chance for succes...

succes er ikke vejen til mindfulness (mindfulness eks. den du gerne vil være) mindfulness er vejen til succes... 

det kan godt være det lyder enormt langhåret alt det jeg skriver.. 

jeg har i det sidste halve år i forbindelse med alt det stress osv jeg har haft, gået til undervisning hos en fantastisk dygtig Psykolog.. jeg har også gået til samtaler hos hende. men undervisningen gav mig allermest syntes jeg..

Det hed. Stresshåndtering, mindfulness og konstruktiv kommunikation.. det var SÅ GODT..

og det har lært mig at tage en slapper... lad være med at sidde og bruge en masse energi på at sidde hjemme og stresse over en bustur du ikke engang er med på før om 5 dage.. 

det er dårlig underholdning, zap væk fra den dårlige underholdning..

EN GOD TING du kan lære dig selv er måske at begynde at afspænde.. dine skuldre sidder måske helt oppe ved ørene ligenu... google afspænding og se om du kan finde nogle sessions der er måske 30 minutter til 50 minutter lange.. find en der afspænder hele kroppen plus fokus på vejrtrækning..

Det der med at have fokus på vejrtrækning, det er ikke pis. DET HJÆLPER.. når du først ved hvordan du skal gøre det så virker det.

en ting du evt kan gøre er at du simpelthen tager den bustur nu her en af dagene.. du sætter dig ind i bussen på det tidspunkt du har tænkt dig at tage med bussen på, så du oplever det mylder der er i bussen, men uden du skal nå noget... så kigger du på dit ur når du er på bussen og så igen når du er stået af... så har du et tidsinterval du kan bruge til noget på mandag... 

du er måske typen der hellere vil sidde og vente der hvor du skal være en time før du skal være der, bare for ikke at komme for sent.. det er jo spild af tid.. 

jeg syntes du skal gøre noget ved dit problem. og jeg tænker faktisk at du evt skal prøve at se om du kan komme på et mindfulness kursus.. noget hvor du kan få lidt redskaber du kan bruge til når din angst for hvad andre mennesker tænker om dig melder sig..

for til syvende og sidst er det jo fløjtende ligegyldigt hvad andre tænker om dig.. for du kan i sidste ende ikke bruge det til en skid.

så gør de ting du gør for dig selv og ikke for at få anerkendelse... 

her kan jeg bla huske den tråd du havde lavet omkring din storebror og hans forventninger til dig.. ham valgte du jo alligevel at lade være med at lytte til og gjorde det DU havde lyst til.. Sådan skal det gerne være hele tiden...

 

nu kender jeg dig ikke personligt så det jeg har skrevet er kun dannet ud fra det skrevne.. og så lidt fra når du generelt debattere.. er lidt en menneske/typekender åbentbart. så jeg vælger at bruge min mavefornemmelse og instinkt iforhold til mit svar til dig..

OP I BUSSEN MED DIG

Jeg har det lige sådan og kan besvimme kaste op falde om osv.

Men siden april sidste er jeg komme i behandlingen fast medicin kl 8-18 og 22 og hjælper mig ret meget + af snakke med andre om det

Jeg har så ud over genreal angst og panik angst,PTDS, personlighedforstryrrelse og lidt adhd og alt - panik angsten er første efter flere år ind og ud og pykiater osv komme frem til det i april sidste år af en overlæge der kun hørte på mig i 20 min om mit liv osv osv og bang du fejler det og det ser du skal bare tag de her slags piller + en anden slags til natte så inden for 6-8 uger har du det bedre meget bedre det gjorede jeg og det hjælp vildt meget min sygdomme ligner meget en der har epilepsi nemlig men har det ikke viste ekg som jeg har fået taget 4 gange siden jeg var 5 år.

Men jeg kan kun sig jeg er komme langt nu og tager Lyrica fast tid bare to timer over får jeg angst.Mange venner famile osv siger når de høre mit liv vildt du lever den dag i dag selv overlægen sagde det ind jeg kom på pillerne andre have taget sit eget liv og ja det har jeg også prøve men kun i et råb om hjælp og kun sket en gang siden jeg føde den første for 12 år siden.men mit var hjælp ikke af jeg ville død for det er jeg stadig bange for.døds angsten men den er ikke i min hverdag mere pga pillerne og mig selv.

jeg er som dig også skuspillerinde men når jeg komme ok tæt på en person kommer mit sande jer frem og jeg snakker åben om min opvækst overgræb igellem 5 år en mor der drikker af og til før var hun alokoliger men nu er det kun til tider hun tager en druktur, vold på min mor af flere mænd hun har haft Flere plejefamilie har jeg boede i skolehjem 2 kærester8kun haft 6 i hele mit liv tros 3 børn med 3 mænd). mit eget forhold til dårlig mænd især en hvor jeg var spære ind /låst ind i 3½ mdr og vold og meget mere.en anden der spille meget. en 3 der kørte pysisk på mig og små vold. Men nu igellem 5 år været sammen med en god mand af dem alle 6.

Jeg er i dag ikke flov,bange for af tale om mit liv men personlig går jeg hurtigter til sandhed om mig selv tros det er fortid og angsten kommer da til tider op til nye mennesker,møde.bus og tog tur men jeg prøver af tænke positiv og falder jeg om så falder jeg sgu om så er der vel en der ringer efter hjælp eller ligne. fortiden kommer angsten første dagen før eller dagen efter ikke så meget på et møde,stor familie fest eller ligne men tog og busser sker det desværre stadig af og til og er første ok når jeg er hjemme hos person jeg skal til og hjem igen når jeg er komme hjem det sker men pyha ikke så tit mere jeg tager lidt beroligen piller med som jeg også har jeg kan tag men de sidste 8 mdr her har jeg  kun haft det 2 gang og alt det medicin jeg får det er ikke vilde høje dosiser 50 morgen 50 aften af Lyrica og combar kl 23 på 45 mg også må jeg tag de berligen op til 4 gange på en dag og de er på 45 mg pr gang men det er aldrig sket med 4 på en dag jo før april sidste år og før jeg kom på det andet da jeg kun fik dem som ikke hjalp jo.men det gør det jo nu med det andet her.

jeg har altid været en pige der siger man ikke skal tag piller men hved du hvad til tider eller en tid er det bare sådan.Mit er jeg nødtil af tag altid hvis jeg ville have det godt være glad åben og være der 100 % for mine 4 unger og det er jeg graver mig ikke ned osv.

Alt i alt hjælpedet en af sig i sprjel inden du tager ud til bussen f jeg ser jo bare skide godt ud det kan jeg godt klar det her TÆNK POSITIV OG SMID DET NEGATIV UD I SKRÆLDESPANDEN.

TAG EN SMØG HVIS DU RYGER ELLER ANDET DU ELSKER KAFFE TE ELLER LIGNE OGSÅ HOLD HOVEDE OPPE.

Jeg hved det kan være svært tro mig.

Men du skal nok klar den bus osv og inden du ser dig om kender du tuen og angst forsvinder meget og det sammen med menneskerne.

Henriette

 

Jeg ku ha skrevet det samme

øv så er vi mange der har det sådan det er bare slet ikke sjovt

Dinna88 skriver:

Hvor er du sød! OG tak! Jeg vil noget med mit liv, og selvom det er skide svært, så skal det gøres. Færdig, basta. Så jeg har ikke rigtig andre udveje. Men jeg har jo så også gjort en masse ting for at gøre det nemmere for mig selv. bl.a. det med at køre ud og se uni, bruge google maps og så har jeg læst om det hele måske.... 50 gang. Læst Alt igennem. Og så har jeg både skrevet med mine tutorer og chattet med vejledere så jeg kan ikke bakke ud nu!

Det kan godt være at du skriver at du ikke selv ville kunne klare det. Men se på mig - jeg er for stor en kylling til overhovedet at få hjælp. Så der er du stærkere end jeg er

Heh, det var sødt sagt, tak 

Jeg kan genkende mig selv i en del af din beskrivelse.
Du er samt værre end jeg var, ingen tvivl om det, og jeg tror vores "panikområder" er forskellige. Jeg er perfektionist og har præstationsangst, så for mig er det de fleste steder, hvor jeg skal "stå ud" og præstere, fx eksaminer, fremlæggelser, taler, tale i telefon med fremmede, etc. Fik gennem min gymnasietid medicin mod dette.
Da jeg startede på uni, havde jeg som du, været ude at se stedet først, så jeg vidste præcis hvilken bygning, hvilken dør, etc.
Jeg gjorde det i løbet af semesteret, da jeg havde lært mine lærere at kende, at jeg betroede mig til den jeg var mest tryg ved. Han henviste mig til en uforpligtende samtale hos skolens tilknyttede psykolog. Det var nok den sværeste samtale jeg har gået til! Men det hjælp virkelig meget, og jeg er efterfølgende kommet der flere gange på eget initiativ. En anden fordel var, at det var gratis og de har stadig tavshedspligt. På grund af de samtaler endte jeg med at droppe medicinen og klarede efterfølgende 6 års studier uden.
Jeg har prøvet at bryde grædende sammen til fremlæggelser (fordi noget uventet skete som skuespillet ikke tog højde for), jeg har kæmpet med angsten i uger før alle prøver, fået kæresten til at ringe til kommunen hvis noget skulle ordnes (eller selv lavet kladder for samtalen og stadig lagt på 3-4 gange inden jeg havde mod på samtalen).
MEN! Det bliver bedre! I dag er jeg færdiguddannet og sidder i en stilling, hvor jeg gås meget rejsearbejde og tager rundt og holder oplæg på flere sprog for både kolleger og vildt fremmede - og det går ok. Jeg gås endda selv lavet rejseplan for en udenlandstur, hvor alt uforudset der kunne ske, rent faktisk skete (omrokering i flyet, billetter der ikke ville printe, osv), men jeg kom igennem det uden total panik og var pavestolt da jeg returnerede til DK!

Det jeg egentlig ville med alt det her er bare, at fortælle dig, du bestemt ikke er alene om tankerne! Men det skal nok gå godt, du har jo styr på det og alt er planlagt :-) God fornøjelse med det spændende nye studie!

Isabella_mor skriver:

(du må endelig forestille dig at jeg har skrevet dette i en sød og venlig tone. intet negativt.. kun stille og roligt)

jeg tror du har nogle issues som du skal arbejde med, og det er en ret stor mundfuld du skal have arbejdet med, 

Angst er bestemt ikke særlig sjovt og slet ikke når det påvirker dig så meget..

tror seriøst du ville kunne få en masse ud af at studere lidt mindfulness bla. i din fritid.. 

jeg har noget matriale omkring angst og hvordan man bekæmper det...

f.eks. 

Du sidder nu, i din stol.. du begynder at tænke over at skulle med bussen. du forestiller dig stige på bussen og bussen kører. du ved ikke helt precist hvor længe det tager bussen at fragte dig fra A til B. der kan jo ske store forsinkelser. tænk hvis du kommer for sent PÅ MANDAG..!! idag er det ONSDAG.. du sidder i din stol og frygter at køre bus, om 5 dage.. DET ER IKKE SUNDT...

det er DER dit problem ligger.. (nu taler jeg bare ud fra hvad jeg har dannet mig for et indtryk af det du har skrevet i dit startindlæg) du planlægger for meget. ALT ALT ALT for meget. du kører dig selv op i en spids omkring noget det bekymre dig..

du vil være perfekt.. men vil du være perfekt fordi du opfatter dig selv som at du skal være perfekt, at alle andre end dig er perfektm eller gør du det fordi at du er bange for at andre skal opdage at du ikke er perfekt.. ingen er jo perfekte i bund og grund. og det er fordi vi er mennesker og vi er forskellige. så findes der ikke noget perfekt.

og det er altså HELT OKAY... 

du har alt for høje forventninger til dig selv.. du forventer det bedste men du frygter samtidig at din angst for at andre opdager at du ikke er perfekt, skal gå ind og ødelægge din chance for succes...

succes er ikke vejen til mindfulness (mindfulness eks. den du gerne vil være) mindfulness er vejen til succes... 

det kan godt være det lyder enormt langhåret alt det jeg skriver.. 

jeg har i det sidste halve år i forbindelse med alt det stress osv jeg har haft, gået til undervisning hos en fantastisk dygtig Psykolog.. jeg har også gået til samtaler hos hende. men undervisningen gav mig allermest syntes jeg..

Det hed. Stresshåndtering, mindfulness og konstruktiv kommunikation.. det var SÅ GODT..

og det har lært mig at tage en slapper... lad være med at sidde og bruge en masse energi på at sidde hjemme og stresse over en bustur du ikke engang er med på før om 5 dage.. 

det er dårlig underholdning, zap væk fra den dårlige underholdning..

EN GOD TING du kan lære dig selv er måske at begynde at afspænde.. dine skuldre sidder måske helt oppe ved ørene ligenu... google afspænding og se om du kan finde nogle sessions der er måske 30 minutter til 50 minutter lange.. find en der afspænder hele kroppen plus fokus på vejrtrækning..

Det der med at have fokus på vejrtrækning, det er ikke pis. DET HJÆLPER.. når du først ved hvordan du skal gøre det så virker det.

en ting du evt kan gøre er at du simpelthen tager den bustur nu her en af dagene.. du sætter dig ind i bussen på det tidspunkt du har tænkt dig at tage med bussen på, så du oplever det mylder der er i bussen, men uden du skal nå noget... så kigger du på dit ur når du er på bussen og så igen når du er stået af... så har du et tidsinterval du kan bruge til noget på mandag... 

du er måske typen der hellere vil sidde og vente der hvor du skal være en time før du skal være der, bare for ikke at komme for sent.. det er jo spild af tid.. 

jeg syntes du skal gøre noget ved dit problem. og jeg tænker faktisk at du evt skal prøve at se om du kan komme på et mindfulness kursus.. noget hvor du kan få lidt redskaber du kan bruge til når din angst for hvad andre mennesker tænker om dig melder sig..

for til syvende og sidst er det jo fløjtende ligegyldigt hvad andre tænker om dig.. for du kan i sidste ende ikke bruge det til en skid.

så gør de ting du gør for dig selv og ikke for at få anerkendelse... 

her kan jeg bla huske den tråd du havde lavet omkring din storebror og hans forventninger til dig.. ham valgte du jo alligevel at lade være med at lytte til og gjorde det DU havde lyst til.. Sådan skal det gerne være hele tiden...

 

nu kender jeg dig ikke personligt så det jeg har skrevet er kun dannet ud fra det skrevne.. og så lidt fra når du generelt debattere.. er lidt en menneske/typekender åbentbart. så jeg vælger at bruge min mavefornemmelse og instinkt iforhold til mit svar til dig..

OP I BUSSEN MED DIG

Tusinde tak for dit svar! Jeg er glad for at du ville tage dig tiden til det!

For lige at gøre det lidt kort, Så vil jeg sige at jeg ikke er klar til at håndtere dette. Jeg har snakket med lægen om det, og kom ikke videre. Men jeg vil tage det du har skrevet med mig, og så vil jeg se på det, når jeg engang er klar! Jeg er nemlig helt sikker på, at der kommer mange flere ting frem, når jeg begynder at arbejde med det. Og det skal bestemt ikke være lige nu!

Mht. vejrtrækning, så vil jeg have det i tankerne mandag morgen! Men min krop, fysisk, som f.eks. spændinger har jeg faktisk styr på - jeg har dårlig ryg og går til fysioterapi

Jeg har besluttet at tage bussen så jeg er der 20 minutter før. Det er nemlig dét eller 5 minutter før. og 5 minutter er LIGE lidt nok Men jeg tager ned til bussen i god tid, af den ene årsag, at der skal et hav af mennesker med! Men ellers ville jeg gerne strække den så lang tid som jeg nu kunne, men det går ikke helt, hvis jeg vil sidde ned

Jeg ved godt at hvad andre tænker om mig er ligemeget, MEN jeg vil jo gerne oprette et netværk, og det gør jeg bedst ved at gøre som jeg nu gør. Men! Jeg gør ikke ALT for at please alle! Bare rolig

Jep, det med min bror er også et stort skridt i samme retning, som jeg står ved nu. Crossroads, du ved

men TAK for det! Jeg har gjort mit svar så kort som muligt, jeg håber det er ok

Pikku Myy skriver:

Hvis du trykker ved Nobelparken, behøver du slet ikke spørge chaufføren - det er helt perfekt!!

MEN der er en lille ting du har misforstået og som du lige skal vide inden du begiver dig ud på din færd: Der er flere busstoppesteder end dem der står i køreplanen. Jeg tror det er Nydamsvej - Højvang - Stjernepladsen - Universitetet.

Men igen, hvis du trykker på stop-knappen ved Nobelparken, kommer du helt sikkert rigtigt frem

Og det var så lidt!!

Okay okay! Jeg dinger ved Nobelparken, og satser på det bedste
TAK FOR HJÆLPEN!! virkelig

Stivdie skriver:

Jeg kan genkende mig selv i en del af din beskrivelse.
Du er samt værre end jeg var, ingen tvivl om det, og jeg tror vores "panikområder" er forskellige. Jeg er perfektionist og har præstationsangst, så for mig er det de fleste steder, hvor jeg skal "stå ud" og præstere, fx eksaminer, fremlæggelser, taler, tale i telefon med fremmede, etc. Fik gennem min gymnasietid medicin mod dette.
Da jeg startede på uni, havde jeg som du, været ude at se stedet først, så jeg vidste præcis hvilken bygning, hvilken dør, etc.
Jeg gjorde det i løbet af semesteret, da jeg havde lært mine lærere at kende, at jeg betroede mig til den jeg var mest tryg ved. Han henviste mig til en uforpligtende samtale hos skolens tilknyttede psykolog. Det var nok den sværeste samtale jeg har gået til! Men det hjælp virkelig meget, og jeg er efterfølgende kommet der flere gange på eget initiativ. En anden fordel var, at det var gratis og de har stadig tavshedspligt. På grund af de samtaler endte jeg med at droppe medicinen og klarede efterfølgende 6 års studier uden.
Jeg har prøvet at bryde grædende sammen til fremlæggelser (fordi noget uventet skete som skuespillet ikke tog højde for), jeg har kæmpet med angsten i uger før alle prøver, fået kæresten til at ringe til kommunen hvis noget skulle ordnes (eller selv lavet kladder for samtalen og stadig lagt på 3-4 gange inden jeg havde mod på samtalen).
MEN! Det bliver bedre! I dag er jeg færdiguddannet og sidder i en stilling, hvor jeg gås meget rejsearbejde og tager rundt og holder oplæg på flere sprog for både kolleger og vildt fremmede - og det går ok. Jeg gås endda selv lavet rejseplan for en udenlandstur, hvor alt uforudset der kunne ske, rent faktisk skete (omrokering i flyet, billetter der ikke ville printe, osv), men jeg kom igennem det uden total panik og var pavestolt da jeg returnerede til DK!

Det jeg egentlig ville med alt det her er bare, at fortælle dig, du bestemt ikke er alene om tankerne! Men det skal nok gå godt, du har jo styr på det og alt er planlagt :-) God fornøjelse med det spændende nye studie!

Tak fordi du deler det Jeg er ked af at høre at der faktisk er så mange der døjer med det, men dejligt med en mindre solstrålehistorie - det er sejt klaret af dig!!
Jeg har overvejet psykolog koblet til studiet (også i gymnasiet) men det er stadig kun i overvejelserne. Jeg er ikke klar til at arbejde med tingene endnu. Men en dag.......

men TAK for svar og opbakning!

Dinna88 skriver:

Tusinde tak for dit svar! Jeg er glad for at du ville tage dig tiden til det!

For lige at gøre det lidt kort, Så vil jeg sige at jeg ikke er klar til at håndtere dette. Jeg har snakket med lægen om det, og kom ikke videre. Men jeg vil tage det du har skrevet med mig, og så vil jeg se på det, når jeg engang er klar! Jeg er nemlig helt sikker på, at der kommer mange flere ting frem, når jeg begynder at arbejde med det. Og det skal bestemt ikke være lige nu!

Mht. vejrtrækning, så vil jeg have det i tankerne mandag morgen! Men min krop, fysisk, som f.eks. spændinger har jeg faktisk styr på - jeg har dårlig ryg og går til fysioterapi

Jeg har besluttet at tage bussen så jeg er der 20 minutter før. Det er nemlig dét eller 5 minutter før. og 5 minutter er LIGE lidt nok Men jeg tager ned til bussen i god tid, af den ene årsag, at der skal et hav af mennesker med! Men ellers ville jeg gerne strække den så lang tid som jeg nu kunne, men det går ikke helt, hvis jeg vil sidde ned

Jeg ved godt at hvad andre tænker om mig er ligemeget, MEN jeg vil jo gerne oprette et netværk, og det gør jeg bedst ved at gøre som jeg nu gør. Men! Jeg gør ikke ALT for at please alle! Bare rolig

Jep, det med min bror er også et stort skridt i samme retning, som jeg står ved nu. Crossroads, du ved

men TAK for det! Jeg har gjort mit svar så kort som muligt, jeg håber det er ok

der er helt klart noget du skal arbejde med, og det skal helst være før du går ned med flaget. Det skal selvfølgelig være når du er klar. Bare du ikke udskyder det fordi du er bange for De ændringer der kan komme, det er jo faktisk at træde ud af en boble og se at der er så mange muligheder

Men håber du kommer godt i gang med studiet og bare vær dig selv,  

Isabella_mor skriver:

der er helt klart noget du skal arbejde med, og det skal helst være før du går ned med flaget. Det skal selvfølgelig være når du er klar. Bare du ikke udskyder det fordi du er bange for De ændringer der kan komme, det er jo faktisk at træde ud af en boble og se at der er så mange muligheder

Men håber du kommer godt i gang med studiet og bare vær dig selv,  

Nej, jeg er ikke bange for de ændringer der sker - overhovdet! Jeg er 100 % den person jeg gerne vil være når jeg er i vante omgivelser. Jeg er social, ikke helt dum, arbejdsom, en god ven, kæreste og familiemedlem, jeg har styr på mit liv osv osv. Og det er jeg fuldt ud tilfreds med!
Det jeg ikke kan overskue lige nu (og ikke har kunne overskue) er følgerne af at begynde at arbejde med min psyke. Jeg kan kun huske små glimt af min barndom, og som det ser ud, så vil jeg slet ikke kunne håndtere at få ALT det ned over hovedet på een gang. Så jeg venter

Tak - det vil jeg gøre!! Tusinde tak for dine svar!!