Han fatter det bare ikke!!

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes i den grad, at I tager "sorgerne"på forskud ved at problematisere en tænkt situation på den måde- og ligefrem at skændes om det virker helt tosset og ret umodent af jer begge. 

Vent dog og se, hvordan tingene udvikler sig i stedet for at lege "hvis og hvis". 

I øvrigt synes jeg ikke, det lover særligt godt for jeres fælles forældreskab, at du pga. et dumt skænderi ikke har lyst til at have ham med til fødslen. 

Vi har det godt sammen normalt vil jeg lige sige. Men pga alle de her hormoner skal der ikke meget til før jeg bliver gal og ked af det. Og det at jeg føler at han priotere forkert i forhold til hvordan situationen kunne være, så får jeg bare følelsen af at jeg ikke gider have ham med. Så vil han bare være træls.

Og jeg følr han er på tværs. Jeg prøvede jo at forklare ham at vi ikke kunne være sikre på at vi kunne nå at ringe, hvortil hans svar var at han nok skulle kunne nå og ringe og ellers kunne han gøre det på vej til sygehuset. Øh nej det kan du så ikke da man ikke må snakke i mobil når man kører og jeg måske nok foretrak at komme derud i sikker stand.

Jeg har brug for at han i stedet sagde, okay vi tager det hele som det kommer, og kan jeg ikke nå at ringe så er det sådan. Men det gør han ikke. Og jeg bliver så skide frustreret. For hvordan vil han så ikke vælge senere hen.

jeg elsker ham utrolig højt, men han skal ikke tilsidesætte mig og baby på nogen måde.

Anonym skriver:

Er vi på sygehuset er det heller ikke noget problem. Men hvis det er inden vi skal afsted så er det jeg synes det er et problem, for der er en times kørsel, og så er det vigtigere vi kommer afsted. Især fordi jeg ved hvor hurtigt det kan gå. Så derfor var det for mig vigtigt at vi tog snakken om det inden det blev aktuelt.

Men når han først har sat sig noget i hovedet så kan man ikke få ændret på det. Og selv om jeg prøvede stille og roligt at forklare ham at det måske ikke ville være muligt at ringe, så fattede han det ikke. Og så bliver jeg gal. For så føler jeg at det ikke er så vigtigt jeg skal føde, men det er derimod vigtigere at han ringer til sine forældre. Og jeg vil alligevel ikke have dem derud før ngle timer efter fødslen, så hvorfor ikke lige vente.

Han vil også gerne i bad inden vi kører. Han kan sku ikke nå det hele.

En helt anden ting er er at jeg synes det er unødvendigt at ringe før den lille er bleven født

Og fordi det kan gå stærkt er det ikke sikkert det gør min familie har haft lange fødsler og min var kort.....

Og man kører jo normalt heller ikke ved første ve 

Tag den med ro og råb af ham på dagen hvis det er nødvendigt, lur mig om han ikke nok skal lytte når han ser hvor ondt du har 

Altså, de eneste der vidste, at jeg var i fødsel var mine forældre - gik ind og sagde, at nu kørte vi. (boede hos dem en måneds tid)
Men altså, forstår ikke hvorfor alle skal vide det? Vi ville bare melde, at vi nok ikke var der om morgenen når de vågnede! Synes ikke der er grund til at fortælle noget før det er ovre

SaraB skriver:

Kan I ikke bare ringe fra mobil når I er på vej derud?

Man må jo ikke snakke i mobil når man kører. jeg kan sagtens ringe til min mor og hans mor, men jeg gider ikke ringe til hans far. Og det er heller ikke pænt af mig. Men manden er fuldstændig ligeglad med alt og alle undtagen ham selv.

TeamRocket skriver:

Mon ikke det er nerver der trykker ? Hvis det er lige op til så er i vel begge spændte og lidt nervøse, bare ta det roligt, det skal nok gå og selfølgelig stiller han sig da ikke op og ringer hvis du er i aktiv fødsel- altså fra jeg fik veer med nr 1- til de var slemme nok til at ta på sygehuset gik der alligevel et par timer og vi er også hurtigfødere i min familie. Er det jeres første baby? Jeg er gravid med nr 3 og er dødnervøs for vi ikke når på sygehuset dennegang, med nr to var det nemlig tæt på en fødsel i ambulancen

Det er vores 1. barn. Og ved både min mor, mostre og søstre nåede i knap sygehuset, og det var da det lå i byen, nu har vi trods alt en times kørsel og den bekymre mig. Og ved alle dem startede det med veer, så jeg ved jo ikke om det vil være det samme med mig.

Men jo det er nok også det at man er spændt og nervøs der kommer ind over. Og så skal der kun små ting til før man bliver lidt uvenner.

vitapigen skriver:

Hvorfor overhovedet ringe rundt til familie at man har veer??? Hvorfor ikke vente til man har født?

Jeg ville føle et stort pres hvis alle vidste at jeg havde veer. Min fødsel tog så også næsten 24 timer

Tag den med ro og hvis i ikke når at få ringet, så vent til efter

Familien har bedt om at vi ringer når vi tager mod sygehuset. Min mor har dog sagt at det er op til os når vi ringer. Men hans familie vil have vi ringer.

Hvor jeg måske synes at det altså godt kan vente hvis det går så stærkt at vi hurtig skal afsted.

Anonym skriver:

Er vi på sygehuset er det heller ikke noget problem. Men hvis det er inden vi skal afsted så er det jeg synes det er et problem, for der er en times kørsel, og så er det vigtigere vi kommer afsted. Især fordi jeg ved hvor hurtigt det kan gå. Så derfor var det for mig vigtigt at vi tog snakken om det inden det blev aktuelt.

Men når han først har sat sig noget i hovedet så kan man ikke få ændret på det. Og selv om jeg prøvede stille og roligt at forklare ham at det måske ikke ville være muligt at ringe, så fattede han det ikke. Og så bliver jeg gal. For så føler jeg at det ikke er så vigtigt jeg skal føde, men det er derimod vigtigere at han ringer til sine forældre. Og jeg vil alligevel ikke have dem derud før ngle timer efter fødslen, så hvorfor ikke lige vente.

Han vil også gerne i bad inden vi kører. Han kan sku ikke nå det hele.

Og tror slet ikke i må få besøg hvis du fx føder om aftenen der er besøgstider, på Horsens måte man ikke...

Og ville enlig også gerne være alene med kæresten og lillepigen

Solstrålebørn skriver:

Tag det som det kommer... 

I kan jo altid ringe når I er kommet på fødegangen... 

Sådan har jeg det også. men det er så der der opstår gnidninger, fordi kæresten ikke er enig med mig. Det kan godt føles som om det for ham er vigtigere at få ringet til sine forældre. Og der sagde jeg så at så tog jeg sku selv bilen og kørte for så vigtig var det altså heller ikke.

Anonym skriver:

Man må jo ikke snakke i mobil når man kører. jeg kan sagtens ringe til min mor og hans mor, men jeg gider ikke ringe til hans far. Og det er heller ikke pænt af mig. Men manden er fuldstændig ligeglad med alt og alle undtagen ham selv.

Altså, så må I lige gå på kompromis... I har en hel time i bilen til at ringe til folk, og så må du altså lige for din mands skyld ringe til begge hans forældre også - eller evt. få et andet familiemedlem til at ringe til faderen hvis du slet ikke kan snakke med ham.

Selvfølgelig skal du prioriteres, men det er jo også din mands barn og hans følelser der er i spil her, så hvis I har en aftale om at I skal ringe til familien inden fødslen, så synes jeg I skal hjælpes ad i stedet for at modarbejde hinanden.

Mor til Ella skriver:

En helt anden ting er er at jeg synes det er unødvendigt at ringe før den lille er bleven født

Og fordi det kan gå stærkt er det ikke sikkert det gør min familie har haft lange fødsler og min var kort.....

Og man kører jo normalt heller ikke ved første ve 

Tag den med ro og råb af ham på dagen hvis det er nødvendigt, lur mig om han ikke nok skal lytte når han ser hvor ondt du har 

Det håber jeg da at han gør, for man skal ikke lægge sig ud med en fødende kvinde men det opdager han nok.

hans forældre er meget opsatte på at der bliver ringet så snart vi kører. Men jeg vil ikke have dem derud før nogle timer efter fødslen så jeg synes måske det er pænt dumt, især hvis der ikke er særlig meget tid. Men det har en mand nok svært ved at sætte sig ind i.