Kronvald skriver:
Jeg har lige fået endnu en dårlig besked fra klinikken, heller ingen befrugtede denne gang. Har det præcist som dig. Er helt nede, græder. Kan ikke meningen med noget, alle bliver gravide. ALLE. Min nevø og hans kæreste efter kun 2 mdr sammen igen og han er 20, jeg er 38 .... Livet er bare SÅ uretfærdigt. For at gøre tingene værre, så er både min mand og jeg ramt af arbejdsløshed (Han bygningskonstruktør, jeg lærer) så det med at tage på ferie er ikke en mulighed for os, kun at gå herhjemme og blive mindet om det vi mangler .....
For os er dette muligheden, kan ikke adoptere, har ej heller 5000o til det private. Så dette er vores eneste mulighed.
Men nu er det 1 uge siden dagen med den dårlige nyhed, og er nu ved at være på vej op mod optimisme igen, bliver ved med at minde mig selv om at det lykkedes for mange, og at jeg gik fra 1 umodent æg i første forsøg til 5 pragtæg i andet forsøg. Nu skal vi bare have dem befrugtede, og vil pt ikke overveje at æggene ikke sætter sig fast eller at jeg aborterer. Måske det er forkert at narre sig selv på den måde, for det gør faldet endnu dybere. Men tror bare, i hvert fald jeg er nødt til at blive fanget af den eufori der er når man går igang, ser æg vokse ...
Vi ved at det kræver en hård psyke, dette barnløsheds helvede, derfor kom ud med det, skrig, tud, skriv det ud ...Brug os andre
Knus
Jane
Det lyder som om, I også kæmper en brav kamp. Det er hårdt når kroppen ikke kan finde ud af at gøre det, den skal gøre.
Jeg bruger denne side rigtig meget til at få skrevet alle mine følelser ned. Samtidig er det også rart, at der er nogle, som følger med i min kamp og hepper med og krydser fingre undervejs. Det betyder utrolig meget for mig!
Jeg snakkede med en sygeplejerske ved mit første forsøg som sagde, at der var en stor chance for, at det ikke lykkes i første forsøg. Jeg blev lidt sur over hendes bemærkning. Men i dag ser jeg det anderledes. Jeg tror at det er godt at være indstillet på, at det kan tage noget tid og der kan komme nogle nederlag undervejs. Jeg har i hvertfald ændret lidt indstilling under forsøgene. Det betyder dog ikke, at jeg ikke kan glæde mig og håbe rigtig meget undervejs i forsøgene.
Det er ærgeligt, at I ikke har penge til at kunne forkæle jer selv lidt. Jeg har fundet ud af, at det er rigtig vigtigt i dette projekt. Men det kan også være små ting som at tage en tur til vandet, spise en is og gå en lang tur mens man holder i hånd og snakker. Det er vigtigt at pleje parforholdet, så det hele ikke kun bliver behandling.
Jeg håber, at næste forsøg bringer held. Heldigvis lærer lægerne en del af hvert forsøg, og de kan dermed justere behandlingen, så de får det bedste resultat ud af det 
