Aktiv dødshjælp dyr vs. mennesker?

Sakris skriver:

Som afledning af debatten omkring aflivningen af en kat, dukkede der lige pludselig nogle spørgsmål op for mig. Tråden er endt ud med at omhandle etik og moral omkring hvad vi kan tillade os overfor vores elskede dyr. 

Tråden er fyldt med meget holdningsbevidste kvinder, som jeg håber kan hjælpe mig med at give nogle synspunkter og holdninger omkring den forskel vi laver på dyr og mennesker!

I den omtalte tråd går folk helt amok over at et dyr ikke må lide og skal aflives (og jeg er egentlig enig i at når det lider og den ikke vil kunne blive et "normalt" dyr igen er det løsningen)?

Men hvad så med mennesker? De er heller ikke nødvendigvis skyld i deres egen smerte og begrænsninger, men de kan få lov at lide i årevis med minimal hjælp. Jeg har et familiemedlem der ikke ønsker at være her mere, men det er bare ærgeligt. Stillesiddende i kørestol dag ud og dag ind i eget hjem. Det er det, der er blevet tilbudt de sidste par år! Havde det været en hund, eller en hest var aflivningen fundet sted for flere år siden. Absurd tanke. Men hvad skaber dette skel? 

Hvordan ser I det? Hvorfor dyr og ikke mennesker, som selv helst ville vælge den "humane" måde vi lader dyrerne komme herfra på?

Jeg er klart for aktiv dødshjælp

MEN problemet er jo nok HVEM skal tage beslutningen om at det er okay? Hvordan skal det gøres ? Hvornår er det okay, hvor går grænsen?

Har hørt flere sige at personen SELV skal give sin samtykke, YEAR RIGHT virkelig ikke nemt når personen sidder som grøntsag efter trafik ulykke eller hvad ved jeg.

Personlig ville jeg ønske at nogen ville sætte en stopper for mit liv hvis fx sad som grøntsag og INTET kunne, også selvom min hjerne virkede, for ville da i den grad føle mig som en klods om benet på folk.

Og hvorfor ikke tilbyde uheldbredelige syge en værdig måde at komme her fra på.

Lige så vel som jeg afliver min hund, når livet ikke er værdigt mere

Forventer vi et rosenrødt liv hele vejen, alle problemer skal løses for os, al lidelse skal forsvinde, al sygdom skal overvindes og har man først fået dødsdommen, så skal det bare gå hurtigst mulig og igen, så skal andre ordne det for os?

Det er selvfølgelig sat på spidsen, men jeg synes, samfundet bliver mere og mere kynisk. Man skal være perfekt, fungere perfekt, ellers ligger man samfundet og sine pårørende til byrde, dermed er ens liv værdiløst, og man har snart ikke livets ret længere. Værdier som går på det indre liv råber man ikke højt om. En god fodboldspiller har langt højere status end en, som sidder i rullestol og f eks er en supergod præst.

Jeg kan ikke få mig selv til at gå ind for aktiv dødshjælp - lige så lidt som jeg kan gå ind for dødsstraf, og argumenterne er langt hen ad vejen de samme: For det første vil man nogen gange tage fejl og tage livet af en forkert person/en person som ikke ønskede det - og det er i sig selv utilgiveligt - og et sådant system kræver også, at man pålægger mennesker, at de for penge skal tage liv. Hvad gør det ikke med et menneskes psyke, og hvilke mennesker er det, som vil være villige til at påtage sig rollen? De økonomisk desperate? De fanatiske? Lystmordere som her kan finde et udløb? Joda, samfundet kan sikkert spare penge ved at indføre aktiv dødshjælp, for det koster at give hvert menneskeliv en værdig slutning - og vi er desværre ikke der i dag, at det altid bliver gjort - men jeg vil hellere betale lidt mere og så styrke forskning og antal plejende hænder omkring livets slut.

vitapigen skriver:

Puha ja.... Det må have været en meget grim oplevelse. Men vi ved jo ikke hvornår vi har givet "den sidste dosis" morfin.

Men kan godt forstå de andres tanker om aktiv dødshjælp. Jeg ville bare ikke kunne være den der bevidst udføre handlingen. Det er jeg ikke rustet til som sygeplejerske og det går imod min faglig overbevisning. Jeg er til for at folk skal have et værdigt liv og lindre den smerte de måtte have.

Lige præcis! Det er osse sådan jeg har det.

HeXeri skriver:

Synes måske du strækker den lidt: At kalde min livsopfattelse for nært beslægtet med hitlers.
For jeg taler ikke om racerenhed, slaveri, massemord så vi kan få en ren blod linje. Finder det egentligt fornærmende at du stiller mig i bås med det værste menneskeheden har at tilbyde.
For egentligt ved du slet ikke om min overbevisning støtter tanken om mennesket som et frit væsen, med selvbestemmelsesret og en sjæl der ikke kan bindes.
At mennesket er det ypperste intelligensvæsen gør det os ikke selvskrevet til pidestalen højt hævet over alle andre biologiske formor for liv.
Racehygiejne, kønsadskillelse, slaveri, menneskehandel, voldtægt, incest, mord er alle skyggesider af menneskets natur, men det har altså intet at gøre med om vi ophøjer os selv.
I min verden er religionen skyld i mange ting: Borgerkrige, undertrykkelse, forkert opfattelse af hvordan kloden egentligt er skruet sammen. Og jeg mener det så absolut når jeg siger at vi er blevet hjernevasket af den ideologi, til punktet hvor man nu bare går ud fra det er en naturlighed.
Men mennesket er intet andet end en slags liv på planeten joden, som tilfældigvis har fundet ud af at få lavet el, få delt sine erfaringer og fået lært at dele sprog. Sådan lidt groft skåret ud.
Men jeg afviser at jeg deler ideologi med Hitler, bare fordi jeg tror på det.

Øv, hvor det ærgrer mig, at du læser mit indlæg sådan. Jeg forholder mig spørgende til din tankegang og erkender fra min indledning, at jeg selv er så påvirket af den " modsatte" opfattelse, at jeg slet ikke kan forestille mig det anderledes. Men det kan du, og derfor spørger jeg dig til de områder, som JEG frygter kunne blive negative udfald af en anden orden. Jeg synes, det er sindssygt spændende at overveje perspektiverne, og du har helt åbenlyst tænkt mere i de baner end jeg. Derfor spørger jeg - og derfor beskriver jeg mine forbehold og rædselsscenarier. 

Mor og meget mere skriver:

Øv, hvor det ærgrer mig, at du læser mit indlæg sådan. Jeg forholder mig spørgende til din tankegang og erkender fra min indledning, at jeg selv er så påvirket af den " modsatte" opfattelse, at jeg slet ikke kan forestille mig det anderledes. Men det kan du, og derfor spørger jeg dig til de områder, som JEG frygter kunne blive negative udfald af en anden orden. Jeg synes, det er sindssygt spændende at overveje perspektiverne, og du har helt åbenlyst tænkt mere i de baner end jeg. Derfor spørger jeg - og derfor beskriver jeg mine forbehold og rædselsscenarier. 

Dit syn er bare så normalt for religiøse at man som outsider ikke kan andet end at få forsvaret op. At bringe ideologier som f.eks Hitlers ind i en debat, der egentligt omhandler den naturlige rangorden, er at sammenligne æbler og appelsiner. I og med du sammenligner det at mennesket er en del af den natur der omgiver os og idelogier der kun var bygget på en nyfortolkning af religioner der allerede var etableret, siger du også inddirekte at det faktisk kun er Gud der adskiller mennesket fra et frådende dyr. Og det får mig til at råbe vagt i gevær, jeg er ikke religiøs, men mine værdier er ikke så forskellige fra dine. Jeg mener stadig at mennesket skulle holdes til standarder langt over hvad man kunne forvente dyreriget. Jeg accepterer bare ikke at den standard så også automatisk gør os til den altoverskyggende, altid tilstedeværende magtfaktor i alt der omhandler kloden. Det at være en intelligent skabning gør at der følger der flere forpligtigelser end rettigheder. Det har vi måske glemt, menneskeheden som et samlet hele.

HeXeri skriver:

Dit syn er bare så normalt for religiøse at man som outsider ikke kan andet end at få forsvaret op. At bringe ideologier som f.eks Hitlers ind i en debat, der egentligt omhandler den naturlige rangorden, er at sammenligne æbler og appelsiner. I og med du sammenligner det at mennesket er en del af den natur der omgiver os og idelogier der kun var bygget på en nyfortolkning af religioner der allerede var etableret, siger du også inddirekte at det faktisk kun er Gud der adskiller mennesket fra et frådende dyr. Og det får mig til at råbe vagt i gevær, jeg er ikke religiøs, men mine værdier er ikke så forskellige fra dine. Jeg mener stadig at mennesket skulle holdes til standarder langt over hvad man kunne forvente dyreriget. Jeg accepterer bare ikke at den standard så også automatisk gør os til den altoverskyggende, altid tilstedeværende magtfaktor i alt der omhandler kloden. Det at være en intelligent skabning gør at der følger der flere forpligtigelser end rettigheder. Det har vi måske glemt, menneskeheden som et samlet hele.

Nu er jeg ikke troende, men en helt ordinær kulturkristen, som slet og ret har svært ved at forestille mig en anden orden. Jeg ved for lidt eller mangler forestillingsevnen til et så afgørende anderledes tankesæt. 

Jeg er overbevist om, at verden havde set ganske anderledes ud, hvis den hvide mand havde lyttet mere til naturreligionerne - vi ville helt givet have behandlet kloden bedre og med større varsomhed og respekt, hvis vi havde lyttet til bl.a indianerne. Og jeg finder det ubegribeligt hyklerisk og dobbeltmoralsk, at selveste " Guds eget land" har dødsstraf og en Guantanamo-base - det er i hvert fald en gammeltestamentlig og absolut ikke kristen tankegang, der ligger bag dette. Jeg er altså på ingen måde blind over for farer og faldgruber inden for kristent funderede samfund. 

For mig er det snarere humanismen, der er fundament for det værdisæt, jeg finder så elementært, og som jeg ikke kan forestille mig verden foruden - hvor dårligt, vi end forvalter den. Uden den ser jeg de farer lure, som jeg beskrev i mit første indlæg til dig.