Til jer der har/havde bækkenløsing

Nitz - <3 David skriver:

Jeg fik ikke konstateret bækkenløsning.. Da jeg har en læge der mener at man skal ha så ondt at man ikke kan gå, før det kaldes bækkenløsning.. Men jeg havde så ondt at jeg ikke kunne klare en ski.. jeg kunne fx. SLET ikke støvsuge.. Jeg fik sindsygt ondt.. Kunne fx. ikke vende mig i sengen hvis jeg havde lavet for meget.. Hvis jeg havde været ude og shoppe, og holdt rigtig mange sidde pauser undervejs, så kunne jeg ikke selv rejse mig..
Jeg fødte så 10½ uge for tidligt, og kunne slet ikke forestille mig hvor ulideligt jeg ville ha haft det hvis jeg var gået tiden ud..

Den smerte du beskriver med låret. Går den ned igennem ballen og låret? For så kan det var istkastnerves (staves) og det gør hmmer nas..

Håber for din skyld at du har skiftet læge?  also 10½ uge inden tid siger jo også sig selv  uhaaa kan ikke have være nemt for dig, det lyder jo som rigtigt svært, når man tænker på at en gravidtet normalt skal være en hyggestund, og ikke nogle pinefulde 9mdr 

Ja dt gør den nemlig Ej hvor jeg bare er så glad for dig  ingen har vidst hvad det var, ej heller troet på mig udover min kæreste enda ikke min jordmoder  Så 1000 10000 10000 tak at du gav dig tid at svare, har googlet lidt på det og det passer så fint til det jeg mærker 

Jeg havde det os . Og ja det var så frygteligt . Jeg var sygemeldt fra uge 18. Det blev værre og værre i graviditeten .
Jeg havde ikk nogen genere ved fødslen havde en drømme fødsel .
Min km sagde os at det ingen betydning ville have for en fødal .
Men tilgengæld døjer jeg stadig med stærke smerter idag her 14 måneder efter fødslen.

lailamik skriver:

Håber for din skyld at du har skiftet læge?  also 10½ uge inden tid siger jo også sig selv  uhaaa kan ikke have være nemt for dig, det lyder jo som rigtigt svært, når man tænker på at en gravidtet normalt skal være en hyggestund, og ikke nogle pinefulde 9mdr 

Ja dt gør den nemlig Ej hvor jeg bare er så glad for dig  ingen har vidst hvad det var, ej heller troet på mig udover min kæreste enda ikke min jordmoder  Så 1000 10000 10000 tak at du gav dig tid at svare, har googlet lidt på det og det passer så fint til det jeg mærker 

Det var ikke pga. bækkenløsning/smerte jeg fødte før tid.. Det var moderkagen der rev sig løs/blødning mellem moderkagen og livmoderen..
Så det er ikke lægens skyld Men hun er noget sær, man skal næsten være ved at dø før det er seriøst..

Jeg gik selv til fys med mine smerter.. der forklarede hun også omkring istkastnerven, for at være sikker på det ikke var den der var skyld i smerteren.. for hun sagde at mange gravide fik problemer med den pga. det pres der er på bækkenet

Pernille08 skriver:

Jeg havde det os . Og ja det var så frygteligt . Jeg var sygemeldt fra uge 18. Det blev værre og værre i graviditeten .
Jeg havde ikk nogen genere ved fødslen havde en drømme fødsel .
Min km sagde os at det ingen betydning ville have for en fødal .
Men tilgengæld døjer jeg stadig med stærke smerter idag her 14 måneder efter fødslen.

Ej hvor surt  Får du så hjælp til den smerte nu eller?

Nitz - <3 David skriver:

Det var ikke pga. bækkenløsning/smerte jeg fødte før tid.. Det var moderkagen der rev sig løs/blødning mellem moderkagen og livmoderen..
Så det er ikke lægens skyld Men hun er noget sær, man skal næsten være ved at dø før det er seriøst..

Jeg gik selv til fys med mine smerter.. der forklarede hun også omkring istkastnerven, for at være sikker på det ikke var den der var skyld i smerteren.. for hun sagde at mange gravide fik problemer med den pga. det pres der er på bækkenet

ups der kom jeg til en konclusion lidt for hurigt hehe  men okey?! det lyder jo heller ikke rart, men har fulgt lidt med dine tråde og lyder til at du har en sund og rask dreng, så alt endte nok godt alligevel Dog irriterende med såden en læge 

Det giver jo god mening, mærkeligt at ingen har troet på mig men så spørger jeg bare min Jm næste gang jeg er der, vil dog ikke gå til fyse da jeg ikke har det hver dag, så får vi se hendes udmelding

Sidder og er lidt nyssgerrig. Har nogle gange problemer med en muskel i låret som så gør, at jeg bliver låst fast og kan bare overhovedt ikke bevæge mig. Dette skete så igår, og jeg startede at tude over smerten, men så tænkte jeg puhaa jeg har ikke engang bækkenløsing.. hvad piver jeg over. 

Ja så tænker jeg på jer der havde bækkenløsning, hvor hårdcore man nok skal være. Tænker hvordan var jeres gradvidtet -hvordan kunne i klare det?, jeres fødsle -er/var den ikke påvirket af dette?, og efter i havde fødte -forsvandt smerten så bare eller hvordan?

Håber i svarer for at tilfredsstille min nysgerrighed 

Jeg havde svær bækkenløsning og blev sygemeldt fra uge 8. I forvejen er jeg kronisk smertepatient, så det er ikke en god blanding med endnu flere smerter ind over.

Nå, men jeg vil sige at jeg havde en ok graviditet alligevel, selv om jeg godt kan ærgre mig over nogle af de ting som jeg ikke havde tænkt over dengang (her tænker jeg over at jeg kunne have håndteret det bedre og fået flere hjælpemidler).

Men altså fra uge 8 kunne jeg ikke gå ture mere og tog bussen ned i byen for kunne ikke gå osv. Fra ca. uge 20 var jeg fastlåst derhjemme med mindre vi kunne låne en bil at køre i og så køre lige hen til døren der hvor vi skulle hen og så gå direkte ind og sætte mig ned. Jeg sov elendigt pga smerterne. Det der er så slemt ved bækkenløsning er at man kan ikke aflaste et bækken. Uanset om man står, går, sidder eller ligger er der vægt på bækkenet. Et par gange låste mit bækken sig fast og sad så fast i x antal dage/uger før det så hoppede tilbage med et ordentligt smæld og en smerte der er helt ufattelig. Men det gode var at det lindrede når det kom på plads igen, men til sidst var jeg nærmest bange for at bevæge mig af frygt for at det skulle smutte af led igen. Det var bogstavelig talt så ustabilt at jeg kunne mærke hvordan det "cyklede rundt" når jeg bevægede mig.

Det der gjorde at jeg kunne klare det, var at verden var villig til at komme til mig, når nu jeg ikke kunne komme til den. Min dejlige kæreste som jeg boede/bor sammen med som støttede og forstod og venner som kom og besøgte mig når jeg  nu ikke kunne komme til dem. Det handler om at holde modet oppe ved at sige til sig selv at man overgiver sig til at have det sådan her i en periode fordi man ved at det ikke bliver ved. Og sørge for at holde humøret oppe ved at der stadig sker en masse. Og sørge for at få en kørestol/krykker (alt efter hvor slemt det er) så man ikke er helt låst fast i hjemmet. Man skal ikke overanstrenge sig selv, for så øger man muligheden for at det bliver kronisk. Grundregl: hvis det gør ondt må du ikke gøre det.

Det som rystede mig mest var den totale mangel på forståelse/fejlrådgivning som man får langt hen ad vejen i behandlingssystemet. Både fra læger og fysser, jordemødre osv. Det er så uhyggeligt få af dem der har forstand på bækkenløsning, selv dem der siger at de har. De giver råd, som i værste fald skader patienterne og gør deres bækkenløsning værre. Jeg fandt meget hjælp her:

http://baekkenloesning.dk/?pid=1

Ang. fødslen, så betød bækkenløsningen ikke ret meget. Jeg havde stor glæde af at de lod epiduralen være tændt under hele fødslen i stedet for at slukke den da jeg skulle presse hende ud, for den lindrer på bækkenet hele vejen igennem. Det er dog ikke alle der kan have den tændt hele veje, for man skal jo kunne presse effektivt stadigvæk, men det kunne jeg heldigvis. Før jeg fik lagt epiduralblokaden (de første 9 timer) mærkede jeg meget lidt til mit bækken. Det var som om veerne og adrenalinen havde taget over så jeg abstraherede.

Efter fødslen var smerten fra mit bækken voldsomt  meget bedre straks. Det var gået fra næsten uudholdeligt til at være slemt stadig, men jeg kunne fx sove alligevel og gå lidt omkring på sygehuset osv (til sammenligning blev jeg kørt ind på fødestuen i kørestol under et døgn inden). Efter 2 mdr. begyndte mit bækken at føles så småt stabilt igen og jeg kunne gå små ture ned i byen osv. Derfra blev det gradvist bedre. Efter ca 10 mdr var mit bækken så meget bedre at jeg kun havde smerter i det når jeg gik længere ture eller lavede forkerte bevægelser. I dag, efter 13 mdr. har jeg smerter i mit bækken når jeg gør forkerte bevægelser og ellers ikke. Mit bækken er låst i den ene side og skredet lidt ud i den anden, men jeg mærker ikke så meget til det. Jeg har haft stor glæde af fysiopilates som træning efter fødslen.

Amandas-mor skriver:

Jeg havde svær bækkenløsning og blev sygemeldt fra uge 8. I forvejen er jeg kronisk smertepatient, så det er ikke en god blanding med endnu flere smerter ind over.

Nå, men jeg vil sige at jeg havde en ok graviditet alligevel, selv om jeg godt kan ærgre mig over nogle af de ting som jeg ikke havde tænkt over dengang (her tænker jeg over at jeg kunne have håndteret det bedre og fået flere hjælpemidler).

Men altså fra uge 8 kunne jeg ikke gå ture mere og tog bussen ned i byen for kunne ikke gå osv. Fra ca. uge 20 var jeg fastlåst derhjemme med mindre vi kunne låne en bil at køre i og så køre lige hen til døren der hvor vi skulle hen og så gå direkte ind og sætte mig ned. Jeg sov elendigt pga smerterne. Det der er så slemt ved bækkenløsning er at man kan ikke aflaste et bækken. Uanset om man står, går, sidder eller ligger er der vægt på bækkenet. Et par gange låste mit bækken sig fast og sad så fast i x antal dage/uger før det så hoppede tilbage med et ordentligt smæld og en smerte der er helt ufattelig. Men det gode var at det lindrede når det kom på plads igen, men til sidst var jeg nærmest bange for at bevæge mig af frygt for at det skulle smutte af led igen. Det var bogstavelig talt så ustabilt at jeg kunne mærke hvordan det "cyklede rundt" når jeg bevægede mig.

Det der gjorde at jeg kunne klare det, var at verden var villig til at komme til mig, når nu jeg ikke kunne komme til den. Min dejlige kæreste som jeg boede/bor sammen med som støttede og forstod og venner som kom og besøgte mig når jeg  nu ikke kunne komme til dem. Det handler om at holde modet oppe ved at sige til sig selv at man overgiver sig til at have det sådan her i en periode fordi man ved at det ikke bliver ved. Og sørge for at holde humøret oppe ved at der stadig sker en masse. Og sørge for at få en kørestol/krykker (alt efter hvor slemt det er) så man ikke er helt låst fast i hjemmet. Man skal ikke overanstrenge sig selv, for så øger man muligheden for at det bliver kronisk. Grundregl: hvis det gør ondt må du ikke gøre det.

Det som rystede mig mest var den totale mangel på forståelse/fejlrådgivning som man får langt hen ad vejen i behandlingssystemet. Både fra læger og fysser, jordemødre osv. Det er så uhyggeligt få af dem der har forstand på bækkenløsning, selv dem der siger at de har. De giver råd, som i værste fald skader patienterne og gør deres bækkenløsning værre. Jeg fandt meget hjælp her:

http://baekkenloesning.dk/?pid=1

Ang. fødslen, så betød bækkenløsningen ikke ret meget. Jeg havde stor glæde af at de lod epiduralen være tændt under hele fødslen i stedet for at slukke den da jeg skulle presse hende ud, for den lindrer på bækkenet hele vejen igennem. Det er dog ikke alle der kan have den tændt hele veje, for man skal jo kunne presse effektivt stadigvæk, men det kunne jeg heldigvis. Før jeg fik lagt epiduralblokaden (de første 9 timer) mærkede jeg meget lidt til mit bækken. Det var som om veerne og adrenalinen havde taget over så jeg abstraherede.

Efter fødslen var smerten fra mit bækken voldsomt  meget bedre straks. Det var gået fra næsten uudholdeligt til at være slemt stadig, men jeg kunne fx sove alligevel og gå lidt omkring på sygehuset osv (til sammenligning blev jeg kørt ind på fødestuen i kørestol under et døgn inden). Efter 2 mdr. begyndte mit bækken at føles så småt stabilt igen og jeg kunne gå små ture ned i byen osv. Derfra blev det gradvist bedre. Efter ca 10 mdr var mit bækken så meget bedre at jeg kun havde smerter i det når jeg gik længere ture eller lavede forkerte bevægelser. I dag, efter 13 mdr. har jeg smerter i mit bækken når jeg gør forkerte bevægelser og ellers ikke. Mit bækken er låst i den ene side og skredet lidt ud i den anden, men jeg mærker ikke så meget til det. Jeg har haft stor glæde af fysiopilates som træning efter fødslen.

Har simpelthen ikke ord for det du lige har skrevet hvor må det have været hårdt, belastende, og ja alt muligt for dig.

Ej hvor jeg synes det er synd for dig, samtidig hvor jeg tænker hvor du bare er mega sej at tage det så pænt og roligt. 

Hold da op synes du beskriver det så godt at jeg virkelig sidder med en følelse af forståels over for både dig og det at ha bækkenløsning ..shit altså

lailamik skriver:

Har simpelthen ikke ord for det du lige har skrevet hvor må det have været hårdt, belastende, og ja alt muligt for dig.

Ej hvor jeg synes det er synd for dig, samtidig hvor jeg tænker hvor du bare er mega sej at tage det så pænt og roligt. 

Hold da op synes du beskriver det så godt at jeg virkelig sidder med en følelse af forståels over for både dig og det at ha bækkenløsning ..shit altså

Hvor er du sød  

Jeg er da glad for hvis jeg fik det beskrevet godt

Jeg vil dog sige at det var tæske-slemt, men jeg ønsker mig stadig et barn mere. Tror dog at jeg ville have bedst af at vente til Amanda er et par år gammel. Om jeg så er så fornuftig det  må tiden vise  

I øvrigt har jeg en veninde hvis lille datter døede kort efter jeg blev gravid (dødfødsel ved termin). Og jeg har en anden veninde, der ikke kan blive gravid trods flere års kamp. Det satte det hele lidt i perspektiv. Ja det gjorde ondt, men min lille datter lå trods alt inde i min mave og var i live  

lailamik skriver:

ups der kom jeg til en konclusion lidt for hurigt hehe  men okey?! det lyder jo heller ikke rart, men har fulgt lidt med dine tråde og lyder til at du har en sund og rask dreng, så alt endte nok godt alligevel Dog irriterende med såden en læge 

Det giver jo god mening, mærkeligt at ingen har troet på mig men så spørger jeg bare min Jm næste gang jeg er der, vil dog ikke gå til fyse da jeg ikke har det hver dag, så får vi se hendes udmelding

Ja jeg har helt sikkert en helt perfekt søn.. så det er helt sikkert det vigtigste,, vi mødre vil gå igennem meget for vores bebser

lailamik skriver:

Ej hvor surt  Får du så hjælp til den smerte nu eller?

Nej gør jeg desværre ikk .

Det er bare blevet en dagligdag som alt andet .