Anonym skriver:
det er ikke mine behov jeg prøver at få dækket ved at han får mit efternavn.... men simpelthen at han også selv skal kunne skrive og stave det....
og hvorfor farens efternavn når han bor hos mig... 
måske nogle stiller spørgsmålstegn ved min måde at tænke tingene på, skal i også have lov til... men tror også der er mange der kan se det fra min side af...
Kan sagtens se det fra din side.
Men nu har I skændtes om dette længe, og da må det jo være tilladt at foreslå et kompromis - dette gavner jo ikke barnet i længden.
Hvorfor du skal tillade faderens navn en eller anden plads i remsen? Fordi det stadig også er hans barn, og fordi det bedste for barnet jo er, at forældrerne beholder et nogenlunde ok forhold sig imellem, selvom de går fra hinanden. Navn er et følelsesladet emne for os alle sammen, det er en del af ens identitet. Samtidig er et navnekompromis ikke jordens undergang.
Den første tid syntes jeg, at det var meget mærkeligt ikke at have samme efternavn som mit barn. I dag rører det mig ikke. Jeg er mine børns mor, og det kan et efternavn ikke ændre ved.
Prøv at finde ud af, hvad der er det aller vigtigste for dig. Ikke kun ang navnet, men også ang hvad slags forhold I skal have jer imellem og eventuelle andre ting, som berører din og barnets hverdag. Den ene ting, som kommer øverst på listen, må du så arbejde for at få til, også selvom det så betyder, at du er nødt til at acceptere, at du så eventuelt ikke får andre ting på listen.
Lykke til med det hele. Det er ikke en enkel situation, du står i.
Anmeld
