"Tror du at du er den eneste mor i verden?"

Det er åbenbart ikke tilladt at sætte sig i sofaen efter en lang dag alene med en syg baby (39.4 i feber), for manden kan jo sleeeet ikke finde ud af at varme sin mad selv

7mdr har vi haft vores dejlige barn og 7mdr hvor det længste stræk jeg har sovet har været en time. Vores barn vågner hver 15-30min natten igennem og middagslure er ikke rigtig noget vi kender til.

Min mand sover 8-9 timer hver nat, tager ud og træner kl 6-8, kommer hjem og bader, han tager så på arbejde kl 8:45 og kommer hjem igen kl 19:00 (nogen dage dog først 20-21).

Jeg forstår godt at han er træt efter en lang dag og bare gerne vil slappe af, men jeg gider bare ikke lege husholderske længere.

Vores barn kan ikke sidde og lege selv i længere tid end et par minutter, h*n vil helst bare hænge paa min arm hele dagen (og det er en lang dag når h*n står op kl 4-5 om morgenen og sjældent gider sove i løbet af dagen). Alligevel forventes det at jeg rydder op i hele lejligheden dagligt (hvilket inkluderer støvsugning og gulvvask), har maden klar på bordet når han kommer hjem og der skal også gerne være lidt hjemmebag. Opvasken efter maden er også min og derudover skal jeg gerne rende og opvarte ham resten af aftenen, hente  vand, skære frugt etc. I weekenderne hedder det sig heller ikke at vi hjælpes ad, men igen står jeg for den primære pasning af barnet og al madlavning og rengøring mens manden kan tage sig en lang lur fordi han er jo sååå træt

I dag nægtede jeg at varme den skide mad da jeg gerne ville slappe af lidt på sofaen, hvilket medførte kommentaren ''Tror du at du er den eneste mor i verden?''. Jeg har hørt så meget af den slags fis i de sidste 7 mdr og det hænger mig langt ud af halsen.

Jeg elsker min baby og jeg elsker min mand, men jeg trænger virkelig til en pause inden jeg kører helt sur i det.

Jeg har prøvet at aftale med ham at han skal stå for pasningen af barnet i en weekend (jeg er der og hjælper men det skal være ham der tager den største tørn) og han var med på den, men da weekenden så kom mente han pludselig at vi kun havde aftalt at han skulle stå op med den lille om morgenen.

Beklager den lange smøre, men skulle af med lidt galde.

Jeg havde seriøst losset den stodder direkte ud af hoveddøren..

Ja undskyld mit franske,men jeg fatter ikke du finder dig i det. Velkommen til 1940

Har du ikke en veninde eller noget familie der kan hjælpe dig? Så du kan få noget aflastning?

Hvorfor er du i det forhold.... 

Du lyder ikk til at være hans ven,kæreste eller barns mor 

Når du skal alt det der non stop så kan du lige så godt være enlig,og det KAN lade sig gøre! Hvis en snak ikke hjælper så er det på tide at sige farvel og starte et nyt kapitel. Sorry,men livet er for kort til det der 

Prøv at vis ham hvad du har skrevet her. Se hvad han siger til det.. Jeg forstår nemlig udemærket dine frustrationer. Det er ikke fair som det foregår nu..

Hvordan kan det være at jeres barn ikke sover mere? Er der noget bestemt årsag mener jeg...

Hold nu fast... jeg sys godt nok din mand er en vatp*k... ja undskyld! Men det er sgu ikke fair at han "behandler" dig sådan 

Jeg var gået fuldstændig amok... ja sorry men sådan noget kunne jeg bare ikke leve med... det er helt sikkert!

Det er super vigtigt at I får talt sammen og får afklaret/afstemt forventninger til hinanden... 

Det er ikke nemt at være husmor 24 timer i døgnet... og slet ikke når man ej heller får sin søvn....

Tanker herfra!

Puha, gad absolut ikke leve sammen med sådan en mand!

Men hvis du var "husmoren" inden i fik barn, så kan det nok være en hård tørn at lave det om. Ved godt det er nemt at sige, men kan ikke lade være med at tænke "man ligger som man har redt"

 Jeg ville simpelthen nægte at gøre alt det og samtidig kræve at han tog noget mere ansvar ellers så var det slut!

Held og lykke

Anonym skriver:

Det er åbenbart ikke tilladt at sætte sig i sofaen efter en lang dag alene med en syg baby (39.4 i feber), for manden kan jo sleeeet ikke finde ud af at varme sin mad selv

7mdr har vi haft vores dejlige barn og 7mdr hvor det længste stræk jeg har sovet har været en time. Vores barn vågner hver 15-30min natten igennem og middagslure er ikke rigtig noget vi kender til.

Min mand sover 8-9 timer hver nat, tager ud og træner kl 6-8, kommer hjem og bader, han tager så på arbejde kl 8:45 og kommer hjem igen kl 19:00 (nogen dage dog først 20-21).

Jeg forstår godt at han er træt efter en lang dag og bare gerne vil slappe af, men jeg gider bare ikke lege husholderske længere.

Vores barn kan ikke sidde og lege selv i længere tid end et par minutter, h*n vil helst bare hænge paa min arm hele dagen (og det er en lang dag når h*n står op kl 4-5 om morgenen og sjældent gider sove i løbet af dagen). Alligevel forventes det at jeg rydder op i hele lejligheden dagligt (hvilket inkluderer støvsugning og gulvvask), har maden klar på bordet når han kommer hjem og der skal også gerne være lidt hjemmebag. Opvasken efter maden er også min og derudover skal jeg gerne rende og opvarte ham resten af aftenen, hente  vand, skære frugt etc. I weekenderne hedder det sig heller ikke at vi hjælpes ad, men igen står jeg for den primære pasning af barnet og al madlavning og rengøring mens manden kan tage sig en lang lur fordi han er jo sååå træt

I dag nægtede jeg at varme den skide mad da jeg gerne ville slappe af lidt på sofaen, hvilket medførte kommentaren ''Tror du at du er den eneste mor i verden?''. Jeg har hørt så meget af den slags fis i de sidste 7 mdr og det hænger mig langt ud af halsen.

Jeg elsker min baby og jeg elsker min mand, men jeg trænger virkelig til en pause inden jeg kører helt sur i det.

Jeg har prøvet at aftale med ham at han skal stå for pasningen af barnet i en weekend (jeg er der og hjælper men det skal være ham der tager den største tørn) og han var med på den, men da weekenden så kom mente han pludselig at vi kun havde aftalt at han skulle stå op med den lille om morgenen.

Beklager den lange smøre, men skulle af med lidt galde.

Det lyder bare frygteligt...din mand træder på dig på jeg ved ikke hvor mange forskellige måder lyder det til for mig...det syntes jeg ikke at du skal finde dig i.

Noget andet er, at når jeg læser dit indlæg, så ringer der nogle klokker i min øre. Det lyder bekendt noget af dit barns adfærd. Er dit barn et sensitivt barn? Se evt link her hvis du er i tvivl om hvad et sensitivt barn er:

http://www.ifavndanmark.dk/dk/default.asp?filnavn=/dk/foelsomme_og_signalstaerke_boern.asp

Hvis det er tilfældet, så kan du i alt fald bedre den del af din situation der har med det problem at gøre. Hvis man håndterer sådan et barn rigtigt, så kan man få meget mere søvn og få en bedre sammenhængende hverdag og det ville da gøre dit liv nemmere hvis du kun skulle bøvle med en skovl af en mand og ikke også med et barn som nægter at sove og græder hele tiden.

Fx kan du med stor fordel købe en slynge, for om ikke andet vil du kunne slynge dit barn på ryggen så du kan lave husarbejde mens det sidder der og har din trygge nærvær, mens du har hænderne fri. Du kan finde mange flere ting om sensitive børn på nettet hvis du Googler det. Sådan som jeg læser din historie, så er det den del der skal tages fat i hvis du skal have mere overskud og glæde i hverdagen. Selvfølgelig er det nemt fra os udefra at sige, at der skulle tages fat i det med manden også, men det er jo et valg du træffer og det er altid lettere at sige udefra.

Min datter er sensitiv, og hvis du har brug for det er du velkommen til at skrive til mig. Ellers kram og jeg håber at det ordner sig for dig

Anonym skriver:

Det er åbenbart ikke tilladt at sætte sig i sofaen efter en lang dag alene med en syg baby (39.4 i feber), for manden kan jo sleeeet ikke finde ud af at varme sin mad selv

7mdr har vi haft vores dejlige barn og 7mdr hvor det længste stræk jeg har sovet har været en time. Vores barn vågner hver 15-30min natten igennem og middagslure er ikke rigtig noget vi kender til.

Min mand sover 8-9 timer hver nat, tager ud og træner kl 6-8, kommer hjem og bader, han tager så på arbejde kl 8:45 og kommer hjem igen kl 19:00 (nogen dage dog først 20-21).

Jeg forstår godt at han er træt efter en lang dag og bare gerne vil slappe af, men jeg gider bare ikke lege husholderske længere.

Vores barn kan ikke sidde og lege selv i længere tid end et par minutter, h*n vil helst bare hænge paa min arm hele dagen (og det er en lang dag når h*n står op kl 4-5 om morgenen og sjældent gider sove i løbet af dagen). Alligevel forventes det at jeg rydder op i hele lejligheden dagligt (hvilket inkluderer støvsugning og gulvvask), har maden klar på bordet når han kommer hjem og der skal også gerne være lidt hjemmebag. Opvasken efter maden er også min og derudover skal jeg gerne rende og opvarte ham resten af aftenen, hente  vand, skære frugt etc. I weekenderne hedder det sig heller ikke at vi hjælpes ad, men igen står jeg for den primære pasning af barnet og al madlavning og rengøring mens manden kan tage sig en lang lur fordi han er jo sååå træt

I dag nægtede jeg at varme den skide mad da jeg gerne ville slappe af lidt på sofaen, hvilket medførte kommentaren ''Tror du at du er den eneste mor i verden?''. Jeg har hørt så meget af den slags fis i de sidste 7 mdr og det hænger mig langt ud af halsen.

Jeg elsker min baby og jeg elsker min mand, men jeg trænger virkelig til en pause inden jeg kører helt sur i det.

Jeg har prøvet at aftale med ham at han skal stå for pasningen af barnet i en weekend (jeg er der og hjælper men det skal være ham der tager den største tørn) og han var med på den, men da weekenden så kom mente han pludselig at vi kun havde aftalt at han skulle stå op med den lille om morgenen.

Beklager den lange smøre, men skulle af med lidt galde.

Sådan kan min kæreste også være, og vores barn er ikke engang født endnu

Hvad med at få den bette passet en dag eller sådan i weekenden, så du kan få hvilet igennem, og få snakket med ham om arbejdsfordelingen

Øv hvor er jeg træt af sådan nogle mænd.

Først og fremmest et KÆMPE til dig, synes du er for sej, at du ikke er smuttet for længest!

Min kæreste var lidt på den måde i starten, skole fra 08-14 og så ned at træne/game med en ven indtil 20 tiden ca. Og hjalp ikke en meter til derhjemme, kun lidt i weekenderne.

Resulterede faktisk i at jeg gik fra ham fordi jeg simpelthen ikk kunne klare det mere.. Og dér fattede han det pludselig. Nu træner han ikke mere, koncentrere sig 100% om sin skole og hjælper til så meget som han kan.

Anonym skriver:

Det er åbenbart ikke tilladt at sætte sig i sofaen efter en lang dag alene med en syg baby (39.4 i feber), for manden kan jo sleeeet ikke finde ud af at varme sin mad selv

7mdr har vi haft vores dejlige barn og 7mdr hvor det længste stræk jeg har sovet har været en time. Vores barn vågner hver 15-30min natten igennem og middagslure er ikke rigtig noget vi kender til.

Min mand sover 8-9 timer hver nat, tager ud og træner kl 6-8, kommer hjem og bader, han tager så på arbejde kl 8:45 og kommer hjem igen kl 19:00 (nogen dage dog først 20-21).

Jeg forstår godt at han er træt efter en lang dag og bare gerne vil slappe af, men jeg gider bare ikke lege husholderske længere.

Vores barn kan ikke sidde og lege selv i længere tid end et par minutter, h*n vil helst bare hænge paa min arm hele dagen (og det er en lang dag når h*n står op kl 4-5 om morgenen og sjældent gider sove i løbet af dagen). Alligevel forventes det at jeg rydder op i hele lejligheden dagligt (hvilket inkluderer støvsugning og gulvvask), har maden klar på bordet når han kommer hjem og der skal også gerne være lidt hjemmebag. Opvasken efter maden er også min og derudover skal jeg gerne rende og opvarte ham resten af aftenen, hente  vand, skære frugt etc. I weekenderne hedder det sig heller ikke at vi hjælpes ad, men igen står jeg for den primære pasning af barnet og al madlavning og rengøring mens manden kan tage sig en lang lur fordi han er jo sååå træt

I dag nægtede jeg at varme den skide mad da jeg gerne ville slappe af lidt på sofaen, hvilket medførte kommentaren ''Tror du at du er den eneste mor i verden?''. Jeg har hørt så meget af den slags fis i de sidste 7 mdr og det hænger mig langt ud af halsen.

Jeg elsker min baby og jeg elsker min mand, men jeg trænger virkelig til en pause inden jeg kører helt sur i det.

Jeg har prøvet at aftale med ham at han skal stå for pasningen af barnet i en weekend (jeg er der og hjælper men det skal være ham der tager den største tørn) og han var med på den, men da weekenden så kom mente han pludselig at vi kun havde aftalt at han skulle stå op med den lille om morgenen.

Beklager den lange smøre, men skulle af med lidt galde.

min kæreste skulle bare prøve EN gang at tale til mig som din kæreste gør til dig.. så kunne det godt ske han fandt døren.. Det er meget muligt at han er træt, og har en dårlig dag, og gud hvilke andre undskyldninger han har, MEN det forhindre ham sgu ikke i at tage ansvar for jeres barn på lige fod med dig, når han har fri, og når han har ferie mv.