Ved ikke hvad jeg skal stille op med ham...

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre længere?? 

 

Det er nu 7 dage siden jeg fødte vores dejlige søn og havde sådan håbet at det ville ændre min kærestes søvnvaner osv.. men nææ nej, intet er sket!! Jeg står alene med indkøb, støvsugning, tøjvask m.m, mens kæresten ligger i sengen hele dagen!! Hvad skal jeg stille op med ham?? Han vil ikke engang skifte en s**** ble!!!.. 

- har snakket med en "vejleder" omkring hvad jeg skal gøre.. hun mener at det kan skyldes at det er fordi hans far er døende og min kæreste derfor er ved at få en depression.. og jeg har fået at vide jeg bare skal lade ham sove.. men for søren hvor bliver man irriteret når han bare ligger i sengen hele dagen og lejligheden ligner lort og jeg er død træt!!!.. 

Ved snart ikke hvad jeg skal gøre længere, har tilbudt ham at få hjælp til at snakke om de tanker han render rundt med.. For når ens far er døende sover man for søren ikke hele dagen væk bare fordi man er træt???..  

 

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med dette indlæg - nok bare ud med det :-S (:-I)

Tror seriøst du skal overveje at være lidt mere forstående.
Kan godt være det er hårdt for dig, men hvis en af mine forældre var døende, så ville jeg nok også regne mere med min mand end normalt.

Måske er han bare for ked af det til at kunne se en sammenhæng i dagen. Det behøver jo ikke være fordi at han er træt at han ligger i sengen. Måske bare fordi at han er så ked af det.

Du må respektere at han har sin måde at gøre tingene på.

Synes du skal skrue dine forventninger ned lige nu, også selvom det er hårdt.
Det er jo altså han far. Tænk på hvordan du selv ville have det.

Åh hvor frustrerende. Kan se du også selv kan se det fra begge sider, det er tydeligt at han gennemgår nogle hårde ting i hans hovede, men kan sagtens følge dig i at du bliver gal og også ked af det fordi man jo nok havde regnet med at han ville komme mere ind i far-rollen når nu den lille var kommet ud.
Ved ikke hvad du skal gøre andet end at prøve at snakke med ham om det, det jo også begrænset hvor lang tid du kan holde skuden selv.
Men du skal hvertfald have en kæmpe

AnnaKJ skriver:

Tror seriøst du skal overveje at være lidt mere forstående.
Kan godt være det er hårdt for dig, men hvis en af mine forældre var døende, så ville jeg nok også regne mere med min mand end normalt.

Måske er han bare for ked af det til at kunne se en sammenhæng i dagen. Det behøver jo ikke være fordi at han er træt at han ligger i sengen. Måske bare fordi at han er så ked af det.

Du må respektere at han har sin måde at gøre tingene på.

Synes du skal skrue dine forventninger ned lige nu, også selvom det er hårdt.
Det er jo altså han far. Tænk på hvordan du selv ville have det.

Det har ikke noget med mangel på forståelse at gøre, jeg forstår ham fuldt ud.. men når han flere gange siger han snart kommer op og der så går flere timer begynder det sgu og irritere mig.. 

 

Han har selv sagt til mig at han sover fordi han er træt..  hvilket jeg ikke tror på fordi jeg ved hvordan det er at have en depression..  

BigBabyWish12 skriver:

Åh hvor frustrerende. Kan se du også selv kan se det fra begge sider, det er tydeligt at han gennemgår nogle hårde ting i hans hovede, men kan sagtens følge dig i at du bliver gal og også ked af det fordi man jo nok havde regnet med at han ville komme mere ind i far-rollen når nu den lille var kommet ud.
Ved ikke hvad du skal gøre andet end at prøve at snakke med ham om det, det jo også begrænset hvor lang tid du kan holde skuden selv.
Men du skal hvertfald have en kæmpe

Det er nemlig begrænset hvor længe det kan fortsætte sådan her det bliver nødt til snart at få en stopper, for ellers bliver jeg bare mere og mere irriteret!! Og hver gang jeg nævner det kommer vi op og skændes og så køre han sin vej i flere timer uden at fortælle mig hvor han befinder sig

øv da du kære Det lyder bare IKKE sjovt og kan snildt huske hvor hårdt det var den første tid, så ville da godt nok synes det var endnu h¨årdere uden en hjælpende hånd fra mandens side

du må forklare ham at du har brug for ham, fortælle at selvfølgelig ved du det er hårdt med en døende far, men at han altså os må tænke på sin nye lille søn!

Stort herfra, håber han opper sig lidt!

EKBJ skriver:

Det er nemlig begrænset hvor længe det kan fortsætte sådan her det bliver nødt til snart at få en stopper, for ellers bliver jeg bare mere og mere irriteret!! Og hver gang jeg nævner det kommer vi op og skændes og så køre han sin vej i flere timer uden at fortælle mig hvor han befinder sig

Åh det heller ikke fair gjort af ham jeg har fuld forståelse for at han har det svært og måske ikke kan overkomme farrollen lige nu. Men man er simpelthen nødt til at kunne kommunikere sammen.
Det nytter heller ikke hvis i bare snakker stille og roligt sammen og prøver at forklare ham hvordan det ser ud fra dine øjne.
Tænker du nok ikke skal stille for høje krav til ham lige nu, for så kan det godt tænkes at det kammer over for ham, men at du blot ønsker at han skal stå op og være mere sammen med jer. så må du finde dig i at skulle tage bleerene lidt endnu. synes bare det ville være godt for jer alle tre at han bare kom ud af sengen

BigBabyWish12 skriver:

Åh det heller ikke fair gjort af ham jeg har fuld forståelse for at han har det svært og måske ikke kan overkomme farrollen lige nu. Men man er simpelthen nødt til at kunne kommunikere sammen.
Det nytter heller ikke hvis i bare snakker stille og roligt sammen og prøver at forklare ham hvordan det ser ud fra dine øjne.
Tænker du nok ikke skal stille for høje krav til ham lige nu, for så kan det godt tænkes at det kammer over for ham, men at du blot ønsker at han skal stå op og være mere sammen med jer. så må du finde dig i at skulle tage bleerene lidt endnu. synes bare det ville være godt for jer alle tre at han bare kom ud af sengen

har intet imod at tage bleerne hvia bare han viser bare en smule interesse på nogle andre punkter..  

tanja. skriver:

øv da du kære Det lyder bare IKKE sjovt og kan snildt huske hvor hårdt det var den første tid, så ville da godt nok synes det var endnu h¨årdere uden en hjælpende hånd fra mandens side

du må forklare ham at du har brug for ham, fortælle at selvfølgelig ved du det er hårdt med en døende far, men at han altså os må tænke på sin nye lille søn!

Stort herfra, håber han opper sig lidt!

vejlederen sagde jeg skulle sige: JEG HAR BRUG FOR DIN HJÆLP.. i stedet for: HVORNÅR KOMMER DU OG HJÆLPER MIG?? 

intet har virket så nu er jeg begyndt og lade ham sove til han står ud af sengen..  

EKBJ skriver:

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre længere?? 

 

Det er nu 7 dage siden jeg fødte vores dejlige søn og havde sådan håbet at det ville ændre min kærestes søvnvaner osv.. men nææ nej, intet er sket!! Jeg står alene med indkøb, støvsugning, tøjvask m.m, mens kæresten ligger i sengen hele dagen!! Hvad skal jeg stille op med ham?? Han vil ikke engang skifte en s**** ble!!!.. 

- har snakket med en "vejleder" omkring hvad jeg skal gøre.. hun mener at det kan skyldes at det er fordi hans far er døende og min kæreste derfor er ved at få en depression.. og jeg har fået at vide jeg bare skal lade ham sove.. men for søren hvor bliver man irriteret når han bare ligger i sengen hele dagen og lejligheden ligner lort og jeg er død træt!!!.. 

Ved snart ikke hvad jeg skal gøre længere, har tilbudt ham at få hjælp til at snakke om de tanker han render rundt med.. For når ens far er døende sover man for søren ikke hele dagen væk bare fordi man er træt???..  

 

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med dette indlæg - nok bare ud med det :-S (:-I)

Herlighed, så du skal egentlig tage dig af to børn?

Jeg skal ikke kunne bedømme, om han er deprimeret eller ej (fødselsdepression måske? Det kan mænd jo også få...), men om hans far er døende eller ej, så er der en lille en, som skal passes og som kræver sit. Verden stopper ikke op, og hvis han ikke kan finde ud af at være en del af familien lige nu, så vil mit råd til dig være, at du får noget hjælp fra en anden side - veninder, bedsteforældrer, naboer.... Hvem som helst. Der er ingen som tjener på, at du bliver helt nedkørt nu. Og selvom vi i dagens samfund forventes at hoppe fra fødestuen og lige ind i en fuld hverdag med præstationskrav på alle kanter, så er det faktisk sådan, at både kroppen og hovedet har behov for tid og ro til at komme sig og finde ud af sine nye opgaver. Så der er ingen skam i at få hjælp til ting som f eks indkøb, tøjvask, madlavning, rengøring osv. Jeg så en gang, at en anden havde skrevet, at man i Holland får en hushjælp ind ad døren på det offentliges regning lige efter fødslen. Jeg synes, det lyder genialt!

Du må ikke glemme at passe på dig selv midt i det hele.