Hej igen!
Jeg kan altså ikke finde ud af at svare på de enkelte indlæg, men her er primært svar til lailamik og MissBee
Først og fremmest er sludder og vrøvl måske forkert formuleret, men jeg faldt bare over nogen sætninger som gjorde mig ked af det og andre som stødte mig på sundhedsvæsnets vegne...
For det første bliver jeg altså lidt ked af det, når folk, der stadig kan cykle selv tror på, at de har/har haft en svær bl. Når man så ovenikøbet tillader sig at sige, at man skal passe på med ikke at sygeliggøre sig selv og passe på med ikke at blive for tyk, så synes jeg ærlig talt, at man skulle skamme sig. Jeg kan garantere for, at jeg ikke havde valgt at sidde stille, hvis det havde været muligt at røre mig, men jeg har ikke haft en chance for at gøre noget som helst - og som en anden skriver, så har jeg også måttet opgive at lave de små øvelser, jeg har fået af jm + fys. Det er så slemt nu, at jeg har fået besked på, at jeg ikke engang må lave mine alm bækkenbundsøvelser, fordi mine muskler og ledbånd er voldsomt anspændte, da de prøver at overkompensere for de dårlige led. Så det der med hvor tyk jeg bliver, det bliver jeg altså nødt til at glemme, for jeg har ikke haft pulsen oppe og brugt muklerne i snart 5mdr.
Dernæst skal man lige huske, at bækkensmerter IKKE er = bækkenløsning. Belastningssmerter får de fleste i en eller anden grad - typisk startende i uge 20-30. Skyldes øget vægt og babyens tryk på bækkenet mv. Bl er en hormonudløst tilstand, hvor det blødgørende hormon relaxin frigives i for store mængder (og for tidligt) og dermed får led og ledbånd til at blive for bløde og skride ud med smerter til følge. I takt med at vægten øges og barnet vokser vil smerterne typisk blive værre og værre. Men ved reel bl ser man ofte, at smerterne starter længe før der overhovedet er kommet nævneværdig vægtøgning (og jeg ved godt, at alt kan gradueres).
Sidst, men ikke mindst bliver jeg lidt ærgerlig over vores tendens til altid at "skyde skylden" på jordemoder, læge, fys mv. Jeg ser flere steder sætninger som "skift læge", "bliver ikke taget alvorligt", "vil ikke høre på mig" m.m. Jeg forstår godt frustrationen, for det er ikke sjovt at have smerter, men vi skal bare lige alle huske, at det er IKKE hverken lægens eller jm skyld, at der opstår bækkensmerter/bækkenløsning! Selvfølgelig skal man lyttes til og tages alvorligt, men man skal også respektere, at der desværre ikke er meget, der kan gøres. Øvelser, udspænding, hvile, varme, massage, ja - men det får ikke tilstanden til at forsvinde - og det er stadig ikke lægens/jm skyld. Så hvis lægen siger "gå hjem igen, hvil dig mere, lav lidt udspænding", så er det faktisk helt okay, for det er det, lægen kan gøre. Bliver/er problemerne mere udtalte så kan man henvises til fys, men hun kan i øvrigt heller ikke gøre det helt vilde.
Jeg har selv fået massage, manipulering af led, udspænding, akupunktur med og uden strøm, varmebehandling, laserbehandling, øvelser, afspænding, varmtvands"svømning", glidelagen, hvile, zoneterapi, indvendig massage og udspænding (gennem skedevæg og endetarm) - jeg har selv betalt for ALT (men har selvfølgelig fået tilskud pga diverse henvisninger), og intet har hjulpet (men dog stedvist lindret). Og jeg har hverken tænkt mig at skifte læge eller jm af den grund.
Nå - det var en lang smøre
Når jeg siger, at jeg ikke vil have medlidenhed, er det egentlig mest fordi, at jeg tænker, at så mange andre har det LANGT værre end jeg. Min baby har det godt, jeg har en fantastisk støttende kæreste, familie og vennekreds. Jeg har ikke mistet noget barn, jeg har ikke haft problemer med at blive gravid, jeg havde overhovedet ingen kvalme. Jeg fejler ikke noget ondartet som kræft, jeg har ikke sukkersyge, psykiske sygdomme, mavetarmsygdomme, stofskiftesygdomme, hjertesygdomme eller andet som kan besværliggøre graviditeten endnu mere. Jeg har smerter, men jeg fejler ikke noget, der kan gøre min baby fortræd - og det er jeg taknemmelig for!
Jeg føler bestemt med lailamik, for ischiassmerter er overhovedet ikke sjovt - men generelt synes jeg, at vi gravide har en tendens til kun at se vores egne problemer (og du må ikke føle dig ramt, for jeg synes slet ikke, at du piver). Jeg synes, det er skønt, at du søger lidt perspektiv, det tror jeg mange andre (mere selvoptagede gravide) kunne lære noget af Vi er gravide for fanden, og det er skønt uanset smerter - tænk hvor mange der ville ønske, at de var i vores sko (mht graviditet altså).
Mange håndfaste, men kærligt mente tanker herfra
