Anonym skriver:
Wow - kan godt forstå, I blev overrasket over, hvor hurtigt det gik her 4. gang. Det må da være skønt? Medmindre selvfølgelig, man havde regnet med meget længere tid til forberedelserne?! 
Jeg er blevet gravid hurtigt alle 3 gange (1. gang efter 2 mens, 2. gang i første forsøg - og nu her i 2. forsøg).
Jeg havde nok også frygtet, at der gik lang tid denne gang, fordi jeg havde rundet de 30 - men nej, sådan skulle det ikke være - jeg priser mig lykkelig, og føler mig heldig og priviligeret over, at jeg har haft så nemt ved at undfange.
Hehe - hvis vi gør alvor af tankerne, forventer jeg at være meget tæt på de 34 ved den sidste - så det er jo meget tæt på. 
Min nemmeste graviditet har faktisk været den sidste - selvom jeg frygtede masser af gener.. 
Ja, det er megadejligt, for vi ville jo gerne sørge for, at Ida ikke blev "enebarn", men jeg havde da også tænkt på, om det mon overhovedet ville lykkes - også med tanke på at vi jo bliver ældre sammen med vores historik om hvor svært det har været...men vi håbede selvfølgelig.

Derfor besluttede vi også, at vi ikke ville bruge prævention efter Ida. Jeg fik først mens, da hun var 10 mdr. (jeg ammede hende i 11).
Måneden efter undrede jeg mig godt nok over, at mens ikke kom, men slog det hen med, at den jo sagtens kan være uregelmæssig de første gange efter en fødsel.
Ugen efter jeg burde have haft det, havde jeg lidt ømme bryster, men tillagde det, at jeg lige var stoppet med amme ugen forinden (set i bakspejlet ved jeg nu, at det slet ikke skyldes, at jeg var stoppet med at amme, men graviditeten
). Ugen efter, da jeg stadig ikke havde fået mens, fik jeg en mærkelig fornemmelse på arbejde. Jeg vidste bare instinktivt, at jeg var gravid, så jeg besluttede, at når jeg kom hjem fra arbejde, og ungerne var lagt i seng, ville jeg tage en g-test. Jeg havde to liggende fra dengang, vi prøvede at lave Ida - den var positiv med det samme, men jeg var jo også efterhånden 5-6 uger henne!
Fuck, jeg var rystet - den havde jeg slet ikke set komme!
Jeg troede jo, at der ville gå mindst et år mere - hvis det overhovedet ville lykkes!
Jeg skulle lige sluge den, men nu glæder jeg mig bare helt vildt!!

Både over at det lykkedes at blive gravid, men også til at prøve at få to så tæt på hinanden, som kan få endnu mere glæde af hinanden, end vores to store børn har.
Du er heldig, det er gået så nemt for jer - der er jo åbenbart nogen, der bare er mere fertile end andre!
Jeg har heldigvis altid haft nemme graviditeter - jeg plejer at sige, at jeg er verdensmester til at være gravid, men jeg er pissedårlig til at blive det!

