Han fatter det bare ikke!!

Der er ikke mange dage til at jeg går i fødsel, og vi havde snakket om at inden vi tager på sygehuset så ringer vi og giver vores forældre besked.

I mellem tiden er jeg kommet til at tænke på at det jo kan ske at vi ikke har tid til at ringe rundt fordi det hele går stærkt. (vi føder hurtigt i min familie, og der er en time til sygehuset, så kan jo knibe lidt måske). Da jeg lufter for ham at vi kan risikere at vi ikke kan nå at ringe rundt så bliver han mopset, og siger at han i hvert fald godt kan nå at ringe til sine forældre (de er skilt).  Prøver at forklare ham at det er der muligvis ikke tid til og lige der er jeg altså vigtigere end tlf opkald. Vi ender med kæmpe skænderi over det, og jeg sidder med følelsen af at han ikke forstår at det er vigtigere at vi kommer ud på fødegangen, og så kan vi altid ringe når vi er derude.

Lige nu har jeg det sådan at jeg faktisk ærlig talt ikke gider have ham med. Han kan sku bare blive hjemme og passe sig selv, og så skal jeg nok finde en anden der kan køre mig. Ved godt det ikke er særlig pænt af mig. Men det gør mig skide sur og ked af det at han ikke lige kan sætte mig over det at ringe rundt. Er ikke i tvivl om at både mine og hans forældre nok skal kunne forstå det. Det er bare ham der ikke kan..

Ville ikke noget med det her indlæg. Bare ud med noget brok..

Anonym skriver:

Der er ikke mange dage til at jeg går i fødsel, og vi havde snakket om at inden vi tager på sygehuset så ringer vi og giver vores forældre besked.

I mellem tiden er jeg kommet til at tænke på at det jo kan ske at vi ikke har tid til at ringe rundt fordi det hele går stærkt. (vi føder hurtigt i min familie, og der er en time til sygehuset, så kan jo knibe lidt måske). Da jeg lufter for ham at vi kan risikere at vi ikke kan nå at ringe rundt så bliver han mopset, og siger at han i hvert fald godt kan nå at ringe til sine forældre (de er skilt).  Prøver at forklare ham at det er der muligvis ikke tid til og lige der er jeg altså vigtigere end tlf opkald. Vi ender med kæmpe skænderi over det, og jeg sidder med følelsen af at han ikke forstår at det er vigtigere at vi kommer ud på fødegangen, og så kan vi altid ringe når vi er derude.

Lige nu har jeg det sådan at jeg faktisk ærlig talt ikke gider have ham med. Han kan sku bare blive hjemme og passe sig selv, og så skal jeg nok finde en anden der kan køre mig. Ved godt det ikke er særlig pænt af mig. Men det gør mig skide sur og ked af det at han ikke lige kan sætte mig over det at ringe rundt. Er ikke i tvivl om at både mine og hans forældre nok skal kunne forstå det. Det er bare ham der ikke kan..

Ville ikke noget med det her indlæg. Bare ud med noget brok..

Lad være at tage sorgerne på forskud. Lad tiden vise om i kan nå at ringe.

Ingen grund til at skændtes over sådan noget nu da

Kan I ikke bare ringe fra mobil når I er på vej derud?

Anonym skriver:

Der er ikke mange dage til at jeg går i fødsel, og vi havde snakket om at inden vi tager på sygehuset så ringer vi og giver vores forældre besked.

I mellem tiden er jeg kommet til at tænke på at det jo kan ske at vi ikke har tid til at ringe rundt fordi det hele går stærkt. (vi føder hurtigt i min familie, og der er en time til sygehuset, så kan jo knibe lidt måske). Da jeg lufter for ham at vi kan risikere at vi ikke kan nå at ringe rundt så bliver han mopset, og siger at han i hvert fald godt kan nå at ringe til sine forældre (de er skilt).  Prøver at forklare ham at det er der muligvis ikke tid til og lige der er jeg altså vigtigere end tlf opkald. Vi ender med kæmpe skænderi over det, og jeg sidder med følelsen af at han ikke forstår at det er vigtigere at vi kommer ud på fødegangen, og så kan vi altid ringe når vi er derude.

Lige nu har jeg det sådan at jeg faktisk ærlig talt ikke gider have ham med. Han kan sku bare blive hjemme og passe sig selv, og så skal jeg nok finde en anden der kan køre mig. Ved godt det ikke er særlig pænt af mig. Men det gør mig skide sur og ked af det at han ikke lige kan sætte mig over det at ringe rundt. Er ikke i tvivl om at både mine og hans forældre nok skal kunne forstå det. Det er bare ham der ikke kan..

Ville ikke noget med det her indlæg. Bare ud med noget brok..

Altså forstår ikke helt hvorfor det er noget at blive uvenner over, er der tid er der tid og er der ikke er der ikke, så er den vel ikke længere

Men jeg har du nu lidt sådan at er det så vigtigt for ham, så lad ham dog ringe

Jeg fødte hurtigt, og kæresten fik altså lov at gå ud og trække lidt luft af ligevel.....

Og når du begynder at få veer, kan han da bare ringe rundt. Jeg havde virkelig ikke lyst til at min kæreste rørte for meget ved mig da jeg havde veer

Mon ikke det er nerver der trykker ? Hvis det er lige op til så er i vel begge spændte og lidt nervøse, bare ta det roligt, det skal nok gå og selfølgelig stiller han sig da ikke op og ringer hvis du er i aktiv fødsel- altså fra jeg fik veer med nr 1- til de var slemme nok til at ta på sygehuset gik der alligevel et par timer og vi er også hurtigfødere i min familie. Er det jeres første baby? Jeg er gravid med nr 3 og er dødnervøs for vi ikke når på sygehuset dennegang, med nr to var det nemlig tæt på en fødsel i ambulancen

Anonym skriver:

Der er ikke mange dage til at jeg går i fødsel, og vi havde snakket om at inden vi tager på sygehuset så ringer vi og giver vores forældre besked.

I mellem tiden er jeg kommet til at tænke på at det jo kan ske at vi ikke har tid til at ringe rundt fordi det hele går stærkt. (vi føder hurtigt i min familie, og der er en time til sygehuset, så kan jo knibe lidt måske). Da jeg lufter for ham at vi kan risikere at vi ikke kan nå at ringe rundt så bliver han mopset, og siger at han i hvert fald godt kan nå at ringe til sine forældre (de er skilt).  Prøver at forklare ham at det er der muligvis ikke tid til og lige der er jeg altså vigtigere end tlf opkald. Vi ender med kæmpe skænderi over det, og jeg sidder med følelsen af at han ikke forstår at det er vigtigere at vi kommer ud på fødegangen, og så kan vi altid ringe når vi er derude.

Lige nu har jeg det sådan at jeg faktisk ærlig talt ikke gider have ham med. Han kan sku bare blive hjemme og passe sig selv, og så skal jeg nok finde en anden der kan køre mig. Ved godt det ikke er særlig pænt af mig. Men det gør mig skide sur og ked af det at han ikke lige kan sætte mig over det at ringe rundt. Er ikke i tvivl om at både mine og hans forældre nok skal kunne forstå det. Det er bare ham der ikke kan..

Ville ikke noget med det her indlæg. Bare ud med noget brok..

Jeg synes i den grad, at I tager "sorgerne"på forskud ved at problematisere en tænkt situation på den måde- og ligefrem at skændes om det virker helt tosset og ret umodent af jer begge. 

Vent dog og se, hvordan tingene udvikler sig i stedet for at lege "hvis og hvis". 

I øvrigt synes jeg ikke, det lover særligt godt for jeres fælles forældreskab, at du pga. et dumt skænderi ikke har lyst til at have ham med til fødslen. 

come2 skriver:

Lad være at tage sorgerne på forskud. Lad tiden vise om i kan nå at ringe.

Ingen grund til at skændtes over sådan noget nu da

Jeg følte bare jeg var nødt til at tage den op allerede nu, fordi jeg kender ham så godt til at jeg ved han kunne finde på at ringe selv om vi burde kører afsted.

Mor til Ella skriver:

Altså forstår ikke helt hvorfor det er noget at blive uvenner over, er der tid er der tid og er der ikke er der ikke, så er den vel ikke længere

Men jeg har du nu lidt sådan at er det så vigtigt for ham, så lad ham dog ringe

Jeg fødte hurtigt, og kæresten fik altså lov at gå ud og trække lidt luft af ligevel.....

Og når du begynder at få veer, kan han da bare ringe rundt. Jeg havde virkelig ikke lyst til at min kæreste rørte for meget ved mig da jeg havde veer

Er vi på sygehuset er det heller ikke noget problem. Men hvis det er inden vi skal afsted så er det jeg synes det er et problem, for der er en times kørsel, og så er det vigtigere vi kommer afsted. Især fordi jeg ved hvor hurtigt det kan gå. Så derfor var det for mig vigtigt at vi tog snakken om det inden det blev aktuelt.

Men når han først har sat sig noget i hovedet så kan man ikke få ændret på det. Og selv om jeg prøvede stille og roligt at forklare ham at det måske ikke ville være muligt at ringe, så fattede han det ikke. Og så bliver jeg gal. For så føler jeg at det ikke er så vigtigt jeg skal føde, men det er derimod vigtigere at han ringer til sine forældre. Og jeg vil alligevel ikke have dem derud før ngle timer efter fødslen, så hvorfor ikke lige vente.

Han vil også gerne i bad inden vi kører. Han kan sku ikke nå det hele.

Hvorfor overhovedet ringe rundt til familie at man har veer??? Hvorfor ikke vente til man har født?

Jeg ville føle et stort pres hvis alle vidste at jeg havde veer. Min fødsel tog så også næsten 24 timer

Tag den med ro og hvis i ikke når at få ringet, så vent til efter

Tag det som det kommer... 

I kan jo altid ringe når I er kommet på fødegangen...