Hvem passer når I har sygt barn hjemme?

Jeg kender en arbejdsgiver som havde en sekretær ansat, om hende sagde  han: Hun har været ansat 5 år, hun har været på barsel i 2 af årene, hun har været sygemeldt i forbindelse med graviditet i sammenlagt ca. 1 år, Så reelt har hun arbejde 2 ud af 5 år hos mig. I de 2 år hun har arbejdet, der kan det tælles på en hånd, hvor mange gange hun har haft en arbejdsuge på 5 arbejdsdage, for som regel var der sygedage hver eneste uge.

Han havde et godt hjerte og fyrede hende ikke, men han var da til tider temmelig træt af det!

AnneBJ skriver:

Indtil videre tager jeg alle sygedage med Felix. Af den simple grund at det er "gratis" at jeg bliver hjemme fordi jeg studerer, min kæreste mister derimod sit "fremmødetillæg" på 8 kroner i timen, for hele lønningsperioden hvis han tager én dag hjemme, uanset årsag. Jeg har mødepligt på skolen, men kan jo sagtens læse op herhjemme, selvom han er syg - så må det give det fravær og de skældud det nu engang gør; mit barn er vigtigst!

Vi har ingen bedsteforældre der går hjemme, men når jeg er færdig med at læse, vil vi helt sikkert benytte os af deres tilbud om "bare at ringe" og se om de måske kan tage en fridag/afspadseringsdag, så vi selv kan tage på arbejde. (afhængig af HVOR sygt vores barn er selvfølgelig)

Jeg er lidt imponeret over at du godt kan få læst selvom du er hjemme med Felix. Jeg har også meget arbejde, der i princippet kan gøres hjemmefra, og har derfor også taget en del "arbejder hjemme" dage i stedet for rigtige "barn sygt" dage. I praksis får jeg dog næsten ingenting gjort på sådan en dag, hvis jeg også skal have Johanna hjemme. Hun kan maks underholde sig selv en halv til en hel time, og tit mindre hvis hun er syg og pylret.

Mine børn er 7-9-13 næsten aldrig syge men når de er, skiftes deres far og jeg til at tage dem.

Han arbejder privat som han må kun have 1. barns sygedag og kun for vores datter da hun er hans biologiske barn.

Jeg er ledig men arbejder som tilkaldevikar og har jeg en vagt, så tager han sygedagen så jeg kan komme på arbejde, ellers er det mig der er hjemme med dem.

Vi har desværre ingen bedsteforældre i nærheden

Her er det mig som er hjemme hele sygeperioden .. Men jeg er også arbejdsløs  

Blev smidt ud af min uddannelse i februar på grund af for meget barn syg .. Så vi har været meget hårdt ramt :/

Mumto3 skriver:

Jeg kender en arbejdsgiver som havde en sekretær ansat, om hende sagde  han: Hun har været ansat 5 år, hun har været på barsel i 2 af årene, hun har været sygemeldt i forbindelse med graviditet i sammenlagt ca. 1 år, Så reelt har hun arbejde 2 ud af 5 år hos mig. I de 2 år hun har arbejdet, der kan det tælles på en hånd, hvor mange gange hun har haft en arbejdsuge på 5 arbejdsdage, for som regel var der sygedage hver eneste uge.

Han havde et godt hjerte og fyrede hende ikke, men han var da til tider temmelig træt af det!

Hendes historie lyder desværre som om den kunne blive min. Jeg kan virkelig godt forstå at det må være frustrerende også for arbejdsgiverne. Jeg synes selv det er vildt frustrerende, at man aldrig får fulgt ting til dørs og altid er bagud fordi man ikke er på arbejde mere en måske 3/4 af den tid man skulle have været der.

Maja_4000 skriver:

Her er det mig som er hjemme hele sygeperioden .. Men jeg er også arbejdsløs  

Blev smidt ud af min uddannelse i februar på grund af for meget barn syg .. Så vi har været meget hårdt ramt :/

Ej, hvor hårdt for dig. Du er da virkelig blevet ramt af virkeligheden.

Måske har jeg været naiv, men det er virkelig kommet bag på mig, hvor meget sygedagene påvirker vores hverdag. Indtil videre har jeg heldigvis haft en forstående arbejdsplads, men det giver jo udslag på en eller anden måde, at man aldrig for gjort det man skal.

132319 skriver:

Mine børn er 7-9-13 næsten aldrig syge men når de er, skiftes deres far og jeg til at tage dem.

Han arbejder privat som han må kun have 1. barns sygedag og kun for vores datter da hun er hans biologiske barn.

Jeg er ledig men arbejder som tilkaldevikar og har jeg en vagt, så tager han sygedagen så jeg kan komme på arbejde, ellers er det mig der er hjemme med dem.

Vi har desværre ingen bedsteforældre i nærheden

Skønt for jer, at de ikke ret tit er syge.  for at det fortsætter sådan.

Jeg synes vores vuggestue er meget hurtige til at sende dem hjem, hvis de ikke er tip top i form, så der skal meget lidt til før det hedder en sygedag her. Fx er hun blevet sendt hjem to gange, fordi de ikke kunne få hende til at sove middagslur . Andre gange er det selvfølgelig reelt, og det er klart at de også er nødt til at tænke smitterisiko, men de er nok lidt til den forsigtige side.

Det er kun os selv, som passer. Bedsteforældrene arbejder fuldt og ellers består familien kun af yngre mennesker i arbejde.

Jeg kan nogen gange være lidt fleksibel og flytte noget af arbejdet fra en dag til en anden, så jeg kan indhente det forsømte ved at arbejde ekstra på et senere tidspunkt. Jeg forsøger at gøre det på den måde, hvis jeg kan, for at spare sygedagene til der virkelig er brug for dem. Jeg har også en del dage, hvor jeg arbejder om eftermiddagen/aftnen. De dage er jeg så kun hjemme, indtil manden kommer fra arbejde. Så farer jeg afsted og får gjort det, som er tilbage af arbejdsdagen... Heldigvis er vi ikke i nærheden af 90 dage med sygdom. Selvom vi har to børn.

Den værste periode for os var sidste år i februar/marts, hvor begge ungerne fik skoldkopper efter hinanden i tillæg til at familien blev ramt af anden sygdom. En mindeværdig dag var vi to med diare og to som kastede op..... Men det var "heldigvis" i en weekend. Det er virkelig hårdt, når man både har syge unger, evn er syg selv/sløj/i færd med at komme på benene igen efter sygdom, og så har pres på på arbejdet. Virkelig ikke enkelt at få kabalen til at gå op, hverken med sygedage eller energi....

MariaJ skriver:

Jeg sad lige og læste i en anden tråd at det er almindeligt at institutionsbørn har op imod 90 sygedage om året. Så hardt har vi heldigvis ikke været ramt, selvom jeg synes der har været maaaange sygedage her i den første vuggestuevinter (og i hvert fald mange flere sygedage end almindelige arbejdsmarkedsregler lægger til rette for).

Johanna har haft to længere (1 uge+) sygdomsperioder bare siden jul. Dertil kommer adskillige halve dag og 1-2 dages "små" sygeperioder, for slet ikke at snakke om alle de gange vi også selv er blevet syge af diverse virusting hun har slæbt med hjeme fra børnehaven. Totalt set tror jeg nærmest ikke der er gået en uge siden jul uden at nogen herhjemme har været syge, og derfor har vi jo næsten heller ingen normale arbejdsuger (nu er jeg sygemeldt med gravidititetsproblemer, men det er jo først kommet til for nylig, så har ikke noget med det generelle mønster at gøre). Jeg gruer mig allerede for, hvordan det skal lade sig gøre at have to fuldtidsjobs, fra næste år, når vi har to børn, der kan skiftes til at lægge sig syge.

Vi er nødt til at tage næsten af sygedagene selv, da vi ingen familie har i nærheden, men det hænger jo slet ikke sammen. Hvordan gør I?

 

Hos os er det enten mor og far..

Men ofte kan farmor, farfar eller faster tage over, så kan vi møde senere på job.. Ellers bliver en af os hjemme.