Anonym skriver:
Mig, kæresten og vores knap 1 åringe barn har været på ferie i tyrkiet i to uger. Vi kom hjem fra en mdr siden ca. Jeg har ikke været forelsket i min kæreste i snart 1 år. Han ved det godt. Vi er ikke gået fra hinanden da jeg venter spændt og ser om de følelser ikke kommer tilbage (har haft vanvittige mange følelser for ham engang) dog elsker jeg ham stadig utrolig højt.
Nu skal det siges: jeg tror jeg er blevet forelsket i en tyrker 
Vi snakkede sammen hver dag og bare første gang jeg så ham tænkte jeg allerede ' jamen gud da
..
Vi havde hver en aften hvor vi gik ud med vores venner, de to mænd sammen og os piger. Så dem der ikke vare ude var sammen med børnene på hotellet. Da jeg var ude med min veninde, var vi på en bar hvor han kom. Og da vi skulle hjem var det meget tæt på vi var ved at være sammen, men stoppede det hurtigt da jeg ikke vil lade det gå over stregen med hensyn til at jeg har en kæreste.
Efter vi er kommet hjem har jeg skrevet med ham hver dag på face. Det ved min kæreste ikke, og det har jeg det elendigt med..
Han har spurgt om jeg ikke snart vil komme der ned igen, og jeg har sagt jo.. ´
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. S: Håber på at få lidthjælp og hører om jeg er total langt ude??
Du er i hvert fald derude, hvor du i den grad savner at være forelsket.
Du vil gerne bekræftes, væk fra kødgryder og blemåse, drømmer dig væk... Det tror jeg vi alle kan forholde os til.
Men nu tillader jeg mig lige at blive lidt kedelig:
Drop ferieflirten. Han er IKKE vejen frem. Og selvom Tyrkiet er eksotisk, - så får du ikke en "gratis omgang" ved at rejse derned og udleve fantasien. Konsekvenserne bliver de samme.
Jeg synes, du skal fortælle din kæreste, hvordan du har det. Vær ærlig, selvom det er svært. Jeg har dyb, dyb respekt for mennesker, der formår at være ærlige, selv når det trækker tænder ud.
Ærligheden sætter dig fri. På den ene eller anden måde. Du skal lige over det virkeligt seje træk - og det kommer til at gøre ondt! - Bagefter er du klar til at leve og elske og få det hele med.
Så mit råd til dig:
Gå ud i de brændenælder og bliv ved med at gå, til du kommer til en lysning, hvor du kan sidde og lade solen skinne på dig lige så længe og inderligt, som du - og enhver kvinde - har fortjent!
