Joyce1986 skriver:
Jeg giver hende også mad, men det er først når vi har prøvet alt mulig andet, og vi har fået en meget ulykkelig pige ..
Og det har givet en masse dårlig samvittighed overfo sp men også overfor min datter, da sp har sagt hun bliver over fodret .. 
Det mente vores sp også at Cajsa blev, pga hendes skrigeture.. Hun mente at det var derfor hun skreg, fordi hun fik mad for tit..
Men skrigeturene forsvandt efter en tur ved kiropraktoren (hun var låst i nakken efter en hurtig fødsel), og der fik hun altså lige så "meget" mad som hun plejede..
Vi fik også af vide at vi skulle prøve med sut, sukkervand, gå rundt, alt andet end lige give hende mad, og det blev hun bare 10 gange så ulykkelig af..
Nu kan jeg ikke komme til vores sundhedsbog længere, så kan ikke fortælle hvor meget hun tog på de første par mdr. Men hun var en stor baby
En af de ting jeg tænkte på, var at hendes højde og længde passede perfekt, uanset at hun var en tyk baby, så derfor tog jeg det ikke så tungt, hvis andre sagde at hun vejede for meget/spiste for tit, for det gjorde hun ikke! Desuden, når man ammer har man heller ikke en idé om, hvor meget de egentlig får spist.. Jeg skiftede over til flaske da Cajsa var omkring de 2 mdr, så der kunne jeg bedre følge med, og der kunne jeg se, at hun ikke spiste særligt meget ved hvert måltid, og derfor havde hun selvfølgelig også brug for at spise oftere.. Nogen spiser bare ikke særligt meget ved hvert måltid, mens andre fylder helt op, og ved amning er det svært at vurdere hvad der er hvad.. Der kan de sagtens ligge og hygge-spise i 20 min, hvor de stort set intet får ned, bortset fra de første 5 min..

Anmeld