Anonym skriver:
Der er ikke mange dage til at jeg går i fødsel, og vi havde snakket om at inden vi tager på sygehuset så ringer vi og giver vores forældre besked.
I mellem tiden er jeg kommet til at tænke på at det jo kan ske at vi ikke har tid til at ringe rundt fordi det hele går stærkt. (vi føder hurtigt i min familie, og der er en time til sygehuset, så kan jo knibe lidt måske). Da jeg lufter for ham at vi kan risikere at vi ikke kan nå at ringe rundt så bliver han mopset, og siger at han i hvert fald godt kan nå at ringe til sine forældre (de er skilt). Prøver at forklare ham at det er der muligvis ikke tid til og lige der er jeg altså vigtigere end tlf opkald. Vi ender med kæmpe skænderi over det, og jeg sidder med følelsen af at han ikke forstår at det er vigtigere at vi kommer ud på fødegangen, og så kan vi altid ringe når vi er derude.
Lige nu har jeg det sådan at jeg faktisk ærlig talt ikke gider have ham med. Han kan sku bare blive hjemme og passe sig selv, og så skal jeg nok finde en anden der kan køre mig. Ved godt det ikke er særlig pænt af mig. Men det gør mig skide sur og ked af det at han ikke lige kan sætte mig over det at ringe rundt. Er ikke i tvivl om at både mine og hans forældre nok skal kunne forstå det. Det er bare ham der ikke kan..
Ville ikke noget med det her indlæg. Bare ud med noget brok..
Nogle personer har ikke så let ved at ændre kurs, når de først har planlagt et eller andet, men når de får sundet sig lidt og har vænnet sig til tanken kan de godt alligevel. Hvis han er sådan, skal han bare have lidt tid.
Jeg forstår godt din følelese af ikke at blive prioriteret. Det med telefonopkald er nok en ting man bare må tage lidt som det kommer. Hvis det starter roligt er der tid nok, og hvis det går hurtigt, så tager man det fra fødegangen. Det er jo ikke en vigtig og altafgørende detaille om de kommende bedsteforældrer er informeret eller ej.
Mit personlige valg var, at jeg ikke havde lyst til at ringe nogen, når det gik i gang, med mindre det var for at aflyse en aftale. Jeg så ingen grund til, at de skulle gå og spekulere/være urolige el lign - det kan jo trække længe ud eller man kan blive sendt hjem igen. Og her skulle ingen af bedsteforældrerne være med til fødslen, så det havde jo ingen praktisk konsekvens om de vidste noget eller ej. Men der gik ikke lang tid efter fødslen, før telefonen var rødglødende...
Det kan godt være, han ændrer holdning i det øjeblik ting er i gang.
for en fin fødsel!
