Aktiv dødshjælp dyr vs. mennesker?

Sakris skriver:

Det er nemlig lige en historie som din, der får mig til at tænke WHAT? overfor hvordan vi behandler dødsyge. Men kan selvfølgelig godt se at der skal være nogle meget skarpe regelsæt og analyser, der skal sikre at det er den rigtig afgørelse for personen. Og det er jo nok det, der har bremset debatten fuldstændigt ude i det virkelige danmark.

Jeg må indrømme at jeg har blind tillid til at min læge, sygehuset, en eller anden med en 8-årig medicinsk uddannelse bag sig, godt kan afgøre om jeg har en chance for at komme tilbage til normalen. Jeg finder det ikke bekymrende om hvem der skal diagstonicere en dødsdom. Eller kunne skelne mellem selvmordstruede og deciderede syge mennesker der ikke får det bedre. 
I min verden er det her efterveer af det samfund vi fik opbygget omkring kristendommen. Vi er så hjernevaskede med den ideologi at vi nu anser den for at være en naturlov. Mennesket er en del af den naturlige orden og burde ikke ophøjes til den status vi har for vane.
Men det er jo en total anden snak

RikkeRasmussen skriver:

Jeg er meget for aktiv dødshjælp, men jeg tror det ville være svært at finde en grænse "hvornår må man få hjælp til at forlade Jorden" hvad er en god "grund"?

Vores samfund, har jo desværre nogle mennesker der er langt ude, med depressioner, angst mm. Har selv været der, hvor jeg tænkte at det hele ville være bedre hvis man ikke var her - skal man så have hjælp?- nej absolut ikke, det er jo for det meste et råb om hjælp!

Men den person der ligger i sin sygeseng, den person der har levet et aktivt liv, den person der har fået sin dødsdom "vi kan ikke gøre mere for at hjælpe dig, kun delvis smertedække dig" skal den person have hjælp- ja det syntes jeg bestemt, hvor må det være en forfærdelig følelse sidde/ligge der og vide ens liv er over, tænke i morgen er måske min sidste dag! Min onkel, på 58 har kræft, ligger nu bare der hjemme, og venter på hvornår dagen kommer og han ikke vågner igen - er det værdigt? Eller den person der sidder, og ønsker hver aften man går i seng, at man ikke vågner igen, fordi ens liv allerede er "forbi" fordi man ikke kan gøre noget, andet end at sidde og kigge ind i en mur, dag ind og dag ud, og man er fuldstændig afhængig af hjælp..

Men tror det super svært at give det den grænse, og jeg tror det derfor vi ikke har aktiv dødshjælp i danmark..

Der har dyr det nemmere end mennesker

Tak for dit synspunkt. Ja det er virkelig et dilemma med den grænse.

Kan bare ikke lade være med at tænke hvorfor der skal være så stor forskel på mennesker og dyr?

Sakris skriver:

Tak for dit synspunkt. Ja det er virkelig et dilemma med den grænse.

Kan bare ikke lade være med at tænke hvorfor der skal være så stor forskel på mennesker og dyr?

Nej, kan heller ikke se hvorfor der er sådan en stor forskel, det er nogle gange til at blive frustreret over!

Måske det bare er "nemmest" med dyr - hvorfor ved jeg faktisk ikke?!

Det er et meget tanke opvækkende spørgsmål

vitapigen skriver:

Kunne ikke have sagt det bedre

Er selv sygeplejerske og synes der er stor foreskel på at give en sprøjte for at lindre smerten og så decideret til at slå et menneske ihjel.

Kan både se for- og ulemper ved aktiv dødshjælp, men jeg vil som fagperson ikke kunne udføre aktiv dødshjælp...

Jeg synes vi i dagens danmark er gode til at lindre folks smerter så de får et værdigt liv indtil de dør.

Jeg har engang oplevet at skulle give en ung døende kræftsyg pige morfin, og lige idet jeg sprøjter morfinen ind, udånder hun.

Det var rent ud sagt skrækkeligt og det giver mig stadig kuldegysninger at tænke på det.

Det skal siges at hun var dødssyg og ikke længere ved bevidsthed, og hun ville have været død under alle omstændigheder inden for meget kort tid. Og den dosis morfin hun fik var den lægen havde ordineret.

Men bare tanken om at have været skyld i at et menneske trækker vejret for sidste gang, er forfærdelig. Jeg fik en masse supervision bagefter af både læger og sygeplejersker, men oplevelsen vil altid sidde i mig, og jeg vil nok aldrig kunne give en patient en dosis morfin uden at tænke på den pågældende situation.

Jeg synes slet ikke man kan sammenligne mennesker og dyr på den måde. Når man vælger at aflive et dyr, så gør man det for dyrets bedste og man er som herre over sit dyr nødt til at være talerør og vide hvad der er bedst, da dyret jo desværre ikke kan fortælle hvad det helst vil. Når mennesket har valgt, så er det sådan det bliver, uanset hvad andre måtte mene.

Hvis man udøver aktivt dødshjælp vil der være en masse andre problematiker, såsom hvor går grænsen for, hvornår folk "må" tage herfra - gælder det kun mennesker i terminal, eller er det også gamle mennesker som er træt af dage - og hvad med dem som egentlig bare har ondt i livet, som f.eks en 35 årig som ikke ønsker være her mere. Og hvem skal bestemme det? Regeringen? Folket? Det enkelte hospital? Der er så mange aspekter i det, at man ikke kan stille det op mod dyr.

Desuden har vi i DK inaktiv dødshjælp, som også hjælper mange mennesker på vej mod livets afslutning.

Der er ofte i sådanne debatter tale om at det er uværdigt at lade mennesker f.eks sidde i kørestol, eller være afhængig af andre for at klare dagligdagen, men alle mennesker har værdighed også de syge og svage, det at de er mennesker gør dem værdige. Det handler mere om, at den døende får alt den omsorg og pleje der er brug for, så er det stadig værdigt at være her. At dø alene er til gengæld uværdigt.

Mange taler også om retten til selv at bestemme, hvornår de skal herfra, men man kan ikke bede et andet menneske om tage sit liv. Heller ikke læger, sygeplejersker og andet plejepersonale. De har afgivet en ed på det modsatte. Desuden kan det være svært at vurdere om et meget sygt/gammelt menneske er i stand til at tage en så vigtig beslutning, når vedkommende lider og er fortvivlet.

Kunne blive ved men stopper her  

Synes det er en svær debat, for er ikke totalt i mod aktiv dødshjælp, men er bestemt heller ikke for. Tror egentlig at jeg hælder mest til sådan som vi har det nu. Inaktiv dødshjælp.

/Fenja

HeXeri skriver:

Jamen det må jo være uddannet personale der er klar over hvad det er der foregår. Så forskelligt fra smertelindring på et hospice er det vel egentligt heller ikke. Uden at trivialisere emnet selvfølgeligt.
Jeg kunne f.eks aldrig være sygeplejerske, det synes jeg er vildt imponerende at du sådan hver dag kan arbejde med sygdom, blod.. Din grænse ville gå ved at tilføre medicinen til patienten, men der må være andre der er "mere hårdhudede" end dig og mig..

Jeg syntes der er langt fra at udøve omsorg, pleje, behandling og medicinering til døende mennesker til at nogen skulle stå med ansvaret for at slå ihjel. Der er helt sikker folk der er mere hårdføre end jeg gudske lov for jeg har ikke psyke til at skulle arbejde på et hospice.
Men jeg syntes dog at hvis aktiv dødshjælp skulle være lovligt i dk så er nogen jo nødt til at have det endelige ansvar for hvert mistet liv og hvem skulle det være, lægen? Sygeplejerske ? De pårørende? Og hvad med den dag de pårørende klager og siger det er mord? Jeg forventer ikke du har svar på det hele der er mange og store spørgsmål imellem men som studerende inden for den branche der er i spil her er det et emne med mange følelser, håber du forstår!

Faith skriver:

Jeg har engang oplevet at skulle give en ung døende kræftsyg pige morfin, og lige idet jeg sprøjter morfinen ind, udånder hun.

Det var rent ud sagt skrækkeligt og det giver mig stadig kuldegysninger at tænke på det.

Det skal siges at hun var dødssyg og ikke længere ved bevidsthed, og hun ville have været død under alle omstændigheder inden for meget kort tid. Og den dosis morfin hun fik var den lægen havde ordineret.

Men bare tanken om at have været skyld i at et menneske trækker vejret for sidste gang, er forfærdelig. Jeg fik en masse supervision bagefter af både læger og sygeplejersker, men oplevelsen vil altid sidde i mig, og jeg vil nok aldrig kunne give en patient en dosis morfin uden at tænke på den pågældende situation.

Puha ja.... Det må have været en meget grim oplevelse. Men vi ved jo ikke hvornår vi har givet "den sidste dosis" morfin.

Men kan godt forstå de andres tanker om aktiv dødshjælp. Jeg ville bare ikke kunne være den der bevidst udføre handlingen. Det er jeg ikke rustet til som sygeplejerske og det går imod min faglig overbevisning. Jeg er til for at folk skal have et værdigt liv og lindre den smerte de måtte have.

Jeg syntes der er langt fra at udøve omsorg, pleje, behandling og medicinering til døende mennesker til at nogen skulle stå med ansvaret for at slå ihjel. Der er helt sikker folk der er mere hårdføre end jeg gudske lov for jeg har ikke psyke til at skulle arbejde på et hospice.
Men jeg syntes dog at hvis aktiv dødshjælp skulle være lovligt i dk så er nogen jo nødt til at have det endelige ansvar for hvert mistet liv og hvem skulle det være, lægen? Sygeplejerske ? De pårørende? Og hvad med den dag de pårørende klager og siger det er mord? Jeg forventer ikke du har svar på det hele der er mange og store spørgsmål imellem men som studerende inden for den branche der er i spil her er det et emne med mange følelser, håber du forstår!

Godt skrevet

Fenja09 skriver:

Jeg synes slet ikke man kan sammenligne mennesker og dyr på den måde. Når man vælger at aflive et dyr, så gør man det for dyrets bedste og man er som herre over sit dyr nødt til at være talerør og vide hvad der er bedst, da dyret jo desværre ikke kan fortælle hvad det helst vil. Når mennesket har valgt, så er det sådan det bliver, uanset hvad andre måtte mene.

Hvis man udøver aktivt dødshjælp vil der være en masse andre problematiker, såsom hvor går grænsen for, hvornår folk "må" tage herfra - gælder det kun mennesker i terminal, eller er det også gamle mennesker som er træt af dage - og hvad med dem som egentlig bare har ondt i livet, som f.eks en 35 årig som ikke ønsker være her mere. Og hvem skal bestemme det? Regeringen? Folket? Det enkelte hospital? Der er så mange aspekter i det, at man ikke kan stille det op mod dyr.

Desuden har vi i DK inaktiv dødshjælp, som også hjælper mange mennesker på vej mod livets afslutning.

Der er ofte i sådanne debatter tale om at det er uværdigt at lade mennesker f.eks sidde i kørestol, eller være afhængig af andre for at klare dagligdagen, men alle mennesker har værdighed også de syge og svage, det at de er mennesker gør dem værdige. Det handler mere om, at den døende får alt den omsorg og pleje der er brug for, så er det stadig værdigt at være her. At dø alene er til gengæld uværdigt.

Mange taler også om retten til selv at bestemme, hvornår de skal herfra, men man kan ikke bede et andet menneske om tage sit liv. Heller ikke læger, sygeplejersker og andet plejepersonale. De har afgivet en ed på det modsatte. Desuden kan det være svært at vurdere om et meget sygt/gammelt menneske er i stand til at tage en så vigtig beslutning, når vedkommende lider og er fortvivlet.

Kunne blive ved men stopper her  

Synes det er en svær debat, for er ikke totalt i mod aktiv dødshjælp, men er bestemt heller ikke for. Tror egentlig at jeg hælder mest til sådan som vi har det nu. Inaktiv dødshjælp.

/Fenja

vitapigen skriver:

Tak