organdonation

jeg er også organ-donor, og de må tage alt hvad de overhovedet kan bruge - og mine kære kender til den beslutning, og respekterer den fuldt ud. Min mand er det også , og der må de tage det hele undtaget hornhinder.

Hvis det frygtelige skulle ske og vi mistede Lasse, så HÅBER jeg, vi har modet/overskudet til at donere hans organer. Det er i hvert fald det jeg tænker om det.... Tænk at hans organer ville redde et barn, så en anden familie ikke skulle igennem det samme.... det er en rar tanke, - uanset hvad, så ville han jo ikke komme tilbage til os, så hvorfor ikke hjælpe andre?? og omvendt, hvis man står i den frygtlige situation at ens barn havde brug for en livreddende organ transplantation - så ville man jo være så evigt og ubeskrivelig taknemmelig over at modtage - så jeg mener faktisk også der burde være en lov, der hedder at det går begge veje: Hvis du vil modtage, må du også give. Og så mener jeg også at man burde være donor automatisk, men med mulighed for fravælgelse....

Men jeg ved jo ikke om jeg reelt ville kunne holde ud, at de skulle skære i hans lille krop, uha uha uha...... og jeg håber aldrig jeg skal tage stilling.

Jannie

Jeps, jeg donerer det hele med forbehold at familien siger ja.
De er dog alle helt med på min beslutning og synes det er rigtig flot gjort, mor blev lidt ked af det, da hun ikke følte at hvis det utænkelige skulle ske, at hun kunne begrave hele sin datter, hvis man kan sige det sådan.

Derfor har jeg talt med dem alle om mine tanker omkring det at jeg kan hjælpe en masse mennesker, og jeg jo ikke har brug for organerne når jeg ligger i jorden.

Men jeg har sagt til dem, at det i sidste ende er deres beslutning, og går de imod mit ønske om donation, er det også iorden. Jeg kan godt forstå det til et hvis punkt.

Jeg har valgt at være organdoner, og hvis min krop er for syg til at blive brugt sådan, vil jeg have den doneret til videnskaben.

Den sidste mulighed er der desværre ikke så meget fokus på. Det er synd, for en del af os dør jo af sygdom og vores hjerte, lever eller lign. kan ikke direkte bruges af andre. Det forhindrer os jo ikke i at hjælpe videnskaben med at helbrede dem, hvis vi kan lære om vores sygdom, så den sidste mulighed betyder meget for mig.

Jeg er også tilmeldt som organdoner. Har dog valgt at de ikke må tage mit hud og mine øjne. Det bryder jeg mig nemlig ikke om, men de indre organer må de hjertens gerne bruge til at redde et (eller flere) andet menneskes liv med. Det ville da give mit eget liv den bedste slutning!
Jeg har så valgt at der IKKE skal tages hensyn til min families mening, men at min mening ligesom er lov. Og det er simpelthen fordi jeg ikke ønsker de midt i sorgen skal stå og tage den beslutning på mine vejne, det tror jeg må være virkelig svært, og ville ikke selv bryde mig om at skulle tage den beslutning for mine kære, når de er døde. Og så er jeg oveni også sikker på at mit ønske om at hjælpe et andet menneske bliver fulgt, og det skaber ikke konflikter blandt de tilbageværende. Så alt på nær hud og øjne må de tage!

Jeg vil kun give noget væk, vil ikke donere hud og hornhinder.. Det sys jeg er lidt ulækkert..  Men resten må de gerne tage.. Tror dog ikke de kan bruge min lever til noget.. Tihi

Jeg er så samtidig bloddoner, dette er jeg fordi jeg har en sjælden blodtype, og den har min mor også, men de kan desværre ikke bruge min mor mere, da hun har haft kræft..  Derfor valgte jeg og melde mig i en god sags tjeneste..

Sys alle skal melde sig som bloddoner, det er hyggeligt, man får en sodavand, og jeg må gøre det i arbejdstiden (mener alle må det), og så ved man jo at man hjælper et andet menneske..

Jeg kommer fra Spanien, hvor det som er ualmenlige er at ikke være donor. Alle mennesker jeg kender vil selfølgeligt donere organer. Man behøver ikke at fylde nogle papir. Hvis man bare siger til familien, at man gerne vil gøre det, hvis der sker noget så er det nok. Under 18 år så må forældre bestemmer for deres børn. Jeg kan ikke se en grund for at ikke donere organer. Jeg skal i hver fald ikke længere bruge mine, efter jeg er død

Eva skriver:

Hvorfor??? Jeg vil hellere vide hvorfor nogen ikke gør det? Jeg mener at det burde være en selvfølge at man gør det og så kunne man evt melde sig fra hvis ikke man ville...men er man død, har man så krav på sin krop??
Knus eva..

Fuldstændig enig!

charlottekri skriver:

nu blev jeg jo lidt nysgerrig
hvor mange af jer har meldt jer som organdonorer? og hvorfor?

Jeg er organdonor og de må tage ALT hvad de kan bruge fra mig når jeg er død!
Jeg vil gerne selv modtage organer hvis jeg en dag har brug for det og sidder der nogen, når jeg er død, og skal have nyt hjerte eller lign. så er det eneste rigtige da at de får det!