Får stress og spat af vores hund!

Anonym skriver:

Jeg ved godt at det er folks mening men hør nu her:

JEG er ikke en hunde person overhovedet! Jeg har prøvet hvad der skal prøves, jeg har været SÅ sød ved hende, at du tror det er løgn, faktisk måske alt for sukkersød, og prøvet at give hende alt opmærksomhed, luftning og kæleri der kan gives for at hun måske ville blive mere blødsød, Men det endte med en dag hun markerede sig på mig, og siden den dag har jeg været rædselslagen, og nægter at arbejde med hende, være omkring hende og lade hende være omkring min søn. Jeg har ikke været med til at opdrage hende, jeg har prøvet mit for at være god og kærlig ved hende for at hun måske kunne blive en mere rolig familiehund, MED BAGSLAG. De siger at lange gåture og masse motion virker - ikke for hende, selv efter alt krudt er brændt af er hun stadig ulydig og gøer og er røvhamrende irriterende! Jeg kan ikke mere, jeg VIL ikke mere, og spørger herinde for at få lidt visdom, jeg nægetr at gå til hundetæning med en hund jeg ikke gider, og som før har set sig sur på mig, og jeg vil ikke have min barsel skal dreje sig om hende, da den skal bruges sammen med min søn. Jeg har ikke ville andet end at være sød ved hende og gjrt mit, men hun er stadig skide irriterende.

Så må du ærlig talt få dig en ALVORLIG snak med din kæreste/mand!

Hvis han vil beholde hunden så må han flytte ud sammen med den... så dig og din søn kan få noget fred!

MorDk skriver:

Så har du jo selv svaret! Nu må I sgu vise at I har nosser og kan tage et ansvar! Send den stakkels hund i hundehimmelen... ♥

Jeg er altså ikke trådstarter...

Svarede blot på dit sprøgsmål

Smilo skriver:

Hej..!

Tror desværre aflivning er den eneste udvej? Især når den har markeret/knurret.. Det er aldrig et godt tegn og at den så også er uopdragen og angriber andre hunde? Den er ikke god

Dit barn skal jo helst ikke opleve at blive bidt, blodigt hundeslagsmål eller det der er være..

Jeg er selv møg hundeglad og mit hjerte ville være knust hvis min egen hund udviste den adfærd jeres gør. Min vuf er (heldigvis) meget velopdragen og nem at opdrage, men hvis hun en dag udviser aggresivitet mod min søn så ville der i sidste ende kun være en udvej. 

Håber du får truffet den rigtige beslutning. Måske kunne en hundetræner ala hende der Victoria fra det der hundeprogram, hjælpe jer? 

Mvh Sissal

Du har ret.. forfanden hvor er det svært  

UnderCover34 skriver:

Den gider ikke og siger "fuck jer"?
Tror du virkeligt hunden tænker sådan? Den er røv forvirret og dårligt opdraget,

Hvis skyld er det, at den ikke er ordentligt opdraget? Det er ihvertfald IKKE hundens skyld!

Det er jeres (din kæreste?) ANSVAR at opdrage den ordentligt og hvis I ikke magter opgaven må I tage konsekvensen og give den fred.
Den har det jo helt tydeligt forfærdeligt lige nu,

Godt skrevet

MorDk skriver:

Så må du ærlig talt få dig en ALVORLIG snak med din kæreste/mand!

Hvis han vil beholde hunden så må han flytte ud sammen med den... så dig og din søn kan få noget fred!

Præcis!

Anonym skriver:

Jeg kan ærligt ikke holde det ud mere. Vores hund gøer hver gang hun høre en lyd, hun er UOPDRAGEN så det siger spar to, hun er røvhamrende vild, og nægter at høre efter hvad man siger. Man kan sige det ti tusinde gange og hun nægter at gøre det, vi har prøvet alt men uden held. Det skal lige siges hun er en muskelhund, og hendes vildskab giver mig direkte stress. Hun trækker når man går med hende, høre ikke efter, gøer konstant og giver vores barn diverse chok, er bange for at han ender med at få dårlige nerver af alle de chok. Når nogen kommer på besøg hopper hun op og nærmest vælter dem omkuld. Andre hunde kan hun heller ikke snakke med uden at overfalde og bide dem. HVAD GØR JEG? jeg nægter at lade hende være sammen med vores dreng, eller i nærheden, da hun før har markeret sig og knuret af mig. 

Jeg vil så gerne have hun kommer hen til et sted uden børn der har forstand på den slags hunde, for vi har direkte prøvet alt uden held, og det er synd for vores dreng at han skal høre på at hun skal skændes ud konstant! Men pga den nye hundelov er det udelukket. Og jeg har fået spat, er kommet til det stadie hvor jeg ikke magter at blive ved med at skælde hende ud.

Jeg er opvokset med søde familie hunde, som var stille og rolige, det er vores SLET ikke. Vi har prøvet alle tricks der står i hundebogen uden held. Jeg magter ikke mere. Og jeg vil ikke aflive hende da det er for synd.

 

En hund er hvad man gør den til, opdrager man den ikke, så får man en uopdragen hund.. Simpelt..

 

Er den af ulovlig race, så må den ikke skifte hjem, så tag og få den aflivet, så har den fred for, hvad der lyder til at være dens usle liv hos jer..

Anonym skriver:

Jeg ved godt at det er folks mening men hør nu her:

JEG er ikke en hunde person overhovedet! Jeg har prøvet hvad der skal prøves, jeg har været SÅ sød ved hende, at du tror det er løgn, faktisk måske alt for sukkersød, og prøvet at give hende alt opmærksomhed, luftning og kæleri der kan gives for at hun måske ville blive mere blødsød, Men det endte med en dag hun markerede sig på mig, og siden den dag har jeg været rædselslagen, og nægter at arbejde med hende, være omkring hende og lade hende være omkring min søn. Jeg har ikke været med til at opdrage hende, jeg har prøvet mit for at være god og kærlig ved hende for at hun måske kunne blive en mere rolig familiehund, MED BAGSLAG. De siger at lange gåture og masse motion virker - ikke for hende, selv efter alt krudt er brændt af er hun stadig ulydig og gøer og er røvhamrende irriterende! Jeg kan ikke mere, jeg VIL ikke mere, og spørger herinde for at få lidt visdom, jeg nægetr at gå til hundetæning med en hund jeg ikke gider, og som før har set sig sur på mig, og jeg vil ikke have min barsel skal dreje sig om hende, da den skal bruges sammen med min søn. Jeg har ikke ville andet end at være sød ved hende og gjrt mit, men hun er stadig skide irriterende.

Synes egentligt jeg talte pænt til dig. Men når du nu insisterer på at være dumstædig, synes jeg faktisk du selv har bedt om det.
Hunde er ikke designet i hjernen som mennesker er, de er et flokdyr der har brug for en tydelig leder i deres flok. Finder de ikke den leder, er det en oplagt mulighed til selv at få sig etableret som leder. Det er jeres ansvar at der ikke er en åben plads til rådighed. At du ikke   gider hunden mere er sådan set bare ærgerligt, tag dig sammen, tør snottet af ansigtet og sæt dig ind i hvad det er du roder dig ud i inden du roder dig ind i det. Nu har du skabt problemet, tag ansvar. Selv lettere retarderede mennesker kan få en hund til at lystre.
Du siger du har forsøgt? Har du læst en eneste bog om emnet hundetræning? Lange ture? Det hedder 1½-2 timer ud i en køre hver eneste dag, ud over de 2*20 minutter hvis du ikke har en have. Og der tæller vi ikke en gang træningstiden med i. Har du gjort en indsats? Eller troede du du kunne gøre den til bedste veninde ved at sidde i sofaen og nulre den?
Helt ærligt. Tag dog et valg, tag konsekvensen af det valg og kom videre.

Anonym skriver:

hun er en amstaff :/

Vi kan ikke træne hende, da hun er 6 år, og nægter at gøre hvad der bliver sagt, vi har prøvet med godbider, og med søde ord, men de gentagelser osv gør at vi begge render rundt med kronisk hovedpine og det er synd for vores søn at se os blive stresset omkring hende.. Og det med at aflive hende, jeg kan bare ikke tage et valg omkring liv og død for et andet væsen, det kan jeg bare ikke.. Jeg har ikke valgt at få hende, og ved INTET om hunde, min kæreste har prøvet alt hvad der kan prøves og vi kan ikke få hende til at lystre :/

Hvis du ikk kan træffe valget så må din mand.

Man kan ikk anskaffe sig hverken hund kat eller fugl hvis ikk man er indforstået med at det er EN SELV der står med det valg om den skal leve eller ej.

Det en betingelse når man har hun. Man har ansvar. Ligesom hvis den bliver syg og lider så det jeres ansvar at træffe valget om hvornår det etisk korrekt stadig at holde den i live.

Og det præcist samme ansvar og valg som i er forpligtet til at tage nu.
OG i skal tage det nu. For i magter den ikk og den bliver mere skør.

Det også vigtigt man ikk glemmer sine dyr når man får børn. Hunde kan blive meget jaloux. Hvilket kan skyldes mangel på opmærksomhed og derfor den knurre.

Hvis i ikk har nosser til at træffe de nødvendige valg som det omhandler at ha hund eller andre dyr. Så lov jer selv aldrig at anskaffe jer en hund igen !

Loppe skriver:

Jeg er altså ikke trådstarter...

Svarede blot på dit sprøgsmål

Undskyld.... blev nok lidt forvirret ... hihi men det var nu ment til TS!

Hansen1990 skriver:

Hvis du ikk kan træffe valget så må din mand.

Man kan ikk anskaffe sig hverken hund kat eller fugl hvis ikk man er indforstået med at det er EN SELV der står med det valg om den skal leve eller ej.

Det en betingelse når man har hun. Man har ansvar. Ligesom hvis den bliver syg og lider så det jeres ansvar at træffe valget om hvornår det etisk korrekt stadig at holde den i live.

Og det præcist samme ansvar og valg som i er forpligtet til at tage nu.
OG i skal tage det nu. For i magter den ikk og den bliver mere skør.

Det også vigtigt man ikk glemmer sine dyr når man får børn. Hunde kan blive meget jaloux. Hvilket kan skyldes mangel på opmærksomhed og derfor den knurre.

Hvis i ikk har nosser til at træffe de nødvendige valg som det omhandler at ha hund eller andre dyr. Så lov jer selv aldrig at anskaffe jer en hund igen !