dilemma i samvær med faster....

Anonym skriver:

Tak skal du have

Ja jeg har mit barns ve og vel i mente altid

Du virker bestemt også sådan!

Anonym skriver:

Tak skal du have

Jeg har bare en erfarring med denne her familie, at de i den grad bliver personlige, når man gør noget andet end de vil, så for at beskytte mig selv bedst muligt, så skal den være på skrift, for ellers bliver jeg simpelthen ramt, og mine børn er her også, og de skal ikke i klemme i noget der siges

Puha det er sgu ikke let at følge sit eget hjerte altid, men jeg knokler r**** ud af bukserne, for at ændre nogle ting

Hvis de ikke acceptere det må de jo undvære at se hende! Den er bare ikke længere. Jeg ved det er svært men du er i din gode ret til at holde på at sådan skal det være

Nettemor skriver:

Hvis de ikke acceptere det må de jo undvære at se hende! Den er bare ikke længere. Jeg ved det er svært men du er i din gode ret til at holde på at sådan skal det være

Jeg har en hjemmevejleder(hjemmehosser) som faktisk vil klappe i sine hænder nu, fordi jeg endelig har turdet tage dette skridt, for det er noget jeg har haft det skidt over længe, men bare ikke har turdet tage skridtet.

Det er derfor dette er et fantastisk forum, hvor jeg kan få nogle nye/andre/gode synespunkter på nogle problemstillinger, hvor jeg pga mit eget mønster har det rigtig svært.

Anonym skriver:

Jeg har en hjemmevejleder(hjemmehosser) som faktisk vil klappe i sine hænder nu, fordi jeg endelig har turdet tage dette skridt, for det er noget jeg har haft det skidt over længe, men bare ikke har turdet tage skridtet.

Det er derfor dette er et fantastisk forum, hvor jeg kan få nogle nye/andre/gode synespunkter på nogle problemstillinger, hvor jeg pga mit eget mønster har det rigtig svært.

UPDATE:
Jeg har fået respons nu, og der er ingen forståelse for min reaktion, de synes at jeg overreagerer. De vil ikke komme her ned og være sammen med min datter, for de synes det er for langt. De har selvfølgelig ret i, at der er langt (200 km hver vej), men det handler jo heller ikke om, at det skal være bekvemmeligt for dem, men hvad der er godt for mit barn

Kæft jeg synes det er vanskeligt altid, at vide hvad der er bedst

Jeg ønsker jo kun mit barn det aller aller bedste, intet mindre.....

Anonym skriver:

UPDATE:
Jeg har fået respons nu, og der er ingen forståelse for min reaktion, de synes at jeg overreagerer. De vil ikke komme her ned og være sammen med min datter, for de synes det er for langt. De har selvfølgelig ret i, at der er langt (200 km hver vej), men det handler jo heller ikke om, at det skal være bekvemmeligt for dem, men hvad der er godt for mit barn

Kæft jeg synes det er vanskeligt altid, at vide hvad der er bedst

Jeg ønsker jo kun mit barn det aller aller bedste, intet mindre.....

Har kort læst lidt igennem tråden og med den respons du har fået lyder det som en bekræfning på, at du har valgt det rigtige. Det er ikke fasterens km-lange transport problem der skal opveje et helt andet problem. Din datter i første række.

Anonym skriver:

UPDATE:
Jeg har fået respons nu, og der er ingen forståelse for min reaktion, de synes at jeg overreagerer. De vil ikke komme her ned og være sammen med min datter, for de synes det er for langt. De har selvfølgelig ret i, at der er langt (200 km hver vej), men det handler jo heller ikke om, at det skal være bekvemmeligt for dem, men hvad der er godt for mit barn

Kæft jeg synes det er vanskeligt altid, at vide hvad der er bedst

Jeg ønsker jo kun mit barn det aller aller bedste, intet mindre.....

For det første er det dig der der i denne situation skal sige hop og dem der skal sige hvor højt.

At de ikk kan hitte ud af hvem der bestemmer er noget fis!

For det andet viser de jo nu hvor lidt din datter egentligt betyder for dem. Hvis de gerne ville hende ville det heller ikke være et problem for dem at køre de 200 km hver vej.

De tænker tydeligvis på dem selv og ikk andet... Jo måske på hvordan de skulle få sneget det ind at hendes far kunne få muligheden for at se hende uden at du ved det.

De lyder ikke særligt sympatiske.

Nu skal du bare være den stærke og holde på din ret og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med at bestemme over DIN datter.

 

/Mette

Musen5 skriver:

For det første er det dig der der i denne situation skal sige hop og dem der skal sige hvor højt.

At de ikk kan hitte ud af hvem der bestemmer er noget fis!

For det andet viser de jo nu hvor lidt din datter egentligt betyder for dem. Hvis de gerne ville hende ville det heller ikke være et problem for dem at køre de 200 km hver vej.

De tænker tydeligvis på dem selv og ikk andet... Jo måske på hvordan de skulle få sneget det ind at hendes far kunne få muligheden for at se hende uden at du ved det.

De lyder ikke særligt sympatiske.

Nu skal du bare være den stærke og holde på din ret og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med at bestemme over DIN datter.

 

/Mette

Mange tak for opbakningen

Forsøgte lige at lukke vores sms med, at de ihvertfald skulle vide, at de er meget velkomne til at besøge hende her. Men får så en masse tilbage igen, om hvor dumt det har været af mig, at de kunne starte med at se hende, når jeg sagde stop igen nu. Men jeg har skrvet, at jeg løbende tager det op til vurdering, hvad der er godt for min datter, og når det kke fungerer optimalt, så stopper jeg det igen.

Anonym skriver:

Mange tak for opbakningen

Forsøgte lige at lukke vores sms med, at de ihvertfald skulle vide, at de er meget velkomne til at besøge hende her. Men får så en masse tilbage igen, om hvor dumt det har været af mig, at de kunne starte med at se hende, når jeg sagde stop igen nu. Men jeg har skrvet, at jeg løbende tager det op til vurdering, hvad der er godt for min datter, og når det kke fungerer optimalt, så stopper jeg det igen.

Laijona Äiti skriver:

Har kort læst lidt igennem tråden og med den respons du har fået lyder det som en bekræfning på, at du har valgt det rigtige. Det er ikke fasterens km-lange transport problem der skal opveje et helt andet problem. Din datter i første række.

Lige netop, det er da hendes behov frem for deres bekvemmelighed

Altså min mor har 8 søskende, og jeg har da aldrig skullet på weekend hos dem alle, for at vi kunne få en relation

For pokker når der ikke kan garanteres for at hendes far ikke pludselig kommer der ud, men kun at de kører hende hjem, hvis han skulle dukke op, så bliver jeg jo også nød til at sikre bedst muligt, at hun ikke pludselig står og skal forholde sig til ham, før amtet har vurderet at det er forsvarligt