Råd søges, når børnene ikke "gider"....

B&J skriver:

nemlig og det er jo ikke for at være ond kun rent kærlighed....

selv om jeg kan sku da godt huske da jeg skulle have solcrem på add men jeg fik det på og jaaa min mor fik da ret nu gør jeg det da selv

ja det er da totalt adder..!! og så kommer der bare altid sand i! 

Ingen børn gider det.. Jeg kender det for arbejder i en børnehave, og dagen går hurtigt hvis man skal diskutere solcreme for/imod med 40 børn 

prettybutterfly skriver:

Hej piger! Jeg ku altså godt bruge et godt råd hvis i har nogle at dele ud af!

Hvad søren stiller i andre up når ungerne ikke "gider" det de skal???

Fx vil min datter på godt 2½ for tiden ikke ha børstet tænder, eller have solcreme på - og forsøger at løbe skrigende væk og gemmer sig. (men det svinger lidt hvad det er hun ikke vil, og jeg ved jo også godt hun bare prøver grænser af, men det driver mig til vanvid nogle gange, når jeg ikke ved hvad jeg skal stille op). Jeg ender ofte enten med at forsøge at true lidt, "hvis ik du får børstet tænder får du ingen godnathistorie", eller nærmest holder hende fast mens hun bare skriger løs, hvilket jeg også syntes er en elendig løsning der gør os begge kede af det. 

Jeg vil VIRKELIG gerne høre hvad i andre gør, for at få ungerne til at gøre det der skal gøres!

Er totalt taknemmelig hvis nogen ligger inde med et godt forslag!

Jeg synes det kommer an på hvad det er.

Tandbørstning, og solcreme, og den slag meget vigtige ting, som kan ende i smerte hvis det IKKE bliver gjort, ville jeg simpekthen tivinge igennem, på den ene eller den anden måde. 

Sørg altid for at forklare hvad der sker hvis det IKKE bliver gjort...

HUSK aldrig at spørge om hun har lyst til/vil komme/skal vi ikke lige. Du skal fra starten af konstatere "du skal lige have solcreme på". Hvis du kommer til at sige "skal vi ikke lige give dig solcreme på?" så giver du hende jo faktisk et valg. Når hun så siger nej, og du siger jo, så fratager du hendes ret til at selv at vælge udfaldet af det spørgsmål du har stillet hende....

Hvis det er noget med at få jakke på. Så bare ærgerligt, "jeg går nu, og hvis du ikke vil have jakke på, så må du jo fryse"....

Du kan enten ( for eksempel på vej ud af døren hjemme, alt efter om hun smider sig nej, eller bare slet og ret nægter) sige "okay, jeg går nu, og jeg tager din jakke med. Så kan du fryse ud til bilen/på turen, eller også kan du komme her hen, så giver jeg dig den på nu"

Altså, hvis det er noget forholdsvis harmløst, så lad hende få valget, og mærke konsekvensen. Mine unger er jævnligt gået ud af døren i børnehaven, uden jakke på, fordi de har nægtet at tage den på. Så må de jo fryse de 5 minutter det tager til vi er hjemme. Næste gang vil de oftest gerne have jakken på, når man minder dem om at det var lidt for koldt sidste gang.

Tandbørstning, solcreme, og bilseler SKAL gøres. Du kan oplyse barnet om muligheden for at du gør det, selvom hun skriger, og så bliver det en super kedelig oplevelse. Eller hun kan være hjælpsom, så i kan skynde jer at få det overstået. Du kan jo også sagtens fortælle hende, at du godt ved det er træls at skal have solcreme på, lige når man leger bedst og alt det der, men at man er nødt til det, og at også de voksne skal.

Min den store har jeg holdt et par gange, da han var gammel nok til at se forskellen på hurtigt og sjovt, og langsomt og kedeligt, når han skulle have bærstet tænder.
Han blev vred ja, men han fik selvfølgelig også chancen for at afbryde "overgrebet" og sige at han ønskede at deltage i ro og fred nu. Og så fik han lov til det.

De par gange jeg har holdt ham, har jeg børstet alle hans tænder, men skyndt mig rigtig meget, sådan at det mere bleve n demonstration, frem for et direkte overgreb, som bare varede i hundrede år. Så snart han lå nogenlunde stille, og virkede til at give efter, stoppede jeg, og mindede ham om hvor hurtigt det kan gå, når man bare hjælper hinanden...

Det korte af det lange. det virker. Ungerne bliver hurtigt træt af at skændes om det, hvis du holder hovedet koldt, og ikke lover/truer med noget du ikke kan føre til ende. Så hvis du straffer hende ved at tage en godnathistorie fra hende, skal du også huske at overholde det. Ellers ser hun jo ingen konsekvens af sine handlinger. 

Kort sagt, gennemtving de vigtige ting, gør det hurtigt, så du ikke gør sagen værre. Mind hende om det gode ved at samarbejde, og hvorfor det er vigtigt med netop denne ting.
Og med mindre harmløse ting, så lad hende have en vilje, og prøve konsekvenserne af.

Og spørg kun, hvis du er indstillet på at rette dig efter hendes svar (de harmløse ting) Ellers skal du konkludere fra starten af (de vigtige ting) 

prettybutterfly skriver:

Jeg forstod dig fint, og SKØNT det virker for jer! Men min stædige prinsesse er bare ik samarbejdsvillig løber væk selvom jeg på ingen måde tvinger hende til at røre ved det. Forsøger bare at få det hurtigt overstået - siger bare det er pokkers svært! Især når man selv ender med at ha det ud over det hele. Er glad for der ik er behov for så meget solcreme i øjeblikket som vejret er

Jeg forstod dig som at du ledte efter taktikker til at løse jeres problem. Her var en mulighed som det ikke lød til at du havde afprøvet... For det lader til at I har brug for en anden taktik, hvis I ikke bare skal fortsætte i samme rille

Vi har også pt lidt problemer med tandbørstningen indimellem, ikke hver gang, men ofte. Tidligere var han ellers så god til det, men nu er han over to år og godt igang med at prøve grænser af og stå op for sig selv. Hvilket jo er sundhedstegn, tegn på en naturlig udvikling og en god portion selvstændighed og selvværd og ikke mindst en manglende frygt for sine forældre (tillid nok til os til at turde være "trodsig")
Men ja, skide irriterende og frustrerende til tider, også i de mange andre situatiner i hverdagen, hvor vi prøves af igen og igen!

Vi forsøger som udgangspunkt at tale roligt til vores dreng og forklare ham, hvorfor vi gør som vi gør, hvis dette er muligt. Er han heæt oppe i det røde felt, giver ikke ikke megen mening at prøve at få ham til at forstå, så er det enten bare med at få det hurtigt overstået uden at sige så meget, eller at sige til ham imens det foregår, at vi godt ved han ikke har lyst eller ikke bryder sig om det. Bagefter kan vi så fortælle ham, at vi godt ved, at han blev ked af det og vred, men at det skal altså gøre - eksempelvis mht. tandbørsting siger vi, at hvis ikke han får børstet tænder, så får han huller i tænderne og at det gør ondt. Vi har længe haft succes med at sige, at tænderne ikke kan lidt "hvad han nu har spist den dag..." og at det derfor skal børstes væk. Nu er vi i stedet gåøet over til at han må vælge en børste-tænder-sang, noget der virker nogle gange, andre gange ikke.

Jeg tror det er rigtig vigtigt at finde en balance mellem at være forstående og accepterende over for barnets grænser og følelse af at blive udsat for nogle ting, det ikke har lyst til eller bryder sig om og samtidig være forældre og stå ved, at nogle ting bare SKAL gøres, og at man ved bedst og bestemmer. Jeg oplever mange forældre som værende ALT for eftergivende over for deres børn og andre være ALT for strenge og skælde ud for et godt ord.

Respekt og autoritet i et godt mix tror jeg er vejen frem  Og så husk, at det er mere almindeligt at have en barn mellem 2-3 år, som er trodsige end et barn som ikke er det i den alder, og at det går over før eller siden, hvis man holder fast og ikke lader sig løbe om hjørner med alt for meget af tiden

Eliza skriver:

ja det er da totalt adder..!! og så kommer der bare altid sand i! 

Ingen børn gider det.. Jeg kender det for arbejder i en børnehave, og dagen går hurtigt hvis man skal diskutere solcreme for/imod med 40 børn 

hahahahah det bliver noget af et abejde hvis man skal til at diskutere med alle 40 børn det er jo et helt 37timers job hihihhihihi...

så er det jo godt vi bestemmer

B&J skriver:

jamen hvis min dreng ikke vil ha børstet tænder, jamen så siger jeg mor bestemmer og det skal du også børster jeg han tænder og han stridder imod men ikke noget af gøre ved jeg gør ham jo ikke ondt...

og daniel vil heller ikke have solcrem på jamen igen det skal du og jeg gør det hurtigt siger jeg så også fortæller jeg først den ene kind også er den fin osv..

 

Og til TS du truer hende altså ikke - du opstiller en konsekvens af en handling og det er kun sundt!!

MEN

Der er bare nogle ting man IKKE kan diskutere eller argumentere imod - end of story...

Men her kommer der også til at være konsekvens af tingene det tror jeg på giver den sundeste opvækst og en mest fornuftig måde at forstå at man ikke kan "få penge fra banken uden at komme nogen i den"