kæresten skrider i tide og utide..

Anonym skriver:

Ja .. Meget

Det er jo nok lidt der problemet ligger. For hvis man vælger at give et andet menneske et ultimatum, skal man være klar til at klare konsekvenserne ligegyldigt hvad de bliver.

Har selv stået i en lignende situation hvor jeg gav en kæreste et ultimatum og endte med at miste ham. Det var jeg slet ikke parat til. Troede jo ikke jeg ville blive valgt fra.

Kan sagtens sætte mig ind i hvordan du må have det. Har du ikke nogle forældre du kan bo hos et par dage? Så kan det være han vågner op og indser han er ved at smide guld på gaden.

?????? hvad den dag jer barn er så stor at han kan se far gå også selv om han her lov jer barn at lave når med han så slå du med et barn som bliv  og kan kun sige at her have det ikke gå han have få en stol for dør eller kun han pakke sig lort

p.s her selv prøve det og kom ikke til det igen

og jeg vil sige han er en klaphat vis han efter 6 time her glem det her her lov dig

Prinsesse2ben skriver:

Undskyld jeg siger det, Men jeg havde pakket mine ting og så var jeg smuttet, den behandling havde jeg ALDRIG fundet mig i, og jeg er ellers large hvad sådan noget angår !! 

Kunne ikke have sagt det bedre selv 

Nu kan det godt være du synes jeg er lidt hård, men hvad er det du er bange for at miste? Du har ham jo ikke som det er nu. Han har sig selv, og gør som det passer ham og skænker ikke dig eller jeres søn en tanke

Jeg tror godt nok ikke jeg ville kunne holde til, at han slet ikke er hjemme, og på ingen interesseret i, hvordan du og din søn har det!

Det er altså ikke nok, at han engang imellem er en god far! Han skal altså være væsentligt mere hos jer end sammen med vennerne!

Hvor gammel er han lige 12?

Jeg håber du får rusket noget fornuft ind i ham, for du har været alt for nem at rende over ende! Du er nødt til at gøre noget, ellers ender det alligevel med, at I går fra hinanden, for det der er der ingen der skal eller kan finde sig i i længden.

Stort herfra

Faith skriver:

Det er jo nok lidt der problemet ligger. For hvis man vælger at give et andet menneske et ultimatum, skal man være klar til at klare konsekvenserne ligegyldigt hvad de bliver.

Har selv stået i en lignende situation hvor jeg gav en kæreste et ultimatum og endte med at miste ham. Det var jeg slet ikke parat til. Troede jo ikke jeg ville blive valgt fra.

Kan sagtens sætte mig ind i hvordan du må have det. Har du ikke nogle forældre du kan bo hos et par dage? Så kan det være han vågner op og indser han er ved at smide guld på gaden.

Vi er taget hjem til min mor. Der er min søn tit på besøg, så her er det ikke så slemt for ham...

tarkoflen skriver:

Nu kan det godt være du synes jeg er lidt hård, men hvad er det du er bange for at miste? Du har ham jo ikke som det er nu. Han har sig selv, og gør som det passer ham og skænker ikke dig eller jeres søn en tanke

Jeg tror godt nok ikke jeg ville kunne holde til, at han slet ikke er hjemme, og på ingen interesseret i, hvordan du og din søn har det!

Det er altså ikke nok, at han engang imellem er en god far! Han skal altså være væsentligt mere hos jer end sammen med vennerne!

Hvor gammel er han lige 12?

Jeg håber du får rusket noget fornuft ind i ham, for du har været alt for nem at rende over ende! Du er nødt til at gøre noget, ellers ender det alligevel med, at I går fra hinanden, for det der er der ingen der skal eller kan finde sig i i længden.

Stort herfra

Du har helt ret...

Vi er lige taget hjem til min mor... så må vi se om han ringer i morgen eller noget

Anonym skriver:



Vi er taget hjem til min mor. Der er min søn tit på besøg, så her er det ikke så slemt for ham...

God ide! Jeg håber I finder en god løsning og at han får øjnene op for, at han ikke kan leve et singleliv og have en kæreste og et barn samtidig!

Anonym skriver:



Du har helt ret...

Vi er lige taget hjem til min mor... så må vi se om han ringer i morgen eller noget

Jeg håber virkelig for jer, at han tager sig gevaldigt sammen! Og prøv at se, om du kan lade være med at ringe eller skrive til ham, selvom det bliver helt sindsygt svært!

Sov dejligt og god bedring med sønnemand

tarkoflen skriver:

Jeg håber virkelig for jer, at han tager sig gevaldigt sammen! Og prøv at se, om du kan lade være med at ringe eller skrive til ham, selvom det bliver helt sindsygt svært!

Sov dejligt og god bedring med sønnemand

Jeps... Nu må han lige lide lidt...

Mange tak. OG i lige måde!

og mange tak for din hjælp..
og selvfølgelig også alle andres

Anonym skriver:

Ja nu er det så 5 gang i bare den her uge at kæresten bare smutter og laver aftaler og gør det med 10 minutters varsel.

Jeg har stået og lavet culottesteg, smørstegte kartofler grøntsager og god sovs. Har lejet film og det hele.

og nu ... Nu skal han pludselig i byen.... For ja, hans ven vil godt have ham med.
Det er også okay, at han tager i byen, men at gøre det 2 dage i træk og vores penge rækker ikke bare til byture sådan lige - men det er jo mig der står for økonomien - så han er pisse ligeglad. Igår fik han 500 med i byen og idag ville han have 1000 med.

Og vi står med barnedåb i næste måned og vi sidder stramt i det i forvejen ligenu.

Men han vælger at tage afsted og aflyser maden, film og hygge frem for pludselig at tage i byen. Jeg står nu med en dreng som har feber og kaster op. Har ikke sovet og er total træt. Vi lavede en aftale om, at han kunne sove til middag så han hvertfald fra frisk hvis drengen valgte at være vågen i nat. Men nu, nu kommer han igen fuld hjem .. OG KAN SELVFØLGELIG IKKE TAGE SIG AF HAM.

og så bliver han sur når jeg konfrontere ham med at jeg ikke synes at det kan passe at jeg dag efter dag ikke kan komme ud fordi at han ikke synes at det er fedt bare at sidde hjemme og passe barn om aftenen alene. Jeg har IKKE været ude en eneste gang endnu i over 6 måneder.. Sidder bare hjemme, og når jeg siger at jeg har laver aftaler flipper han ud over at jeg har laver aftaler og at han skal sidde hjemme. (jeg har måske laver 3-4 aftaler i de sidste 6 måneder)

Og nu, nu synes jeg bare at det er for meget. Han er ikke hjemme hvertfald 4 aftener i ugen. og så står jeg her, og JEG skal sørge for rengøring, opvaske, tøjvask, alt med sønnen, og aftensmad og hund ... Ja det hele.

Ej hvor jeg synes det er træls....

ved ikke om det er mig der er forkert på den eller hvem der er ...

ville bare lige lufte tankerne ..............

Se du a kom ud a det rod og find dig en tilværelse hvor DU er glad og der bliver sat pris på dig. 

Du fortjener laaangt bedre