JA, jeg har en bedsteveninde... Jeg ELSKER min bedste veninde, sådan rigtigt, elsker.... Hun er ALTID den første jeg tænker på, hvad enten jeg har det godt eller skidt. Så snart jeg bare har brug for at være sammen med et andet voksent menneske, så er hun den første jeg tænker på....
Jeg ville til hver en tid smide alt hvad jeg har i hænderne, og droppe alle planer, blot for at hjælpe hende, hvad enten det er stort eller småt.
Jeg elsker hende så meget, at jeg kan finde på at køre ind forbi dem med en kage, selvom jeg er grædefærdig af smerte, og slet ikke har lyst til selskab, kun fordi jeg ved de bliver glade, og jeg ved, at hvis jeg siger jeg har en dårlig-krop-dag idag, så kræver de INTET af mig, men takker for kagen, giver et kram, og lader mig fordufte uden yderligere spørgsmål....
Jeg elsker at høre fra folk i byen, at min bedste veninde fortæller om planer hun har lagt, for ting vi skal lave sammen (kreativt) fordi hun har brug for min hjælp, og fordi vi synes det er SÅ hyggeligt, og fordi vi er SÅ seje, når det lykkedes os at gøre noget færdigt, sammen, og rigtigt 
Min bedste veninde er bare min BEDSTE veninde....
Jeg har dog flere gode veninder. Zafir er også en bedste veninde, vi bor bare ikke så tæt på hinanden, at vi lige kan smutte forbi bare lige for 5 minutter 
Og jeg er egentlig af den mening at man sagtens kan have flere bedste veninder. Alene af den grund at alle mennesker har hver deres styrker, og hver deres ekspert sider. Så Zafir og min Ditte kan sådan set godt "stå lige" i forhold til det at være min bedste veninde. De har ligesom bare hver deres "kompetenceområder".
Det er vigtigt at have en bedste-et-eller-andet... Om det er af samme køn eller modsatte er sådan set underordnet, bare man har een man kan dele alt med. En (eller flere) som man kan snakke om ALT med, uden at man føler man behøver skjule noget, for ikke at blive dømt på en kedelig måde....
Blev det meget indviklet?