organdonation

Eva skriver:



Ja, meget tragisk..moderen var inde hos en veninde og hendes lille søn legede udenfor...da de skulle hjem ledte hun efter ham og fandt ham tilsidst nedenfor sådan en elmast...ingen ved hvad der skete, men han er nok faldet ned.
Han lå og blødte ud af mund, næse og øre og ja....han var hjernedød...det var så voldsomt...
Knus..

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive.. Andet end tak fordi du delte denne hændelse med os.. Det gør mig virkelig ondt..
Jeg tænker tit på når folk spørger efter "hvad bliver det?" -altså babyen i maven og jeg siger, det ved vi ikke.. "Nej bare det er sund og rask"...... Det er selvfølgelig også godt, men det er bare ingen sikkerhed i at det forbliver sund og rask resten af livet... Der er lige så meget fare udenfor livmoderen som indenfor...faktisk mere synes jeg..

PiaR skriver:

Jeg har faktsik ikke taget stilling til det - men som udgangspunkt JA, selvfølgelig må de det... men de fik altså ikke noget fra mine børn... - skulle den frygtelige ulykke ramme mig en dag at jeg mister et barn så skal de begraves hele - der skal ikke mangle noget som helst fra dem - ja det er måske egoistisk at tænke sådan, men kunne ikke forstille mig det anderledes...

en anden ting jeg tænker på - jer som med glæde donere jeres organer væk, hvorfor må de så ikke tage det hele - hvad er det med de øjne, hud og hjerte som skal blive tilbage ? Spørg nu mere nysgerrigt....

Grimt emne .... Nu er jeg jo så heldig at leve for evigt så jeg slipper for at skal tage stilling... ....

Knus katten Pia, med de 9 liv plus lidt ekstra....

De må gerne tage mit hjerte... det er jo bare en muskel der kan pumpe blod - det skal jeg ikke bruge mere når jeg dør.

Heller ikke at jeg skal bruge min hud eller mine hornhinder. Men jeg kan bare slet ikke have tanken om at de skræller min hud af. Synes det er så ulækkert!!! Og så er det jo hvis min familie ville se mig bagefter operationen - alle de indre organer kan de jo ikke se er væk, men huden Og har det på samme måde med hornhinderne. Dem skal de bare ikke røre. BASTA!!!!

Har sagt ja til alt undtaget øjnene...og de må først høste fra mig når jeg er hjertedød. Har kortet i min pung og har skam også sagt det til familien..som i øvrigt slet ikke har noget at skulle have sagt.

Mine børn..tjaaa...tror der gælder det samme..men hvem ved hvordan man reagerer når man står i situationen.

.-) Sisse

Jeg er også organdonor, og jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at være det. Hvis jeg bliver syg og har brug for at få et andet organ ville jeg jo gerne ta imord det og det føler jeg ikke at jeg kan gøre med god samvittighed hvis ikke selv jeg vil give.
Hvis jeg skulle stå i den tragiske situation og vælge om min søns organer skulle doneres ville jeg ikke tvivle et sekund, de skulle gives væk og bruges og gøre nytte og rede liv.

Jeg synes det er en god ordning de har i Norge eller Sverige hvor man automatisk er organdoner, men man skal vælge det fra hvis man vil. For der er for mange i DK som ikke får sig tilmeld men som gerne vil.

nu bevæger jeg mig ud på meget farlig grund:

hvad med at hvis man ikke var registreret donor, kunne man ikke modtage organer... man kunne jo stille det helt firkantet op..

og det er ikke fordi jeg selv har den holdning, men var bare nysgerrig efter at høre jeres mening

(please lad være med at skille mig ud)

charlottekri skriver:

nu bevæger jeg mig ud på meget farlig grund:

hvad med at hvis man ikke var registreret donor, kunne man ikke modtage organer... man kunne jo stille det helt firkantet op..

og det er ikke fordi jeg selv har den holdning, men var bare nysgerrig efter at høre jeres mening

(please lad være med at skille mig ud)

Det ville være fair...det samme hvis rygere og ovevægtige kom bagerst i køen for behandling af sygdomme, for de er jo selv ude om det...
Men den holder nok ikke...alle har deres grunde og vi har alle vores fri valg, heldigvis..

Eva skriver:



Det ville være fair...det samme hvis rygere og ovevægtige kom bagerst i køen for behandling af sygdomme, for de er jo selv ude om det...
Men den holder nok ikke...alle har deres grunde og vi har alle vores fri valg, heldigvis..

Plus - rimelig ærgeligt for os som rigtig gerne vil være donorer, men som ikke må af den ene eller anden årsag!?
Men hvad er jeres holdning til at donere jeres krop til videnskaben? nogen af Jer der vil det? Ved ikke om nogen af Jer har set studiesalene på medicinstudiet?

Jeg synes det er farligt at dømme andre i forhold til et så personligt spørgsmål.
Jeg har ikke meldt mig som donor, men vil gerne og det er min familie helt klar over hvis jeg dør.
Men min mand lever buddhistisk og har en overbevisning om at der altid vil sidde noget karma tilbage i dine organer, selvom sjælen har forladt kroppen. Der kan gå mange døgn før denne karma er helt ude af den fysiske krop, hvilket er problematisk hvis organerne, man donerer væk, skal være så friske som muligt. Derfor kan god som dårlig karma, enten aldrig rigtigt blive forløst hos den fysiske krop den forlader, samt at den i teorien kan vandre med over i en ny krop og påvirke den man donerer til positivt eller negativt.

Ja, nu blev det meget teoretisk. Min pointe er at man kan have sine grunde til ikke at ville donere væk og stadig være et godt og medfølende menneske. Vi ved jo ikke nogen af os, hvad der venter os i døden. Derfor kan man kun snakke om at døden er noget sørgeligt og skidt, for os der lever, men ikke nødvendigvis for dem der dør?!?
Derfor synes jeg heller ikke at man altid SKAL vælge at livet er det bedste for et menneske, for vi ved reelt ikke hvad der sker når vi dør...

Jeg donere alt undtagen mine nethinder. Jeg har en forbi med øjne, så dem skal der ikke pilles ved

Jeg vil donere alt, bortset fra min hud og øjne.