Hygge hundetråden! Kom glad :D

Vi er de lykkelige ejere af Kassy (en skøn sankt bernhard tæve), som er utrolig fredelig og doven, samt 2 dejlige ragdolls der opfører sig som hunde (de bli´ver på gulvet eller sofaen, kan sitte, dække og give high 5 - og allerbedst er de ekstremt kælne og finder sig i alt fra Noah). Desuden passer vi tit Kenzo (schæfer/rottweiler-blanding).

Så længe vi har vores dejlige ragdolls, ville vi godt kunne undværre hund, men det ville altså være trist, da hun er en del af familien.

Jeg har Jamie... Siberian husky på snart 4 år. 
Jamie er altså heller ikke særlig klog. Jamie graver ALDRIG med poterne.. Hun sover ALTID med tungen ude af flaben.. Men hun kan nu godt tage sig godt ud alligevel.. griner

mariamiss6 skriver:

En af mine gamle hunde, Charlie, var virkelig IKKE den skarpeste kniv i skuffet..... 3 ting jeg husker om ham er:

1. Vi boede i et sommerhus, og min far havde plantet et lille ungt træ, midt i haven, omkring påske besluttede han at plante nogle påskeliljer, eller andet løg-blomst i en cirkel hele vejen rundt om træet....
Min far lgade alle løgene i en cirkel, om træet. Gravede alle hullerne ved siden af, og gav sig så til at proppe løgene i hullerne, og dække hullerne, et ad gangen....
På et tidspunkt synes han at der er flere af løgene han har begravet mere end een gang. Og han rejser sig, og ser hunden har jord på snuden og poterne...
Han sætter sig igen,og lægger løgene i, men kommer igen til et punkt hvor han synes han bestemt havde begravet dem tidligere, men nu lå de igen ved siden af hullerne....
Hunden går stadig bag ham, og min far har nu lugtet lunten.
Han gik ind og bad mig stå i døren og kigge, hvor på han igen gav sig til at begrave løgene, og så stod jeg der, og så hunden troligt grave hver eneste løg op, og lægge ved siden af hullet, for så at vente på at kunnekomme til det næste
Min far rejste sig, skældte hunden ud, hunden drejede om sig selv 3 gange, og stillede sig klar til næste grav-ned-grav-op runde

2. Som sagt var det en meget dum hund ham Charlie her. Men han havde det altid sjovt
Charlie havde en amerikansk football, som der var tygget et stort flot hul i. Det vil sige en flad football.
I haven havde vi også et lille bassin, beregnet til fisk, men der var kun vand i. 
Vi prøvede at lære ham at tage ting i vand en gang, ved at kaste en lille flydebold i bassinet, og det lykkedes ham at få fat i den, ved at daske med poterne, så den kom til kanten, og han kunne tage den.
En dag, da han er lidt ilter, og løber rundt om sig selv, og kaster med sin football, som han altid gør, får han den geniale idé at smide den i bassinet. Som før dasker han til den med poterne, for at få den tættere på kanten, men med det store fine hul i bolden, sker der det at den drukner i stedet for. JEg tænker jeg vil lade den ligge lidt, og se om ikke hnden finder ud af at dykke eller fange den på anden vis (det er et meget lille bassin).
Både hunden og jeg glemmer alt om bolden.
Men 2 dage senere kommer hun springende ind i huset, med bold og det halve bassin i munden, og svinger og kaster stolt med sin nyfundne druknede bold - og oversprøjter hele huset ved samme lejlighed

3. Nåh, ud over det her sommerhus, var der på grunden også et anneks, som faktisk var sådan et gammel håndværkerskur. DEt vil sige det kunne løftes, og flyttes ved hjælp af en kran. Det stod på sådan nogle betonpiller, og derfor var der en god del luft under huset, som trods alt var ret stort.
Charlie havde de hersens runde bolde, som han også yndede at kaste rundt med, og som han egentlig passede ret godt på... 
Men på et tidspuntk fik han endnu en genial idé. Han kunne jos mide bolden ned bag trappen, ind under huset, og stå der hele dagen og hyle efter den.
Vi forbarmede os jo altid over ham, og tog bolden op der fra, og kastede den ud i haven, men inden vi kunne nå at vende ryggen til ham, stod han igen ved trappen og hylede over sin fortabte bold, som han med vilje havde smidt ind under huset

TbCp skriver:

 

En dag lå et æbleskrog på bordet, Molly gik lige så stille forbi bordet, og nuppede æblet helt uskyldigt med  hjørnetænderne.

Jeg kunne blive ved, hun er så skør! Og så dejlig!

 

 

Haha, dte minder mig om en anden episode vi havde, med en anden gammel hund vi havde

Sofus var 1/4: collie/sibirisk husky/labrador/schäffer, og mange var bange for ham ved første møde, fordi han lignede lidt en ulv, og også godt kunne have en dominerende attitude, hvis det var første gang har mødte folk, eller hvis han var fornærmet på dig (af gud ved hvilken årsag)...

Nåh, men, en dag skulle vi have lagt nogle tagplader på et lille anneks vi havde i baghaven i vores sommerhus. Ham der kom og hjalp med det var sådan en fyr, som man fortryder athave inviteret inden for RIGTIG hurtigt efter han er ankommet. Og han var dum som snot, virkelig... Nåh, men, det var tydeligt at vi andre var lidt hurtigt trætte af ham, men vi bed os jo i tungerne, fordi vi alle skulle arbejde sammen hele dagen... Hunden derimod, den følte ikke rigtig behov for at tækkes manden, så han ignorerede ham hele dagen, altså, efter han havde skræmt ham med sit dominerende blik og nogle seriøse gøen ved ankomst
Nåh, da vi er færdige med dagens arbejde, fejrer vi det med en gang grillmad. Vi står midt i haven, ud for annekset, og griller, og beundrer arbejdet... Denne her dumme mand, har så sat en tallerken med masser af lækre pølser, på kanten af huset.. En kant som er ca. 0,5 meter høj... Det vil sige lige i hapse højde
Vi sagde det til ham, det er et dårligt sted at stille tallerkenen. Og han var ligeglad....
Pludselig, mens fjolset står og snakker og viser sig frem, går hunden lige bagom ham, snupper EN pølse, uden at røre de andre, og lister lige så stille videre. Vi andre lod som om vi ikke rigtig så det
Da han opdagede det, inden hnden havde nået at æde pølsen, gik han helt amok. Hunden stod foran ham og gloede som om den var absolut kold i røven.... Og vi andre gav ham besked på at han var advaret....

Nu er det sådan, at jeg i hvert fald så det (og også min far) så vi vidste den bare havde nappet en pølse der stak lidt ud, og altså IKKE havde stået og slikket på hele tallerkenen.... Så han fik pænt besked på IKKE at skælde vores hund ud, for at tage noget der stod og grinede ad den i snudehøjde

En lille triumf, men vi kan grine af det den dag i dag, og det er ellers mange år siden Manden er i øvrigt fortsat snot dum, og kunne have fundet på det igen

Og så skal det lige siges, for hundes skyld... at den ellers ALDRIG tog noget der ikke lå på jorden, selvom det faktisk var i snudehøjde, og selv om vi måske var gået fra hund og hjem... Der var aldrig en skål slik eller lignende på sofabordet, som havde været rørt...

Rikke S skriver:

Vi er de lykkelige ejere af Kassy (en skøn sankt bernhard tæve), som er utrolig fredelig og doven, samt 2 dejlige ragdolls der opfører sig som hunde (de bli´ver på gulvet eller sofaen, kan sitte, dække og give high 5 - og allerbedst er de ekstremt kælne og finder sig i alt fra Noah). Desuden passer vi tit Kenzo (schæfer/rottweiler-blanding).

Så længe vi har vores dejlige ragdolls, ville vi godt kunne undværre hund, men det ville altså være trist, da hun er en del af familien.

 

 

min gamle hund Sofus - 1/4: Collie/Sibirisk husky/labrador/Schäffer.

Før vi flyttede i sommerhus, boede vi i et almindeligt hus, med stor have, og garage....

I garagen havde min far slået hul i væggen, og konverteret et gammel skab til indendørs hønsegård, og så kunne de gå ud gennem hullet i væggen, og være i udendørs gård...

Der blev selvfølgelig samlet æg ind hver eneste dag.

En dag havde min far samlet æg, sat dem i en skål på gulvet, fordi han så hønsene manglede vand, og var så gået efter vand.
Da han var færdig med at give dem vand, ville han tage skålen med æggene med inden for, men så var skålen tom....

Min far blev jo svært skuffet, og lidt irriteret på den dumme hund der var løbet med hans æg, men han skældte den ikke ud, for han havde jo salv sat dem på gulvet, og glemt at bede hunden lade dem være...

Så han gik ind, og skulle jo til at skuffe de morgenfriske med at der ikke vankede blødkogte æg til morgenbordet... Men da han nåede til trappen ved hoveddøren så han at ALLE æggene lå på stribe, foran døren, og ikke et æg havde fået en eneste revne....

Så hunden havde jo bare været hjælpsom

Den havde simpelthen taget æggene, et af gangen, og gået op til hoveddøren med dem, og lagt dem lige så fint :D 

jeg har desværre ikke noget billede af ham, da det var før de digitale kameraer og smartphones... Han var ellers smuk.... Og jeg synes tydeligt man på et bestemt billede kan fornemme hans muntre lune

mariamiss6 skriver:

En af mine gamle hunde, Charlie, var virkelig IKKE den skarpeste kniv i skuffet..... 3 ting jeg husker om ham er:

1. Vi boede i et sommerhus, og min far havde plantet et lille ungt træ, midt i haven, omkring påske besluttede han at plante nogle påskeliljer, eller andet løg-blomst i en cirkel hele vejen rundt om træet....
Min far lgade alle løgene i en cirkel, om træet. Gravede alle hullerne ved siden af, og gav sig så til at proppe løgene i hullerne, og dække hullerne, et ad gangen....
På et tidspunkt synes han at der er flere af løgene han har begravet mere end een gang. Og han rejser sig, og ser hunden har jord på snuden og poterne...
Han sætter sig igen,og lægger løgene i, men kommer igen til et punkt hvor han synes han bestemt havde begravet dem tidligere, men nu lå de igen ved siden af hullerne....
Hunden går stadig bag ham, og min far har nu lugtet lunten.
Han gik ind og bad mig stå i døren og kigge, hvor på han igen gav sig til at begrave løgene, og så stod jeg der, og så hunden troligt grave hver eneste løg op, og lægge ved siden af hullet, for så at vente på at kunnekomme til det næste
Min far rejste sig, skældte hunden ud, hunden drejede om sig selv 3 gange, og stillede sig klar til næste grav-ned-grav-op runde

2. Som sagt var det en meget dum hund ham Charlie her. Men han havde det altid sjovt
Charlie havde en amerikansk football, som der var tygget et stort flot hul i. Det vil sige en flad football.
I haven havde vi også et lille bassin, beregnet til fisk, men der var kun vand i. 
Vi prøvede at lære ham at tage ting i vand en gang, ved at kaste en lille flydebold i bassinet, og det lykkedes ham at få fat i den, ved at daske med poterne, så den kom til kanten, og han kunne tage den.
En dag, da han er lidt ilter, og løber rundt om sig selv, og kaster med sin football, som han altid gør, får han den geniale idé at smide den i bassinet. Som før dasker han til den med poterne, for at få den tættere på kanten, men med det store fine hul i bolden, sker der det at den drukner i stedet for. JEg tænker jeg vil lade den ligge lidt, og se om ikke hnden finder ud af at dykke eller fange den på anden vis (det er et meget lille bassin).
Både hunden og jeg glemmer alt om bolden.
Men 2 dage senere kommer hun springende ind i huset, med bold og det halve bassin i munden, og svinger og kaster stolt med sin nyfundne druknede bold - og oversprøjter hele huset ved samme lejlighed

3. Nåh, ud over det her sommerhus, var der på grunden også et anneks, som faktisk var sådan et gammel håndværkerskur. DEt vil sige det kunne løftes, og flyttes ved hjælp af en kran. Det stod på sådan nogle betonpiller, og derfor var der en god del luft under huset, som trods alt var ret stort.
Charlie havde de hersens runde bolde, som han også yndede at kaste rundt med, og som han egentlig passede ret godt på... 
Men på et tidspuntk fik han endnu en genial idé. Han kunne jos mide bolden ned bag trappen, ind under huset, og stå der hele dagen og hyle efter den.
Vi forbarmede os jo altid over ham, og tog bolden op der fra, og kastede den ud i haven, men inden vi kunne nå at vende ryggen til ham, stod han igen ved trappen og hylede over sin fortabte bold, som han med vilje havde smidt ind under huset

 han lyder godt nok som en dejlig tosset hund  

mariamiss6 skriver:

min gamle hund Sofus - 1/4: Collie/Sibirisk husky/labrador/Schäffer.

Før vi flyttede i sommerhus, boede vi i et almindeligt hus, med stor have, og garage....

I garagen havde min far slået hul i væggen, og konverteret et gammel skab til indendørs hønsegård, og så kunne de gå ud gennem hullet i væggen, og være i udendørs gård...

Der blev selvfølgelig samlet æg ind hver eneste dag.

En dag havde min far samlet æg, sat dem i en skål på gulvet, fordi han så hønsene manglede vand, og var så gået efter vand.
Da han var færdig med at give dem vand, ville han tage skålen med æggene med inden for, men så var skålen tom....

Min far blev jo svært skuffet, og lidt irriteret på den dumme hund der var løbet med hans æg, men han skældte den ikke ud, for han havde jo salv sat dem på gulvet, og glemt at bede hunden lade dem være...

Så han gik ind, og skulle jo til at skuffe de morgenfriske med at der ikke vankede blødkogte æg til morgenbordet... Men da han nåede til trappen ved hoveddøren så han at ALLE æggene lå på stribe, foran døren, og ikke et æg havde fået en eneste revne....

Så hunden havde jo bare været hjælpsom

Den havde simpelthen taget æggene, et af gangen, og gået op til hoveddøren med dem, og lagt dem lige så fint  

jeg har desværre ikke noget billede af ham, da det var før de digitale kameraer og smartphones... Han var ellers smuk.... Og jeg synes tydeligt man på et bestemt billede kan fornemme hans muntre lune

Sofus som ellers var eb meget klog hund, havde dog problemer med at forstå en enkelt lille ting....

Jeg havde en chinchilla. Den fik lov til at være uden for i ny og næ, i et bur som kun blev brugt ude. I det her bur var en deeeejlig stor kæp, som Chilli kunne rende rundt på, og Sofus var SÅ misundelig over den kæp...

Når jeg skulle have Chilli ud af buret igen, fjernede jeg altid pinden, for lettere at kunne komme til... 

Jeg lagde pinden bag mig, og straks snuppede hunden den, og løb afsted. Desværre for ham, var pinden bredere end havelågens åbning (2-delt have med låge imellem de to indhegninger), og ha stødte ALTID på lågen i begge sider, med kæppen i gabet, og reagerede ALTID med at skynde sig at spytte pinden ud, og løbe ned i den anden ende af haven og se meeeeget uskyldig ud

det lykkedes ham aldrig at komme afsted med pinden, selvom han forsøgte sig hver eneste gang.....

I øvrigt var han bange for chinchillaen.

Chilli sad altid nok så sødt i sit bur og "kaldte" på hunden, med sådan en marsvin-agtig lyd. Når så hunden kom hen for at snuse, så sprang Chili frem og hakkede ham i snuden

Så hunden lå altid på behørig afstand og ventede pænt på at være den sidste der ifk en rosin Og han forsøgte aldrig at angribe buret

TeamRocket skriver:

Det er også kært. Nogle gange bliver man helt forbløffet over hvad de hunde egentlig er i stand til. Den ene dag laver de unoder og man tænker de helt bestemt ikke kan tænke særlig langt, og den næste dag- jamen så bliver det bare gjort til skamme af hvor kvikke og søde de egentlig er

hehe ja, de er nu meget sjove

Vores hegn var blevet lagt ned da vi engang fældede et kæmpe stort kastanje træ i haven... Og vi havde aldrig fået taget os sammen til at rejse det igen. Hunden vidste godt hvor grænsen gik, og den trådte aldrig over hegnet, selvom den bare kunnehave gået stille og roligt hen over det.

Lige præcis lige der, hvor hegnet var mast ned, var et buskads på den anden side af hegnet, og det var altid der pindsvinene holdt til...

Jeg har ikke tal på hvor mange gange den fjolllede hund, en sen aften, har stået under gårdlampen og gøet af et pindsvin, som den havde taget i busken, fordi skidtet ikke ville rulle sig ud, så han kunne lege med den....

Samtlige pindsvin i Kyndby må være døve hehe....

Vi endte altid med at måtte lægge pindsvinet tilbage i busken, eller kalde hunden ind, så det lille dyr kunne få lov at løbe hjem selv. For hunden kunne simpelthen ikke stå for de små væsener