Min datter ser ikke hendes far, og det eneste kontakt han må have, er en gang ugentligt, hvor han ringer. Dette er besluttet i statsamtet.
Min datter er så på overnatning hos sin faster, og det er ikke et samvær som jeg er helt i ro med, da hun slet ikke kan se den skadelig virkning min ex har på vores datter.
Jeg har så sat som krav, at når hun er hos dem, så er det dem og deres relation med vores datter, der er i fokus, og ikke min ex. Han skal ikke ringe og snakke med vores datter eller lign.
De har haft svært ved at forstå, at min datter har rigtig svært ved, når mange nye ting sker omkring hende, og bliver overstimuleret, så jeg kan bruge dage på at få hende ned igen. Så i forvejen er jeg vred over, at min datter i sidste weekend, først skal være med til middag med en masse af fars familie, derefter en dag i sommerland, for den sidste dag, at komme med op til en oldemor, som hun ikke anede eksisterede. Det er sgu mange ting for hende, og hvis jeg menete, at min datter skulle møde en fremmed oldemor, så havde jeg sagt det.
Jeg har så lige fundet ud af, at da min datter var oppe ved dem i sidste weekend, har de filmet hende og en hilsen til hendes far, som han så lige har set, da hans søster har været på besøg hos ham.

Jeg føler i den grad, at det er at vælge at se bort fra de afgørelser der ligger, både fra mig og fra amtet. Jeg kan jo på ingen måde vide, om eller hvordan min datter er blevet instrureret i at lave en hilsen til en mand hun stort set ikke har en relation til mere. Denne mand har udsat mig for vold, også mens vores datter så det som lille, og det har hun minder om. Hans søster mener ikke, at hun kan genkende at hendes bror har været i stand til at gøre det mog mig, på trods af, at han sidder fængslet for vold for 4. gang lige pt

Hvad tænker i?
Jeg ved min datter holder af dem, men jeg har tænkt mig at sige, at hun IKKE kommer der op mere, men at de meget gerne må komme her og besøge hende.
Til denne beslutning hører også, at han snart løslades, og de kan ikke garantere for, at han ikke møder op, når min datter er der. Det skal hun ikke udsættes for, for der er en retslig afgørelse, at samvære er blievet bevilget ham.