AnnaB. skriver:
Det er i orden - vi er meget uenige her.
Skal selvfølgelig ses ud fra, at vores egen baby først er her om et par uger, men de af mine veninder, der selv har overskud til at tage deres (også meget små babyer) med ud, har bare gjort det. Og vi ses på caféer og ved større selskabelige begivenheder som sædvanligt. Der er selvfølgelig fokus på baby hele tiden, og præmisserne er selvfølgelig nogle helt andre, når man har en baby med.
Men om baby ligger derhjemme og er førsteprioritet eller om den er med ude og er det samme, det er efter min mening den voksnes valg. Forudsat selvfølgelig, at man har en baby der kan sove andre steder end derhjemme - om det er helt specielt for min omgangskreds at babyerne kan det, ved jeg ikke, men det har jeg svært ved at forestille mig.
Tak fordi du delte din holdning 
Jeg opponerer slet ikke imod, at man kan forene egne ønsker med det at have en baby. Mine børn, især den ældste, er blevet taget med til lidt af hvert. Det var din formulering om, at alt ikke skal være på babyens præmisser, og at det spæde barn skal lære noget og vænne sig til noget, jeg var/er uenig i.
Ingen siger vel, at det at lade alt være på babys præmisser er ensbetydende med, at man burer sig inde i sit hjem. Det er det for nogle spædbørn, som er meget følsomme over for nye indtryk, og for dem er der ikke noget at rafle om - der må man sørge for meget rolige og ensartede dage. Det samme gælder for spæde, der skriger ti ud af tolv timer, men det giver sig selv.
Men har man en spæd, som kan kapere mange indtryk, er det selvfølgelig både muligt og oplagt at tage det med til diverse voksenarrangementer m.v. Blot er det fortsat hundrede procent på barnets præmisser, som jo ikke behøver at være uforenelige med de voksnes ønsker og planer - men man kan ikke vænne en spæd til noget, det ikke trives med, og et nyfødt barn kan ikke lære at tilpasse sig forældrenes livsstil, hvis det er utrygt fx ved mange sanseindtryk.
De første måneder er det forældrene, der skal lære, hvad deres barn kan kapere, og hvad det trives med - barnet skal udelukkende "lære", at dets behov bliver tilfredsstillet.