piadas skriver:
Hæhæ, da vi fik nr. 3 sidste år, var vi også sikre på, at det ikke blev den sidste!
Og nu er jeg over halvvejs med nr. 4.
Personligt har jeg haft samme tanker som dig - vores to store er 11 år og snart 8 år. Ida er kun 15 måneder, så hun ville jo nærmest blive enebarn, hvis ikke vi gav hende en søskende. Der bliver 19-20 mdr. mellem dem, og jeg GLÆDER mig til at prøve at få to så tæt på hinanden.
Jeg kan så også mærke denne gang, at nu er det slut. 4 er et godt tal - og vist også rigeligt!
Vi har lige bygget hus, og de to små kommer i første omgang også til at dele. Dog har vi et ekstra værelse, som lige nu bliver brugt til rod/kontor/opbevaring - det kan laves til børneværelse, hvis det bliver nødvendigt. Ellers håber jeg, at vi kan strække den til Oliver (ham på 11 år) er flyttet hjemmefra. Når Oliver er 18 år, vil Ida og den kommende lillebror være 6 og 8 år. Det er ikke sikkert, den går så længe, men så må vi jo undvære vores ekstra værelse i et par år.
Vi har en Berlingo og en C1'er. Der er kun plads til 5 i begge biler, men det kan jo lade sig gøre at få monteret et ekstra sæde bag i Berlingo'en. Det giver så problemer ift. barnevogn/klapvogn, da sådan et sæde jo vil tage noget af bagagerumspladsen - og så længe Ida ikke er ældre, skal hun jo stadig sove til middag, så vi har brug for barnevogn til hende...
Vi er dog kommet til den konklusion, at vi i første omgang beholder de to biler, vi har, og så må vi se, om det bliver totalt træls, så vi bliver nødt til at skal have byttet Berlingo'en til en større. Det er ikke så tit, vi allesammen er afsted alligevel, og de få gange hvor vi så er, må vi køre i to biler. Det er jo klart, at der også er lidt økonomi i det, for som jeg skrev ovenfor, har vi lige bygget et nyt hus, og det koster jo også - endnu en grund til at vente og se, om vi kan klare os med de biler, vi har nu.
Derudover har en af mine bevæggrunde for at få nr. 4 været, at da min lillebror blev født, var min søster og jeg henholdsvis 9 og 11½ år, så han har altid været lidt enebarn. Det er først nu, vi begynder at få glæde af hinanden. Han flyttede hjemmefra sidste år, har fået kæreste, elevplads osv.
Nå, det var lidt om mine tanker, men hvis det er det, I vil, så gør det!!
Det lyder jo faktisk en hel del som os - jeg har dog først næsten lige fået nr 3 - så det er helt nye tanker..
Jeg har aldrig tidligere overvejet 4 børn - og gjorde jeg bestemt heller ikke under graviditeten... Men 2 min efter fødslen var det noget andet..
Vi har godt nok ikke noget kontor heller - det var det, der blev inddraget til nr. 3.
Vi har faktisk også 2 biler nu her - en scenic, med plads til de 5, vi er nu, og en 107 til ekstra... Hvor der jo så kun er plads til 4 alt i alt..
Og har da også nævnt, at vi jo kunne beholde de 2 vi har - og så tage den derfra, så kom gerne med erfaringer, når I har prøvet det af.
Vi kører dog tit alle sammen - og ville også gerne stadig have mulighed for at køre selv på ferie, og det er jo ikke så nemt i 2 biler.