Forstår ikke mærketøj, overhovedet.

Månsson skriver:

Det er overhovedet ik noget med at sætte det i bås, køber da med glæde i name it og det er da mere eller mindre samme prisklasse og jeg har da os selv tøj fra h&m men er bare ikke tosset med børne tøjet, thats it.. Jeg vælter mig heller ik i penge men så priotere jeg bare anderledes..

Og som jeg har sagt så handler det heller ik om mærker for mig men hvordan tøjet ser ud og det er bare minimalt hvor meget h&m tøj jeg har fundet som jeg kan li men kan li største delen af Hummels tøj så det får tøsen på

Længe leve forskellighed -Jeg ville aldrig klæde min datter i Hummel tøj, det er slet ikke feminint nok til mine øjne 

Som nævnt er jeg heller ikke vild med H&M's gængse tøj men det ændrer ikke på at de faktisk har en del lækkert basistøj hvis man ellers gider at se efter det

132319 skriver:

Absolut ingen.

Jeg synes nu bare at det var sjovt at hun ligefrem ikke kan lide logoet -Dét er da virkelig at gå i pediteser.

Som nævnt, så forstår jeg ikke at mærket kan betyde så meget at man ikke engang vil gå ind i en billigere forretning for at finde eksempelvis en hvid basistrøje, fordi man har sat mærket i bås, som det lyder meget som om den pågældende person har.

132319 skriver:

Længe leve forskellighed -Jeg ville aldrig klæde min datter i Hummel tøj, det er slet ikke feminint nok til mine øjne 

 

Som nævnt er jeg heller ikke vild med H&M's gængse tøj men det ændrer ikke på at de faktisk har en del lækkert basistøj hvis man ellers gider at se efter det

Månsson skriver:

Ja hurra for det, det er nemlig derfor jeg kan li hummel da det ik er tøset

Ditte_Marie skriver:

Okay. Jeg synes bare at hun gav mange grunde til at hun ikke gad det. og vi er jo alle forskellige.
Hvis jeg havde råd til at købe dyrt basis tøj, så gjorde jeg det da helt sikkert også.

Ja og grundende var flade -Hvis du spørger mig.

Der er forskel på at have råd til noget og ikke ville købe noget andet.

Mærketøj er dyrt tøj, hvor man hovedsagligt betaler for selve mærket, ligesom med alt muligt andet - biler, HIFI osv.

Min datter har en del tøj fra både Småfolk, Molo, Katvig, Krymmel osv, men f.eks Småfolks tøj har en tendens til at miste farve og Molo får altid fnuller efter få vaske - og ja, jeg kan godt tænke, hvorfor de ikke laver kvaliteten bare en smule bedre når man betaler så meget for det.

Det eneste mærke jeg er rigtig tilfreds med og især konceptet bag er Katvig, men jeg elsker velour smækbukserne fra Småfolk fordi de er så behagelige, så dem har Alberte selvfølgelig nogle af.

Det meste af hendes basis-garderobe er fra H&M og Name It, synes sagtens man kan finde rigtig pænt og sødt tøj i de to mærker. Og ja, velour bukser fra Bilka har hun også. I bund og grund går jeg mest op i, at tøjet er behageligt at have på.

Selve mærkerne går jeg ikke så højt op i, de bliver alligevel klippet ud når tøjet er købt. Jeg bryder mig ikke om at der sidder mærker og irritere hende - gør jeg også med mit eget tøj.

/Fenja

Jeg har aldrig intereseret mig et hak for mærketøj, så er det sagt :-) hverken til mig min mand eller vores lille Johanne.

Da vi fik Johanne arvede vi en frygtelig masse babaytøj, dvs 95 af det tøj hun har lige fra størrelse 56 og op til størrelse 104, er noget vi har fået, jeg har selvfølgelig sorteret og vasket det inden brug, men nu kommer mit lille dilemma

Jeg har flere gange oplevet at folk spørger hvad mærke det tøj er min datter har på, de spørger jo fordi hun er pænt klædt på men  for at være ærlig, jeg aner ikke hvad der er mærketøj???

ALT TØJ HAR DA ET MÆRKE I NAKKEN DERFOR I MIT HOVED MÅ ALT TØJ DA VÆRE MÆRKETØJ, oderr was??

er jeg forkert på den, når folk har spurgt har jeg måttet kigge i hendes nakke, ellers ville jeg ikke ane det.

Er det kun mig der er en mor der ikke aner hvad hendes baby er klædt i ? jeg går op i at det er pænt og rent og passer hende godt.

Hvad forstår i ved "mærketøj"

Monica

Nej jeg fatter det heller ikke. Eller, jeg ved godt hvad de dyre mærker hedder - men jeg fatter ikke hvorfor man klæder sit barn ud på den måde. Vi har gang i en anden debat, omkring en børnehave der ikke mener det burde være nødvendigt at beskytte børnenes tøj, den bunder jo i forældre der køber så dyrt tøj til deres børn at de ikke må andet end at sidde stille i det.

Her bliver der købt dyrt mærketøj til mor og far, vi er begge så voksne at vi selv kan administrere det. Drengen går i tøj fra H&M, Føtex, Nameit osv - for det må han gøre som det passer ham. Går det istykker smider vi det ud og køber noget andet.

Også vil vi vist bare hellere bruge de mange penge på gode oplevelser, frit opdrættet kød, sommerferier, gaver - ja, alt det der gør livet godt.

Jeg har det lidt blandet med det hele.. Jeg køber det tøj jeg kan lide, både til mig selv og min kommende søn.. 

Han har mærketøj ja, men det er brugt eller købt på udsalg.. Er for nærrig til at give fuld pris for mærketøj.. 

Men han har også massere tøj fra h&m.. 

Hvis jeg syntes det er pænt køber jeg det, og så det er ligemeget hvad mærke det er, sådan er det også med tøj til mig selv..

Dog er der en grænse, for kunne ALDRIG drømme om at give 1000 kr for et par bukser til en baby.. Det er direkte  noget svineri set i mine øjne, og folk der gør det har ALT for mange penge.. 

Jeg går heller ikke op i det. Det vigtigste for os er, at det er pænt og at vi kan lide det - ikke hvad der står i nakken. Jeg ville også blive ærgelig over, at have brugt 300 kr. på en kjole som gik i stykker i vs.

Kender nogen som lige har købt 3 par shorts til 300 kr. stykke til deres dreng på 1 1/2 år. Det er for mig langt ude, at brugt 900 kr. på shorts bare fordi, at det er mærketøj.

Jeg går meget op i mærketøj og min dreng har ikke andet og det gør jeg fordi jeg kan og har råd (:

- Og dem der ikke har råd fred være med det.. Sådan har jeg det..