Aktiv dødshjælp dyr vs. mennesker?

rikkeregnbue skriver:

 Kunne ikke have sagt det bedre selv.

HeXeri skriver:

Skellet eksisterer, kunne jeg forestille mig, fordi det er svært at skelne på en død om det er foregået frivilligt. Der er set sager i andre lande med sygeplejersker der har slået ihjel, påberåbt dem aktiv dødshjælp og man først adskillige år senere fandt dem som de seriemordere de var. Er man skyldig i mord, kunne et af de etiske overvejelser også være...
Min mening er at livet skal man selv være herre over. Er man bundet til kørestol, hjælpemidler, ingen frihed. Ja, så kan jeg godt forstå hvorfor man ikke har lyst mere. Og jeg synes det er frygteligt at de skal rejse til Schweiz, uden deres elskede omkring dem, for at få den hjælp.
I min verden er der ingen forskel på dyr og mennesker, overhovedet.

Altså går du heller ikke ind for aktiv dødshjælp på dyr? Kan netop godt følge din tankegang og det er det der splitter mig! Jeg kan jo godt se at man ikke kan sætte en kat i kørestol med sonde og drop. Men det der med skellet på livskvalitet og vilje er også svær. Hvis det kun var min hjerne der fungerede og resten af min krop var lam, kunne jeg ikke finde værdigheden i mit eget liv, eller føle jeg kunne udrette noget eller lave det jeg kan lide nu hvor jeg "kan det hele".

twinny skriver:

Virkelig godt skrevet.... Helt enig...

Sakris skriver:

Altså går du heller ikke ind for aktiv dødshjælp på dyr? Kan netop godt følge din tankegang og det er det der splitter mig! Jeg kan jo godt se at man ikke kan sætte en kat i kørestol med sonde og drop. Men det der med skellet på livskvalitet og vilje er også svær. Hvis det kun var min hjerne der fungerede og resten af min krop var lam, kunne jeg ikke finde værdigheden i mit eget liv, eller føle jeg kunne udrette noget eller lave det jeg kan lide nu hvor jeg "kan det hele".

En lille privat historie, min første kat fandt jeg i en grøft for 15 års tid siden. Han var en meget sky kat, men ham og jeg havde bare et eller andet. Han var meget udenfor, men kom hjem om morgenen når jeg stod op, gik da jeg kom hjem, kom igen til aftensmad og gik ud da jeg gik i seng. En dag kom han hjem og humpede. Han havde fået en ledskade i hans ben, det kunne opereres, men han ville aldrig få sin fulde bevægelighed tilbage. Jeg var stærk den dag han skulel aflives, græd først bagefter, men selv nu løber der en tåre ned af kinden på mig. Men det var et nødvendigt valg, for hans livskvalitet ville være drastisk forringet.
Aktiv dødshjælp bliver nødt til at være en del af livet. Alternativet er sommetider værre end det at skulle sige farvel. Jeg er klar over at vi har et skel mellem menneske og dyr, men jeg synes den er vendt på hovedet. Hensynet viser vi til vores elskede kæledyr, men ikke vores elskede familiemedlemmer? Lidt underligt...

Jeg er meget for aktiv dødshjælp, men jeg tror det ville være svært at finde en grænse "hvornår må man få hjælp til at forlade Jorden" hvad er en god "grund"?

Vores samfund, har jo desværre nogle mennesker der er langt ude, med depressioner, angst mm. Har selv været der, hvor jeg tænkte at det hele ville være bedre hvis man ikke var her - skal man så have hjælp?- nej absolut ikke, det er jo for det meste et råb om hjælp!

Men den person der ligger i sin sygeseng, den person der har levet et aktivt liv, den person der har fået sin dødsdom "vi kan ikke gøre mere for at hjælpe dig, kun delvis smertedække dig" skal den person have hjælp- ja det syntes jeg bestemt, hvor må det være en forfærdelig følelse sidde/ligge der og vide ens liv er over, tænke i morgen er måske min sidste dag! Min onkel, på 58 har kræft, ligger nu bare der hjemme, og venter på hvornår dagen kommer og han ikke vågner igen - er det værdigt? Eller den person der sidder, og ønsker hver aften man går i seng, at man ikke vågner igen, fordi ens liv allerede er "forbi" fordi man ikke kan gøre noget, andet end at sidde og kigge ind i en mur, dag ind og dag ud, og man er fuldstændig afhængig af hjælp..

Men tror det super svært at give det den grænse, og jeg tror det derfor vi ikke har aktiv dødshjælp i danmark..

Der har dyr det nemmere end mennesker

michelledam skriver:

Det er meget svært at dele sin mening omkring den slags. For som jeg ser dyr, så er det næsten som jeg ser på et menneske.
Etdyr der lider og som ikke kan reddes uden den vil lide dårligt under det. Jo det skal aflives.
Men samtidig er jeg både for og imod aktiv dødshjælp hos mennesker..
Da jeg synes at folk der er blevet til en grønsag, hvor lægerne mener at der ikke er noget hjemme på øverste etage. Jamen synes på mange måder at de burde forlade verden. Da det som regel gør mere ondt på pårørende at se en de holder af på denne måde. Og hvis der alligevel er slukket påøverste etage. Jamen hvorfor så lade personen leve?
Samt ældre mennesker som er alvorlig syge som ikke ønsker at være her. Burde også kunne få fred i sjælen.
Men nu lever jeg selv med kroniske smerter hver dag. Og har i perioder ikke ønsket at være her mere pga jeg følte mig i vejen for andre mennesker og også for at jeg kunne få en ende på mine smerter..
Og har været derude hvor jeg er ret sikker på jeg kunne skrive under på at der var en der måtte tage mit liv.
Men nu er jeg da glad for at jeg lever trods mine smerter. Men lever også mest for min datters skyld og for at jeg kan opleve de ting der følger med min datters liv.

Mange kan jo være så langt ude at de ikke ønsker og være her mere fordi de ikke kan se visse ting vil kunne blive bedre. Men man har jo set flere som har været lidt som grønsager men efter flere år med smerter både fysisk og psykisk smerter har et godt liv.

Så jeg er for og imod

Personligt har jeg egentlig altid tænkt aktiv dødshjælp til dem der virkelig er nået punktet hvor der ikke er nogen vej tilbage og det kun går massivt ned af (dødsyge). Men det er som en anden skriver jo nok også derfor at det er ulovligt. For hvordan skal vi definere hvem der skal have aktiv dødshjælp eller ej? Det er lige præcis på samme område jeg er splittet. Men stadig synes jeg det er forfærdeligt i hvilken tilstand nogle bliver tvunget til at leve. Bare fordi de indre funktioner, ikke vil give op og give dem fred eller bare fordi de ikke er en kat!!!

Sakris skriver:

Personligt har jeg egentlig altid tænkt aktiv dødshjælp til dem der virkelig er nået punktet hvor der ikke er nogen vej tilbage og det kun går massivt ned af (dødsyge). Men det er som en anden skriver jo nok også derfor at det er ulovligt. For hvordan skal vi definere hvem der skal have aktiv dødshjælp eller ej? Det er lige præcis på samme område jeg er splittet. Men stadig synes jeg det er forfærdeligt i hvilken tilstand nogle bliver tvunget til at leve. Bare fordi de indre funktioner, ikke vil give op og give dem fred eller bare fordi de ikke er en kat!!!

Ja lige præcis. Kunne ikke have skrevet det bedre selv.

Jeg arbejder som kræftsygeplejerske og bliver jævnligt spurgt af både patienter og pårørende om ikke jeg har mulighed for at give en overdosis morfin når jeg alligevel skal smertedække patienten.

Til det kan jeg kun svare "Nej, det må jeg desværre ikke". For jeg kan levende sætte mig ind i deres tanker. Er dog ikke sikker på jeg ville kunne gøre det hvis jeg endelig havde retten til det, for aktiv dødshjælp er mord ligegyldigt hvordan man vender og drejer det. At man legaliserer det gør det ikke til noget andet.

I dag har vi heldigvis muligheden for at smertedække patienten så denne ikke føler smerte når livet ebber ud, og det ser jeg som en af mine fornemme opgaver som sygeplejerske at varetage.

Men jeg kan som sagt sagtens sætte mig ind i at man som syg/døende kan ønske at få hjælp til at afslutte livet. Der er bare rigtig mange etiske aspekter i det.

 

 

HeXeri skriver:

En lille privat historie, min første kat fandt jeg i en grøft for 15 års tid siden. Han var en meget sky kat, men ham og jeg havde bare et eller andet. Han var meget udenfor, men kom hjem om morgenen når jeg stod op, gik da jeg kom hjem, kom igen til aftensmad og gik ud da jeg gik i seng. En dag kom han hjem og humpede. Han havde fået en ledskade i hans ben, det kunne opereres, men han ville aldrig få sin fulde bevægelighed tilbage. Jeg var stærk den dag han skulel aflives, græd først bagefter, men selv nu løber der en tåre ned af kinden på mig. Men det var et nødvendigt valg, for hans livskvalitet ville være drastisk forringet.
Aktiv dødshjælp bliver nødt til at være en del af livet. Alternativet er sommetider værre end det at skulle sige farvel. Jeg er klar over at vi har et skel mellem menneske og dyr, men jeg synes den er vendt på hovedet. Hensynet viser vi til vores elskede kæledyr, men ikke vores elskede familiemedlemmer? Lidt underligt...

Det er nemlig lige en historie som din, der får mig til at tænke WHAT? overfor hvordan vi behandler dødsyge. Men kan selvfølgelig godt se at der skal være nogle meget skarpe regelsæt og analyser, der skal sikre at det er den rigtig afgørelse for personen. Og det er jo nok det, der har bremset debatten fuldstændigt ude i det virkelige danmark.

Faith skriver:

Jeg arbejder som kræftsygeplejerske og bliver jævnligt spurgt af både patienter og pårørende om ikke jeg har mulighed for at give en overdosis morfin når jeg alligevel skal smertedække patienten.

Til det kan jeg kun svare "Nej, det må jeg desværre ikke". For jeg kan levende sætte mig ind i deres tanker. Er dog ikke sikker på jeg ville kunne gøre det hvis jeg endelig havde retten til det, for aktiv dødshjælp er mord ligegyldigt hvordan man vender og drejer det. At man legaliserer det gør det ikke til noget andet.

I dag har vi heldigvis muligheden for at smertedække patienten så denne ikke føler smerte når livet ebber ud, og det ser jeg som en af mine fornemme opgaver som sygeplejerske at varetage.

Men jeg kan som sagt sagtens sætte mig ind i at man som syg/døende kan ønske at få hjælp til at afslutte livet. Der er bare rigtig mange etiske aspekter i det.

 

 

Kunne ikke have sagt det bedre

Er selv sygeplejerske og synes der er stor foreskel på at give en sprøjte for at lindre smerten og så decideret til at slå et menneske ihjel.

Kan både se for- og ulemper ved aktiv dødshjælp, men jeg vil som fagperson ikke kunne udføre aktiv dødshjælp...

Jeg synes vi i dagens danmark er gode til at lindre folks smerter så de får et værdigt liv indtil de dør.