Gigl skriver:
Jeg tror, at du synes ham den nye er spændende, og du kan næsten ikke holde fingrene for dig selv i spænding. Det er dét du savner i dit forhold - i er jo ikke nyforelskede mere så han er ikke længere spændende.
Forestil dig så at du går fra din kæreste og er sammen med den nye - hvor længe vare det så? Han bliver jo også hverdag engang.
Det er noget så fristende at falde i og opleve den der sitrende nyforelskelse igen, men jeg tænker - hvorfor det, når dét jeg har er ægte kærlighed.
Jeres barn er kun 1 år, det er ikke underligt at den følelse af forelskelse ikke er der - rigtig mange oplever en nedgang i deres forhold efter de får børn.. følelserne går til noget andet- jeres barn. Men det kommer igen, hvis i er stærke og i holder fast i at i elsker hinanden. Og nu er du lige ved at give op for at opleve de sommerfugle i maven en gang til.
Først og fremmest synes jeg du skal være ærlig overfor dun kæreste nu - sig hvordan du er meget splittet, sæt ham ind i dine tanker. Sig at du har brug for lidt tid til at finde ud af hvor du står. Dernæst må du sætte dig ned, uden dit nye crush, uden din kæreste og finde ud af MED DIG SELV hvad du vil. Vil du jage den dejlige følelse af nyforelskelse (som i øvrigt nemt forsvinder igen) eller vil du kæmpe for den mand du elsker og som elsker dig?
Held og lykke.
Helt enig i dette indlæg.
Endvidere vil jeg gerne tilføje: du skriver du elsker din kæreste utrolig højt, er du virkelig villig til at gå fra en mand du elsker så meget, for en fyr som du måske er forelsket i?
Det bliver hverdag for alle, og forelskelsen går i større eller mindre grad over. Du skal se at få snakket med din kæreste om dine følelser. Fortæl ham, at du mangler spænding og forelskelse i hverdagen. Det er jo noget I sagtens kan arbejde på, hvis I bare er indstillet på det. Men vid at kærlighed kræver pleje og at det somme tider er HÅRDT arbejde. Du kan ikke bare sidde med hænderne i skødet (eller på tasterne på Face) og så dukker forelskelsen for kæresten bare lige op igen!
Måske skulle I tage at booke en romantisk weekend kun for jer (er helt sikker på, at bedsteforældrene vil elske at være barnepiger) hvor I kan "lære hinanden at kende" på ny. Det er forskelligt, hvad der virker for folk. Måske er det at flette fingre og kigge dybt i øjnene - måske et lille rollespil, hvor i er fremmede og du bliver scoret på ny?
Under alle omstændigheder (uanset om I prøver at redde det eller du/han stopper forholdet) så drop alle tanker om Tyrkiet! Som flere kloge hoveder herinde siger, så er der INGEN fremtid for dig med fyren du mødte der.