Ved ikke hvad jeg skal stille op med ham...

Ciss skriver:

Ja, en fremmed er måske ikke ideel. Før i tiden var det jo familie og naboer og veninder som stillede op. Det var jo almindeligt, at et familiemedlem midlertidig nærmest flyttede ind for at tage sig af det huslige i begyndelsen, og der var en stærk tradition for at naboer og andre lavede varm mad og tog med. Men hvem af os har lige et passende familiemedlem med god tid til bare at stille op, når vi føler, vi har behov for det....

Jeg har faktisk ved rigtig mange af mine veninder komme forbi med noget mad, når de er kommet hjem fra sygehuset, så de ikke selv skulle stå med det det har været super hyggeligt, og så kunne jeg også hurtigt se den nye bebs og forældrene skulle ikke døje med mad... Tit noget til fryseren, så de kan fryse resterne

Men ja den tradition kunne man godt indføre igen, at man skal hjælpe hinanden i starten, for kan forestille mig, at det er hårdt sådan at komme hjem og finde sig til rette

tarkoflen skriver:

Jeg har faktisk ved rigtig mange af mine veninder komme forbi med noget mad, når de er kommet hjem fra sygehuset, så de ikke selv skulle stå med det det har været super hyggeligt, og så kunne jeg også hurtigt se den nye bebs og forældrene skulle ikke døje med mad... Tit noget til fryseren, så de kan fryse resterne

Men ja den tradition kunne man godt indføre igen, at man skal hjælpe hinanden i starten, for kan forestille mig, at det er hårdt sådan at komme hjem og finde sig til rette

Ja, jeg skal gerne være med til at genindføre den skik.

Ciss skriver:

Ja, jeg skal gerne være med til at genindføre den skik.

Det må blive vores mission her i livet genindfør barselsmad til nybagte forældre! Det er i hvert fald en start

Frk. Himmelblå skriver:

Vil bare skrive, at jeg forstår dig.

Og du er IKKE en gimpe.

En baby trumfer en døende far, om man så må sige ... Ikke for at være hård, men det nye liv er fremtiden, og burde få livsmodet frem igen hos din kæreste... I hvert fald med tiden.

Jeg mistede selv min far, da jeg ventede nr. 2, og nr. 1 var baby. Det tjener ikke din kæreste at lægge sig!

(Hvis jeg stod med sådan en ubrugelig mand og en nyfødt, kunne jeg - hvis muligt - godt finde på at tage baby med hen til noget familie, som kunne hjælpe. Jeg ville få ubehageligt meget stress af at leve sammen med en sovende barnefar).

Og tillykke med den lille

Jeg har sagt at hvis det bliver ved sådan og han ikke modtager hjælp flytter jeg et andet sted hen et stykke tid..

EKBJ skriver:

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre længere?? 

 

Det er nu 7 dage siden jeg fødte vores dejlige søn og havde sådan håbet at det ville ændre min kærestes søvnvaner osv.. men nææ nej, intet er sket!! Jeg står alene med indkøb, støvsugning, tøjvask m.m, mens kæresten ligger i sengen hele dagen!! Hvad skal jeg stille op med ham?? Han vil ikke engang skifte en s**** ble!!!.. 

- har snakket med en "vejleder" omkring hvad jeg skal gøre.. hun mener at det kan skyldes at det er fordi hans far er døende og min kæreste derfor er ved at få en depression.. og jeg har fået at vide jeg bare skal lade ham sove.. men for søren hvor bliver man irriteret når han bare ligger i sengen hele dagen og lejligheden ligner lort og jeg er død træt!!!.. 

Ved snart ikke hvad jeg skal gøre længere, har tilbudt ham at få hjælp til at snakke om de tanker han render rundt med.. For når ens far er døende sover man for søren ikke hele dagen væk bare fordi man er træt???..  

 

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med dette indlæg - nok bare ud med det :-S (:-I)

Åh, jg synes nogen af de svar du får er hårde. Jeg nåede endda kun til side 2

For katten mand - det her handler jo bare om skide dårlig timeing. ALLE der har prøvet det VED jo da, at det er hårdt at blive mor for første gang og ALLE der har prøvet det ved jo da, at det er skide hårdt at have en meget syg eller døende forælder.

Jeg forstår FULDT ud dine frusrationer. Det gør jeg virkelig.

Jeg tænker der skal ske noget - og det skal der nu. Jeg tænker at du er nød til at tænke på dig selv. Som du selv siger, så kan du ikke blvie ved med at presse ham til at få hjælp hvis han ikke ønsker det.

Nu ved jeg ikke hvordan dit forhold til din mor/forældre er? Men ville der være mulighed for at du tager på ferie hos hende i en uge eller 14 dage ?? Det giver dig mulighed for at få lidt hjælp og det giver din kæreste ro og rum, til at tænke tingene lidt igennem og forhåbentlig indse at han simpelthen er nød til at få noget proffesionelt hjælp, så han kan blive den far som du og jeres søn fortjener.

Jeg håber du har mulighed for det. For jeg tror i har brug for det - alle mand. Det duer ikke som det går nu.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke og jeg håber sådan at din kæreste snart vågner op (bogstaveligt ment) og ser hvad der sker omkring ham og gør noget ved det.

 

Kram og forståelse fra mig

SD skriver:

Åh, jg synes nogen af de svar du får er hårde. Jeg nåede endda kun til side 2

For katten mand - det her handler jo bare om skide dårlig timeing. ALLE der har prøvet det VED jo da, at det er hårdt at blive mor for første gang og ALLE der har prøvet det ved jo da, at det er skide hårdt at have en meget syg eller døende forælder.

Jeg forstår FULDT ud dine frusrationer. Det gør jeg virkelig.

Jeg tænker der skal ske noget - og det skal der nu. Jeg tænker at du er nød til at tænke på dig selv. Som du selv siger, så kan du ikke blvie ved med at presse ham til at få hjælp hvis han ikke ønsker det.

Nu ved jeg ikke hvordan dit forhold til din mor/forældre er? Men ville der være mulighed for at du tager på ferie hos hende i en uge eller 14 dage ?? Det giver dig mulighed for at få lidt hjælp og det giver din kæreste ro og rum, til at tænke tingene lidt igennem og forhåbentlig indse at han simpelthen er nød til at få noget proffesionelt hjælp, så han kan blive den far som du og jeres søn fortjener.

Jeg håber du har mulighed for det. For jeg tror i har brug for det - alle mand. Det duer ikke som det går nu.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke og jeg håber sådan at din kæreste snart vågner op (bogstaveligt ment) og ser hvad der sker omkring ham og gør noget ved det.

 

Kram og forståelse fra mig

Jeg tror du har ret - og tror faktisk det ville hjælpe at komme der hjem nogle dage.. 

Min mor snakkede med ham igår (hun har nemlig selv prøvet at miste sin mor i en ung alder)..

han fik at vide at hvis det ikke snart ændre sig så flytter jeg.. og det har hjulpet lidt på det.. han er vågnet mere op..  

EKBJ skriver:

Jeg tror du har ret - og tror faktisk det ville hjælpe at komme der hjem nogle dage.. 

Min mor snakkede med ham igår (hun har nemlig selv prøvet at miste sin mor i en ung alder)..

han fik at vide at hvis det ikke snart ændre sig så flytter jeg.. og det har hjulpet lidt på det.. han er vågnet mere op..  

Det lyder rigtig godt. Han er jo bare nød til at se på konsekvenserne - depression eller ej. Så må han sgu lette måsen og tage imod hjælp.

Synes det lyder rigtig godt at din mor blander sig lidt. Lyder somom hun tager sig godt af dig og betten.

:-) Glæd dig over din lille guldklump og over at du har en kærlig familie der står klar ti lat hjælpe!

EKBJ skriver:

Jeg tror du har ret - og tror faktisk det ville hjælpe at komme der hjem nogle dage.. 

Min mor snakkede med ham igår (hun har nemlig selv prøvet at miste sin mor i en ung alder)..

han fik at vide at hvis det ikke snart ændre sig så flytter jeg.. og det har hjulpet lidt på det.. han er vågnet mere op..  

(Har ikke læst hele tråden...)

Han er ved at miste hans far og du truer med at flytte?? 

Synes måske lige du skulle tage lidt hensyn til ham.. Selvfølgelig er det hårdt med en lille ny, men så drop dog rengøringen og oprydningen og tag lidt her og der når du har overskud til det- begge dele løber ingen steder... Tag du dig af bebs og lad din kæreste komme til sig selv...

Jeg kom lige til at tænke på, at hvis din kærestes far er dødende af cancer så har kræftens bekæmpelse et kontor på sygehusene, hvor både dem med cancer og pårørende kan komme og snakke med dem. Jeg tænker lidt, at så er det nogen, der har forstand på hvad din kæreste går igennem...

Hvis ikke det er det, så må du altså tvinge ham til læge! Måske han vågner lidt op, hvis du siger, at du er nødt til at flytte hjem til dine forældre, måske bare en uge eller to... Måske det giver ham luft til at kunne tage hjem til sine forældre og bruge den sidste tid med sin far, uden at have dårlig samvittighed overfor dig og jeres lille søn...

Jeg håber I kan finde en løsning, der er god for jer begge, for jeg er sikker på, at den her situation er skide hård for jer begge!

Kæmpe

Stumpen skriver:

(Har ikke læst hele tråden...)

Han er ved at miste hans far og du truer med at flytte?? 

Synes måske lige du skulle tage lidt hensyn til ham.. Selvfølgelig er det hårdt med en lille ny, men så drop dog rengøringen og oprydningen og tag lidt her og der når du har overskud til det- begge dele løber ingen steder... Tag du dig af bebs og lad din kæreste komme til sig selv...

Det er noget der har stået på i flere måneder nu.. altså så er man sgu ved at være godt træt af det.. og bliver nødt til at gøre noget når han ikke vil tage imod hjælp.. det er ikke bare en trusel..