Er helt ude af den, har brug for jeres mening!

isabellasmor skriver:

Tror nu de færreste børn på 1 år ville sætte pris på at sidde passiv, eller omvendt, være på hele tiden i en uge..... Hmm, men få du det bare til at lyde som om min datter ikke kan håndtere det..... Det får jeg aldrig afvide, for jeg ville aldrig udsætte hende for det...  

Der er jeg absolut ikke enige med dig. Men lad os lade den ligge her.

mor:) skriver:

Når jeg tager til zoo er det fordi jeg ved at min dreng synes det er sjovt at kigge på dyr og måske får lov til at røre.

Stranden - de får da masser ud af at lege med sand og måske prøve at røre ved vandet sammen med far. Og selvfølgelig sørger man for at de er i skyggen. Hvordan kan det ikke være en aktivitet for barnet?

Tivoli - Det kan godt være din datter intet får ud af det, men det gør andre børn i den alder, som ikke har behov for at sidde på et tæppe derhjemme hele dagen.

I just don't get it. Men fred være med det.

 

Jeg synes bare ikke at en 1-årig hører til på stranden i de 3-4 varmeste timer på dagen. Og hendes far er meget distræt og tænker sig ikke altid om. Så jeg er jo nervøs for om han husker at hun skal være i skygge hele tiden og have solcreme på hver gang hun har været i vandet. For sådan nogle ting anede han intet om dengang vi var sammen.

isabellasmor skriver:

Og jeg forstår ikke hvorfor vi idag altid skal fare rundt med vores små børn... de har slet ikke behov for alt det der.. jeg har da også været i zoo med min datter, og bonbon land... men det ville da have været 100 gange sjovere for hende at kravle rundt og lege med os, mine mindre brødre eller min mors hund, gynge i haven, eller kravle rundt på græsset. 

Det er lige præcis det der er min pointe. For helt ærligt, en 1-årig får jo INTET ud af bonbonland, tivoli osv.

Yurie skriver:

Vi sidder jo ikke plantet i sandet 24/7

Har du alrig bare taget dag på stranden med din datter? Efter hun har sovet til middag? Og så hjem efter nogle timer? Lade hende mærke vandet og sandet?

Se, hvis man gør det på den måde, så tager man HENSYN til sit barn. Men det gør min datters far ikke. De var på stranden fra kl. 10.30 - kl. 15. Og jeg var oppe og besøge hende bagefter kl. 15.30 og hun var dødtræt og havde tydeligvis ikke sovet lur. Så han er jo ikke i stand til at tage hensyn til hende.

Sascha skriver:

Jeg mener ikke at du kan blande dig i hvad de laver, men det er ALT for meget at han har barnet en uge af gangen. En 1-årig har primært brug for sin mor!

Det kan jeg bare ikke få ham til at forstå. Og selvom det står flere steder, så vil han ikke indse det. Og det viser jo bare, at han ikke tænker på hvad der er bedst for sin datter. Han tænker KUN på at ramme mig, for Gud forbyde at jeg har hende mere end ham - på trods af at han INGEN interesse har vist for hende siden hun blev født.

Anonym skriver:

Jeg synes bare ikke at en 1-årig hører til på stranden i de 3-4 varmeste timer på dagen. Og hendes far er meget distræt og tænker sig ikke altid om. Så jeg er jo nervøs for om han husker at hun skal være i skygge hele tiden og have solcreme på hver gang hun har været i vandet. For sådan nogle ting anede han intet om dengang vi var sammen.

Du dømmer ham udfra dengang i var sammen. Det kan være han ikke tænkte over noget dengang, fordi han vidste at du tog dig af det hele alligevel.

Men nu er han på egen hånd og jeg tvivler nu stærkt på at han ikke har nogen sund fornuft og sidder i skygge barnet.

Du er selv gået med til en 7/7 ordning. Giv ham en chance til at finde ud af det og døm ham ikke fra én uge (i ferien) og døm ham ikke fra hvordan han gjorde tingene mens i var sammen.

Yurie skriver:

Okay, nu har du faaet mange svar( og jeg har faaet diskuteret med nogen)
Men vil bare lige skrive det her til dig.
Nu faar du jo din datter hjem i morgen, saa se hvordan hun er, reagere. Hvis hun reagere normalt, har det jo ikke vaeret for meget for hende(men sig at saadan skal ugen altid se ud) og saa synes jeg ikke du skal goere mere ud af det. For det er jeres datter der bliver offeret til sidst, hvis I goer alt for at finde smaa fejl paa hinanden. Og vaer den voksne og have dit paa det rene.

Hvis hun reagere anderledes end hun plejer, har det vaeret for meget for hende.
Og hvis hun goer det, maa du sige til ham, at det er for meget og at han skal trappe ned, og hvis han ikke goer det, ja, saa maa du gaa videre med sagen og se om du kan faa aendret ordningen og fortael dem hvad han har truet med, saa de holder oeje med ham.

Du skal passe paa med at doemme for hurtigt, for saa er du ikke bedre end ham.

Jeg forstår godt hvad du mener, men uanset hvad, så har jeg fortrudt 7/7 ordningen, for hun ER for lille, det var tydeligt at se da jeg besøgte hende midt på ugen. Hun klamrede sig til mig i den 1½ time jeg var der og ville ikke give slip på mig da jeg skulle gå. Det var tydeligt at hun manglede sin mor, for jeg har trods alt været alene med hende nærmest 24/7 siden hun blev født. Hun har aldrig været alene med sin far.

mor:) skriver:

Du dømmer ham udfra dengang i var sammen. Det kan være han ikke tænkte over noget dengang, fordi han vidste at du tog dig af det hele alligevel.

Men nu er han på egen hånd og jeg tvivler nu stærkt på at han ikke har nogen sund fornuft og sidder i skygge barnet.

Du er selv gået med til en 7/7 ordning. Giv ham en chance til at finde ud af det og døm ham ikke fra én uge (i ferien) og døm ham ikke fra hvordan han gjorde tingene mens i var sammen.

Det er bare svært at have tillid til en mand som aldrig har haft interesse for at lære sit barn at kende. En mand der har prioriteret arbejde højere end sin familie. Det sidder så dybt i mig at det er svært at stole på ham. Og jeg synes at denne uge beviser at han går mere op i at kunne SIGE at han har lavet det og det. For sådan er han, han går meget op i hvad andre tænker.

Men uanset hvad, så fortryder jeg den 7/7 ordning, jeg fortryder at jeg gik imod mit princip, jeg har så mega dårlig samvittighed overfor min datter, at jeg ikke kæmpede for hende. Men jeg havde for meget at miste. Og nu har jeg selvtilliden og styrken til at kæmpe og troen på at jeg ikke "taber". En far der aldrig har vist megen interesse, skal ikke se sin datter ligeså meget som moren der har været sammen med hende hver dag i 10 måneder - hun har brug for sin mor som sin base.

Anonym skriver:

Det er bare svært at have tillid til en mand som aldrig har haft interesse for at lære sit barn at kende. En mand der har prioriteret arbejde højere end sin familie. Det sidder så dybt i mig at det er svært at stole på ham. Og jeg synes at denne uge beviser at han går mere op i at kunne SIGE at han har lavet det og det. For sådan er han, han går meget op i hvad andre tænker.

Men uanset hvad, så fortryder jeg den 7/7 ordning, jeg fortryder at jeg gik imod mit princip, jeg har så mega dårlig samvittighed overfor min datter, at jeg ikke kæmpede for hende. Men jeg havde for meget at miste. Og nu har jeg selvtilliden og styrken til at kæmpe og troen på at jeg ikke "taber". En far der aldrig har vist megen interesse, skal ikke se sin datter ligeså meget som moren der har været sammen med hende hver dag i 10 måneder - hun har brug for sin mor som sin base.

Du skal selvfølgelig gøre det du mener er bedst for din datter.

Jeg kan godt forstå det ligger dybt i dig, men var din datter solbrændt, nej, så har han nok været i skyggen. For er man på stranden de varmeste timer så bliver man solforbrændt.

Jeg håber  I husker jeres lille pige i alt det her.

JanetBJ skriver:

Er det fordi du ikke har ressourcerne til at tage hende så meget ud, så du er nødt til at brokke dig?

Det lyder tydeligvis til at din datter hygger sig med sin far, og han bruger masser af tid og penge på hende. Burde det ikke være sådan?

Burde de da sidde hjemme i hans hjem og hænge hele dagen, og ikke lave noget, og du måske får en pylret og trist datter tilbage, når du skal have hende ?

Come on, vær lidt glad på din datters vegne, over at hendes far overhovedet gider hende så meget

Kan se du ikke har nogen børn, så måske er du ikke helt kompetent til at udtale dig?

Et barn bliver ikke trist og pylret af at være hjemme og hygge sig. Deres rytme fastholdes og de er i trygge rammer. Børn (ikke alle) bliver pylrede hvis der sker for meget omkring dem. Især hvis det er flere dage i træk, som det er i dette tilfælde.

Grunden til at han laver alle disse ting er jo at han ikke gider hende. Han gider ikke være alene med hende, for han kan ikke hengive sig til hende. Når han er sammen med andre, så kan han lige få nogen andre til at skifte en ble eller give flaske eller mad. Sådan er han.