Jeg oplevede engang, at jeg luftede min lånehund, uden snor ja, men PÅ EGEN MATRIKEL....
Det er sådan at vi bor på en gammel bondegård, som er bygget op til lejligheder. Alle indgangene er ligesom inde i gården, og parkeringen er så ud til vejen....
Vi går ud af gården, over parkeringen, og ned bagved, for at tisse af på en vildtvoksende lille bitte mark.
Min genbo har så en rottweiler, som godt nok umiddelbart virker sød, og til dels er godt nok opdraget... Men den har altså besvær med at styre sine instiktive impulser....
Min lånehund var en gammel lab-dame, som IKKE gider snakke med andre hunde, men som så tilgengæld er FULDT UD i stand til at ignorere dem, når bare de lader hende være i fred.
Min lab-dame går som sædvanligt, lige foran mig, den lige vej hjem, uden nogen som helst afstikkere....
Vi ser så, at genboen er i gang med at støvsuge sin bil, og hans rottweiler går løst, uden hegn om haven.
Rottweileren ser os jo, og da ejeren hverken kan høre eller se en rygende fis, styrter hans rottweiler lige over vejen, og hen for at gennemsnuse Trille, som IKKE gider... Hun bliver straks stående, i en afslappet positur, men knurrer sagte, til hn får besked på at stoppe....
Jeg beder hende sætte sig, og forsøger med knæet at holde Rottweileren fra hende, som er HELT stiv af nysgerrighed, og går nærmest helt oppe på tæerne, og stort set ænser den mig ikke, trods jeg også forsøger at få den til at sætte sig (jeg vil dog IKKE have hænderne imellem)
Jeg ved, at det er kun et spørgsmål om tid, før Trille får nok, hvis Rottweileren får held til at gå omkring os, og snuse til hende. Bliver den ved med det, hvilket den forsøger, så vil hun som næste advarsel vende hovedet og gø mens hun snapper, som trussel mod at dette er sidste chance, før frontalt angreb...
Det skal siges, at hvis jeg beder Trille sætte sig, og stoppe, før det går for vidt, vil hun ALTID forsøge at høre efter, men hun vil på den anden side aboslut heller ikke finde sig i at en ung hund ikke respekterer hendes nej tak, og hun vil efter nok provokation slå fra sig....
Så står jeg der, med en gammel slidt dame-lab, og en impulsstyret dame rottweiler, som fatter nada af både mit og Trilles kropssprog.
Og jeg kan godt regne ud, at når den der Rottweiler bliver udfordret i kamp, så er det sgu nok ikke min gamle dame-lab der slipper mest hel der fra... Så jeg er under ingen omstændigheder (de åbenlyse, og de muskelmasse-sammenlignelige) interesseret i chickfight lige der. Og jeg nægter osms agt at stikke hænderne imellem...
Jeg kalder og kalder på genboen, hvis avn jeg ikke kalder. Men han støvsuger jo bil.... Og kan stadig intet høre.
Han hører mig efter nogle minutter, og smider alt han har, ser ret forskrækket ud, og kalder på sin hund, som ignorerer ham TOTALT...
Han kalder igen, og hunden ignorerer ham stadig...
Så begynder han at gå over vejen, med den undskyldning at "jamen den gør altså ikke noget".... 
det kan sgu godt være din hund ikke gør noget, men MIN hund bliver sgu arrig, hvis en ung hund GENTAGNE gange antaster den på HENDES territorie, og nu var det jo altså IKKE min hund der løb fucking OVER EN VEJ...
Da han tog fat i halsbåndet på den måtte han faktisk slæbe den godt halvvejs hjem, og da han slap den hjemme på egen grund skulle den til at piske over vejen igen.. TIL TRODS FOR at Trille havde vendt den ryggen, og ABSOLUT ikke længere var i forsvarsposition...
DET gør mig vred. At min hund, som GODT kan ignorere andre hunde, og oven i købet er på EGEN matrikel, skal antastes af en anden hund, som er impulsstyret, og i næsten hver nævekamp ville være totalt overlegen. Ergo, når han lader sin hund gå løs, uden at kunne lytte efter den, har alle andre hunde ikke en ærlig chance....
GRRR.....
Jeg har intet imod løse hunde, men så forventer jeg til gengæld at ejeren, eller hundelufteren, med sin stemme kan holde hunden så tæt på sig som hvis den var i snor....
