"Tror du at du er den eneste mor i verden?"

Kongmulle skriver:

Jeg havde seriøst losset den stodder direkte ud af hoveddøren..

Ja undskyld mit franske,men jeg fatter ikke du finder dig i det. Velkommen til 1940

Har du ikke en veninde eller noget familie der kan hjælpe dig? Så du kan få noget aflastning?

Vi har desværre ikke mulighed for at få aflastning, den nærmeste familie er 4 timers flyvetur væk og alle vores venner har jævnaldrende eller nyfødte børn selv.

Han er sådan set en rigtig god mand der vil mig og hans barn alt det bedste, han kommer hjem efter arbejde hver dag så tidligt som han kan, han bliver hjemme hver weekend fordi han savner os (selvom vennerne ringer og vil have ham ud), han har bare meget svært ved at forstå at jeg har brug for hjælp derhjemme (eller blot en lille slapper på sofaen) og altså ikke er hans mor (fordi kvinder i hendes generation åbenbart var vidundere der kunne klare alt uden at brokke sig). Og når det virkelig virkelig virkelig har vaeret slemt med den lille har han ringet efter en rengøringshjælp så jeg kun skulle tage mig af barnet.

Kort sagt elsker jeg ham, han elsker mig og derfor er vi stadig sammen, men han skal nu stadig ændre på sin tankegang inden jeg bliver skør.

Anonym skriver:

Det er åbenbart ikke tilladt at sætte sig i sofaen efter en lang dag alene med en syg baby (39.4 i feber), for manden kan jo sleeeet ikke finde ud af at varme sin mad selv

7mdr har vi haft vores dejlige barn og 7mdr hvor det længste stræk jeg har sovet har været en time. Vores barn vågner hver 15-30min natten igennem og middagslure er ikke rigtig noget vi kender til.

Min mand sover 8-9 timer hver nat, tager ud og træner kl 6-8, kommer hjem og bader, han tager så på arbejde kl 8:45 og kommer hjem igen kl 19:00 (nogen dage dog først 20-21).

Jeg forstår godt at han er træt efter en lang dag og bare gerne vil slappe af, men jeg gider bare ikke lege husholderske længere.

Vores barn kan ikke sidde og lege selv i længere tid end et par minutter, h*n vil helst bare hænge paa min arm hele dagen (og det er en lang dag når h*n står op kl 4-5 om morgenen og sjældent gider sove i løbet af dagen). Alligevel forventes det at jeg rydder op i hele lejligheden dagligt (hvilket inkluderer støvsugning og gulvvask), har maden klar på bordet når han kommer hjem og der skal også gerne være lidt hjemmebag. Opvasken efter maden er også min og derudover skal jeg gerne rende og opvarte ham resten af aftenen, hente  vand, skære frugt etc. I weekenderne hedder det sig heller ikke at vi hjælpes ad, men igen står jeg for den primære pasning af barnet og al madlavning og rengøring mens manden kan tage sig en lang lur fordi han er jo sååå træt

I dag nægtede jeg at varme den skide mad da jeg gerne ville slappe af lidt på sofaen, hvilket medførte kommentaren ''Tror du at du er den eneste mor i verden?''. Jeg har hørt så meget af den slags fis i de sidste 7 mdr og det hænger mig langt ud af halsen.

Jeg elsker min baby og jeg elsker min mand, men jeg trænger virkelig til en pause inden jeg kører helt sur i det.

Jeg har prøvet at aftale med ham at han skal stå for pasningen af barnet i en weekend (jeg er der og hjælper men det skal være ham der tager den største tørn) og han var med på den, men da weekenden så kom mente han pludselig at vi kun havde aftalt at han skulle stå op med den lille om morgenen.

Beklager den lange smøre, men skulle af med lidt galde.

Puha sikke da en melding. Jeg blev helt forpustet og træt efter at ha læst alt det du ska nå/gøre i løbet af dagen.. Hvis han trænger til mere afslapnings tid må han jo droppe træningen eller noget og så lette måsen der hjemme, du kan bare sende ham her hjem så ska jeg nok sætte lidt skik på ham
Ej spøg til side, det ska du ikke finde dig i man siger at være mor på barsel er lige så hårdt som at have 2 fuldtidsstillinger

til dig

Om jeg fatter, at der er nogle kvinder der  finder sig i den slags der.

Hvis jeg fik sådan en behandling, så var han røget ud (og hellere i går end i morgen). Jeg ville bare ikke finde mig i at skulle opvarte ham.

Jeg går hjemme på barsel, så selvfølgelig er det mig der tager mig af Freja om dagen (og jeg elsker det ). Jeg har desuden selv sagt at jeg nok skal tage hverdagsnætter. Jeg sagde så, at i weekenden måtte han også op, hvilket han selvfølgelig var helt med på, og gjorde meget i starten (tog altid natbleerne i weekenden dengang hun stadig sked om natten). Nu hører han hende ikke rigtig, så det er oftest mig - også i weekenderne. MEN til gengæld står han næsten altid op med hende i weekenderne, når hun har fået mad ved mig, og så hygger han om hende mens jeg får lov at sove videre. Og det gør han ganske uopfordret.

Og ellers deles vi om de forskellige opgaver i weekenderne samt om eftermiddagen og aftenen i hverdagen. Jo før vi har fået gjort de ting der skal gøres, jo før kan vi sætte os ned og slappe af SAMMEN!

Måske kunne du (eller er det HANS forventninger) også skrue lidt ned - måske der ikke behøver blive støvsuget og vasket gulv HVER dag?? det bliver der i hvert fald ikke her.

Jeg er RYSTET!!!! MEGET! Jeg havde bedt ham om at deltage i det liv I har skabt sammen eller forsvinde! HAN har også været med til at beslutte at I skulle have et barn sammen! Ergo må han også træde til. Det er da slet ikke rimeligt at du skal køres helt i sænk fordi han er så egocentrisk! Puha jeg kan mærke jeg bliver rigtig vred på dine vegne!

Det ville faktisk være nemmere for dig at være alene. Så skulle du ikke have dårlig samvittighed over for nogen og hvis du ikke fik lavet mad eller ryddet op, så herregud! Ej hvor kan han bare ikke være sig selv bekendt!!!

Sikke en hustyran du har fundet dig.

Du nævner hans gode sider og det er også fint, at du kan finde lys i mørket. Men som jeg læser det er du  nærmest enlig mor til to børn hvoraf den "ældste" hunser rundt med dig.

Han er ikke bare doven. Han har nærmest også en uskreven listen med, hvad du skal lave for ham.

Havde det været min kæreste havde jeg krævet en ændring NU, hvis han ikke skulle finde sig et nyt sted at bo. Alene!

Det er da en god deal du har indgået med ham! Kan jeg da godt forstå han ikke vil lave om på. Hvor længe gider du dog det???

Jeg citerede kort din tekst op for min kæreste og han sagde "Sikken en idiot". Lige mine ord, øv hvor trist. Du har jo også brug for at slappe af og koble fra, Det har alle mødre, så kan du jo fortælle ham, at du heller ikke er den eneste af den slags. Håber du har en veninde eller noget familie som kan komme en weekend og aflaste lidt, måske en fast ugedag.

 

Det var lige mine tanker men ville egentlig bare sende en stor krammer

KakaoDrik skriver:

Hvorfor er du i det forhold.... 

Du lyder ikk til at være hans ven,kæreste eller barns mor 

Når du skal alt det der non stop så kan du lige så godt være enlig,og det KAN lade sig gøre! Hvis en snak ikke hjælper så er det på tide at sige farvel og starte et nyt kapitel. Sorry,men livet er for kort til det der 

Vi elsker hinanden, og udover at han ikke kan finde ud at hjælpe til (hvilket bare fylder rigtig meget i min hverdag når jeg konstant er træt) er han rigtig sød, han klør og nusser min ryg når vi ser film, han kysser mig hver gang han går og kommer (også selv når det bare er fordi han skal ryge eller på toilettet).

Han elsker sin søn mere end alt andet og vores lille familie er hans højeste prioritet, han kan bare ikke forstå at det ikke er en ferie at gå hjemme på barsel.

I min verden skal alle de små ting tælle, og altså ikke kun det negative. Der er dobbelt så meget godt ved min mand som der er negativt, men det får desværre bare ikke det negative til at forsvinde (derfor mit ret frustrerede brokke-indlæg).

Men tingene skal ændre sig i den nærmeste fremtid, ellers er der ikke ret meget mor/hustru tilbage men bare en tom skal og det er mit barn og jeg ikke fortjent med

Men jeg takker for dit svar

Barbamama skriver:

Jeg er RYSTET!!!! MEGET! Jeg havde bedt ham om at deltage i det liv I har skabt sammen eller forsvinde! HAN har også været med til at beslutte at I skulle have et barn sammen! Ergo må han også træde til. Det er da slet ikke rimeligt at du skal køres helt i sænk fordi han er så egocentrisk! Puha jeg kan mærke jeg bliver rigtig vred på dine vegne!

Det ville faktisk være nemmere for dig at være alene. Så skulle du ikke have dårlig samvittighed over for nogen og hvis du ikke fik lavet mad eller ryddet op, så herregud! Ej hvor kan han bare ikke være sig selv bekendt!!!

 Rigtig godt skrevet - præcis mine tanker. Hold op jeg er chokeret over, at der findes kvinder, der finder sig i den behandling... ØV!

Til TS - du er nødt til at tale alvorligt med din kæreste, hans opførsel er heeeeeeelt ude i hampen...

Anonym skriver:

Vi elsker hinanden, og udover at han ikke kan finde ud at hjælpe til (hvilket bare fylder rigtig meget i min hverdag når jeg konstant er træt) er han rigtig sød, han klør og nusser min ryg når vi ser film, han kysser mig hver gang han går og kommer (også selv når det bare er fordi han skal ryge eller på toilettet).

Han elsker sin søn mere end alt andet og vores lille familie er hans højeste prioritet, han kan bare ikke forstå at det ikke er en ferie at gå hjemme på barsel.

I min verden skal alle de små ting tælle, og altså ikke kun det negative. Der er dobbelt så meget godt ved min mand som der er negativt, men det får desværre bare ikke det negative til at forsvinde (derfor mit ret frustrerede brokke-indlæg).

Men tingene skal ændre sig i den nærmeste fremtid, ellers er der ikke ret meget mor/hustru tilbage men bare en tom skal og det er mit barn og jeg ikke fortjent med

Men jeg takker for dit svar

Hvordan kan du dog mene, at hans lille familie er hans 1. prioritet? Manden står op for at træne fra kl. 6-8, hvorefter han er på arbejde til kl. 19 ?? - Hvornår er det liiige han prioriterer jers søn og dig i hverdagen?

Det ville klæ' ham bedre at stå op med sønnike fra 6-8 og lade den trætte mor sove inden hun skal være alene med baby i 10-11 timer hvor der desuden forlanges oprydning, rengøring og madlavning!!!!

Jeg synes du har fortjent så meget bedre....