Anonym skriver:
Min datters far og jeg gik fra hinanden for nogle mdr siden og vi kunne ikke blive enige om en samværdsordning. ( hun er 1 år)Han ville have en deleordning som 7/7 og jeg ville have 10/4 så hun er mest hos mig. Men vi blev så uvenner hele tiden og til sidst gav jeg mig. Hvilket jeg inderligt fortryder. Grunden til at jeg ikke ville gå med til det i første omgang var, at han ikke har vist megen interesse for vores datter. Jeg har stået alene med hende hver dag hele dagen hele ugen. Han skiftede aldrig bleer, gav aldrig flaske eller bad . Han gad ikke.
Men jeg gik med til en 7/7 ordning for at bevare freden mellem os. Nu har han så haft hende hele denne uge og har hende også weekenden med. Deres uge har set således ud:
Mandag: shoppingtur i Lyngby efterfulgt at en tur i Tivoli
Tirsdag: på besøg hos venner i Malmø hele dagen
Onsdag: zoologisk have hele dagen og i sommerhus (hvor hun aldrig før har været) om aftenen
Torsdag: stadig i sommerhus og på stranden. Ud og spise om aftenen
Fredag: her skal de også på stranden og så hjem fra sommerhus om aftenen
Lørdag: her holder han fødselsdag for hende, først ude og så hjemme.
Søndag: jeg får hende hjem igen om aftenen
Undskyld men er jeg helt galt på den hvis jeg mener at den uge overhovedet ikke gavner en 1 årig på nogen måde?!! Han fucker jo hendes rytme fuldstændig op. Igår blev hun først lagt i seng kl halv 10, hun plejer at sove kl 8! Er jeg helt galt på den hvis jeg mener at han ikke kan varetage hendes behov?! Hun er da ligeglad med Tivoli og alt mulig andet. Hun får da mere ud af at sidde hjemme på gulvet pg lege med ham. Have noget kvalitetstid .
Det her har gjort at jeg nu har tænkt mig at tage kampen op og ændre samværdsordningen. Jeg har ikke haft selvtilliden til det fordi jeg har været bange for at miste hende fordi jeg tror han vil stå stærkere. Bla fordi jeg fra 1. september ikk har noget sted at bo og må flytte hjem til mine forældre. Men jeg har så dårlig samvittighed over at overlade mit barn i så lang tid med en far der kun tænker på hvad han udadtil udstråler, og ikke hvad der rent faktisk er bedst for hende .
Hvad siger I, er jeg helt galt på den??
Du er ikke gal på den! Og det her er ikke en holdningssag, som i `jeg synes det og jeg mener det´. Det ER for meget for en 1-årig. Slut. Og det er endnu mere for meget for en 1-årig, hvis forældre lige er gået fra hinanden.
Det er det ene. - Det andet er, at en 1 år ikke skal have en 7/7 ordning. - Når mor og far har boet sammen op til brudet anbefaler statsamtet, at overnatninger væk fra mor følger alder; det vil sige 1 år = 1 overnatning, 2 år = 2 overnatninger og så fremdeles. En 7/7 ordning kan komme senere. Og ja, mange børn har overlevet en 7/7 ordning i den alder, men det korte og det lange er, at det ikke er den optimale løsning for barnet.
Sidst er jeg uenig med flere der skriver her, at det bare virker som en far der interessere sig for sit barn. Jeg er sikker på han både interesserer sig og elsker jeres pige, men for mig virker det som om han dækker alle sine egne behov, og ikke jeres datters. Som om han har svært ved at være alene med hende, og udfylder hvert et minut med aktivitet, fordi han ellers ikke ved hvad han skal stille op med hende.
Jeg synes du skal reagere, for ellers ender det med, at du for fremtiden, skal være den der samler din datter op efter fars uge, og når I endelig er kommet på fode igen, - ja så er det fars uge igen...
/Katja 
Anmeld