Hej derude..
Det er ikke ofte jeg er herinde længere.. Men jeg vil da godt give en update på hvad der er sket det sidste års tid..
Faren kom til at have barsel en dag om ugen, og jeg læste.. Det gjorde meget for far/barn tilknytningen.. Og vi kom i det familie terapi, og alt lysnede og vi skulle bygge overetage på vores gård, så vi kunne blive og få de nødvendige børneværelser.. Det var midt i december, men den 7. januar vælger han så at gå.. Han havde brug for en pause, havde brug for at se andre og finde sig selv igen..
Set i bagspejlet har jeg været utrolig dum.. Han var i december begyndt at logge af hans facebook profil, trods jeg aldrig før havde gjort det.. Han skulle ud med kollegaerne 3 weekender i træk..
- Ja altså han skred med en kollega da junior var 7måneder gammel og lod mig stå alene med ALT..
Nu er det 9 måneder siden, og gården blev relativ hurtig solgt og junior og jeg har fået et fint rækkehus.. Faren bor hos kollegaen, og har samvær med junior hos hans forældre, hveranden weekend (90km væk) Puha, ja..
Jeg har ventet på at han kom tilbage.. MEN, så skrev min teenagekæreste fra da jeg var 15, en hej hvordan går det med dig på facebook.. Han havde selv været hele turen igennem, og ja ville gerne ligge øre til, og være der til at snakke med, det havde han selv brugt en veninde til dengang han synes livet var træls..
Det har så udviklet sig, og han er det helt modsatte af faren, og hvor har jeg været blind.. Vi ligner hinanden på så mange områder, og har de samme ønsker for livet.. Leder ikke efter noget useriøst, men en at dele livet og vores børn sammen med.. Det er stadig helt nyt, men han er sød, vil mig og jeg kan ikke lade være med at tænke at han vil være en bedre bonusfar for junior, end hans egen far ville have været hvis vi stadig var sammen.. Hans far vil altid være hans far, og han kan give ham det gode han så har at tilbyde.. Og hvis det ender med at han får ham her til bonusfar, så vil det bare være en gevinst i hans og mit liv..
Så 
for mig piger.. 
