Ja nu er det så 5 gang i bare den her uge at kæresten bare smutter og laver aftaler og gør det med 10 minutters varsel.
Jeg har stået og lavet culottesteg, smørstegte kartofler grøntsager og god sovs. Har lejet film og det hele.
og nu ... Nu skal han pludselig i byen.... For ja, hans ven vil godt have ham med.
Det er også okay, at han tager i byen, men at gøre det 2 dage i træk og vores penge rækker ikke bare til byture sådan lige - men det er jo mig der står for økonomien - så han er pisse ligeglad. Igår fik han 500 med i byen og idag ville han have 1000 med.
Og vi står med barnedåb i næste måned og vi sidder stramt i det i forvejen ligenu.
Men han vælger at tage afsted og aflyser maden, film og hygge frem for pludselig at tage i byen. Jeg står nu med en dreng som har feber og kaster op. Har ikke sovet og er total træt. Vi lavede en aftale om, at han kunne sove til middag så han hvertfald fra frisk hvis drengen valgte at være vågen i nat. Men nu, nu kommer han igen fuld hjem .. OG KAN SELVFØLGELIG IKKE TAGE SIG AF HAM.
og så bliver han sur når jeg konfrontere ham med at jeg ikke synes at det kan passe at jeg dag efter dag ikke kan komme ud fordi at han ikke synes at det er fedt bare at sidde hjemme og passe barn om aftenen alene. Jeg har IKKE været ude en eneste gang endnu i over 6 måneder.. Sidder bare hjemme, og når jeg siger at jeg har laver aftaler flipper han ud over at jeg har laver aftaler og at han skal sidde hjemme. (jeg har måske laver 3-4 aftaler i de sidste 6 måneder)
Og nu, nu synes jeg bare at det er for meget. Han er ikke hjemme hvertfald 4 aftener i ugen. og så står jeg her, og JEG skal sørge for rengøring, opvaske, tøjvask, alt med sønnen, og aftensmad og hund ... Ja det hele.
Ej hvor jeg synes det er træls....
ved ikke om det er mig der er forkert på den eller hvem der er ...
ville bare lige lufte tankerne ..............