Må man være en kælling hvis man ikke kan blive gravi

Giraffen skriver:

Jeg er virkelig enig i denne bemærkning... men så kom jeg til at tænke på at jeg egentlig ikke selv var lykkelig og helt vildt overskudsagtig i begyndelsen af min graviditet (nu håber jeg ikke dette støder nogle barnløse  men jeg prøver lige at tænke ærligt tilbage på starten af graviditeten)

For hun var planlagt og vi var lykkelige og det skete hurtigt for os... men - vi var også vildt bange og skræmte og nervøse for - hvad hvis noget går galt - hvad hvis der er noget galt med barnet - hvad nu hvis vi ikke kan finde ud af det - hvad nu hvis vi ikke kan holde til det som par.... osv osv osv

Så måske er det også derfor situationen bliver så betændt og svær - fordi den ene er så dybt berørt af ikke at vente sig - og den anden part måske både er lykkelig, har lidt dårlig samvittighed og samtidig er bange og har en masse udefinerede følelser som man ikke føler man kan tillade sig at have

Nu skal jeg på ingen måde sætte et stakkels foran den gravide - jeg prøver bare at belyse hvorfor lige præcis denne situation kan være særligt svær for alle parter 

Du kan have ret i, at det også er en stor mundfuld for den gravide! Jeg tror da også jeg går lidt i panik når vi engang er heldige selv at stå med en positiv test, selvom det er på den knap så romantiske måde vores lille spire forhåbentlig kommer til

Man kunne overveje at vente med at fortælle den barnløse at man er gravid til det lige har bundfældet sig...

Men der er helt sikkert mange følelser på spil for alle parter

nielsen80 skriver:

Tror faktisk vi er meget enige. Det vil altid være en svær problemstilling, da begge partner er sårbare og i en ekstrem følelsesladen situation. Den ene fordi, de står i deres livs krise, den anden fordi de står overfor det største i livet med alt hvad det indebærer af usikkerheder og tanker. BEGGE har behov for forståelse, sympati og frihed til at reagere. Og tror virkelig man kommer langt med lidt hensyntagen og forståelse for hinanden. Det man som barnløs kan glemme, er, den usikkerhed nygravide selvfølgelig har og de udfordringer der følger med livet som mor og familie. Det skal man selvfølgelig tage hensyn til - når man er barnløs er det endelige mål at blive gravid, og man ser dette som den ultimative lykke - derfor har man en tendens til at glemme at graviditet og børn selvfølgelig også giver bekymringer, som man skal have lov til at snakke om.

Tror faktisk debatter som disse kan hjælpe med at fremme forståelsen - det skulle jo nødig blive en DEM og OS debat.

jeg er helt enig - og jeg elsker når debatter kan rykke holdninger og bringe folk med forskellige oplevelser tættere på hinanden