Laver i noget for manden...

åårh det var da godt du hurtigt blev gravid igen bagefter

Har "været" det samme igennem med min søster

hun fik først en MA, fordi barnet var dødt :/ Så gik der nogle måneder så blev hun gravid igen En uge efter mig

Så fik hun en SA, for SATAN det var hårdt, især fordi at hun var sur på mig efter det....
Jeg var jo bare lillesøster, så hun burde få barn først, hun snakkede faktisk ikke til mig i 5 uger

Men 6 uger efter hendes SA blev hun gravid igen, og jeg skal være moster 7 uger efter min egen fødsel  

Ja det er dejligt...

Havde en lignende situation med min "søster". Vi blev gravide samtidig. 1 dags mellemrum. Hun mistede og vi snakkede ikke sammen et stykke tid. FORSTÅELIGT NOK.. Og da jeg så blev sendt til akutscanning ringede jeg hende op for kunne ikke forestille mig at have andre med end hende når nu kæresten ikke kunne. <3

 

Og hvor er det dejligt både at skulle være mor og moster. Det er jo lidt det samme her..

Skal være mor 1,5 måned efter jeg er blevet "moster"..

LunaLykke skriver:

Jeg går ikke særlig meget op i Valentins dag. Mest fordi vi ikke rigtig kan finde på noget at lave/gøre den dag, som vi nærmest ikke allerede har gjort Men sidste år var vi da ude og spise, og jeg hoppede vist også, for sidste gang inden maven blev for stor, i lidt fint undertøj om aftenen. Men nu har vi jo Julia, så tror ikke vi skal det helt store. Måske der kommer lidt stearinlys på bordet ved aftensmaden

okay

det er jo også super hyggeligt

Frk-Lotusblomst skriver:

Ja det er dejligt...

Havde en lignende situation med min "søster". Vi blev gravide samtidig. 1 dags mellemrum. Hun mistede og vi snakkede ikke sammen et stykke tid. FORSTÅELIGT NOK.. Og da jeg så blev sendt til akutscanning ringede jeg hende op for kunne ikke forestille mig at have andre med end hende når nu kæresten ikke kunne. <3

 

Og hvor er det dejligt både at skulle være mor og moster. Det er jo lidt det samme her..

Skal være mor 1,5 måned efter jeg er blevet "moster"..

Men syntes du ikke også det var hårdt ikke at snakke med din søster ?

Jeg var bare så ked af det, jeg glædede mig faktisk ikke over min egen graviditet, før efter hun ringede til mig og sagde hun var gravid igen

LilleLene skriver:

Men syntes du ikke også det var hårdt ikke at snakke med din søster ?

Jeg var bare så ked af det, jeg glædede mig faktisk ikke over min egen graviditet, før efter hun ringede til mig og sagde hun var gravid igen

Joooo meget...Det var et helvede.. Og ønskede faktisk mere graviditet for hende end for mig fordi hun havde prøvet i næsten et år. Men jeg gav hende plads. og hun kom så til mig ca. 1 uge før jeg mistede skrev hun at hun savnede mig og at vi måtte begynde at snakke sammen igen. Det havde jo bare været svært for hende og det er klart.

Hun blev så gravid de der 1½ måned før mig og ville ikke rigtig sige det til mig fordi hun troede det ville blive ligesom da hun mistede.. Jeg opdagede så hun var gravid og konfronterede hende med det. Jeg vrælede. Ikke fordi jeg var ked men fordi jeg var lykkelig over det var sket for dem igen.

Men kan godt forstå dem der reagere sådan. Jeg selv fik en MEGA efterreaktion og en i byen de havde termin 1½ uge efter mig så jeg mig sur på.. Hver gang jeg så hende græmmede jeg mig. Nu er jeg helt okay med det.

LilleLene skriver:

hehe i morgen

OKi Super ... så tror jeg at jeg vil finde på et eller andet til når han kommer hjem fra Arbejde  

Frk-Lotusblomst skriver:

Joooo meget...Det var et helvede.. Og ønskede faktisk mere graviditet for hende end for mig fordi hun havde prøvet i næsten et år. Men jeg gav hende plads. og hun kom så til mig ca. 1 uge før jeg mistede skrev hun at hun savnede mig og at vi måtte begynde at snakke sammen igen. Det havde jo bare været svært for hende og det er klart.

Hun blev så gravid de der 1½ måned før mig og ville ikke rigtig sige det til mig fordi hun troede det ville blive ligesom da hun mistede.. Jeg opdagede så hun var gravid og konfronterede hende med det. Jeg vrælede. Ikke fordi jeg var ked men fordi jeg var lykkelig over det var sket for dem igen.

Men kan godt forstå dem der reagere sådan. Jeg selv fik en MEGA efterreaktion og en i byen de havde termin 1½ uge efter mig så jeg mig sur på.. Hver gang jeg så hende græmmede jeg mig. Nu er jeg helt okay med det.

det er faktisk sjovt vi har oplevet det samme ca

jeg ønskede også meget mere min søster og svoger skulle have det barn, de har været sammen i 7-8 år og ønskede sig virkelig det barn

og kærsten og jeg havde været sammen lidt over et år, og det var jo "bare" en upser

MariaKyedDK skriver:

OKi Super ... så tror jeg at jeg vil finde på et eller andet til når han kommer hjem fra Arbejde  

lyder godt

LilleLene skriver:

det er faktisk sjovt vi har oplevet det samme ca

jeg ønskede også meget mere min søster og svoger skulle have det barn, de har været sammen i 7-8 år og ønskede sig virkelig det barn

og kærsten og jeg havde været sammen lidt over et år, og det var jo "bare" en upser

Ja det må man sige.

Her er det så min kæreste og jeg der har været sammen længe.. Men de havde prøvet længst og været igennem hele den der frustrationsperiode, alt imens vi kun lige var startet. Så derfor følte jeg mig virkelig underlig tilpas da de mistede.. Det kunne bare ikke passe altså... Sagde ofte - jeg ville ønske det var omvendt, at det ikke var sket for hende..
og så mistede vi selv..Men sådan er det jo.

Frk-Lotusblomst skriver:

Ja det må man sige.

Her er det så min kæreste og jeg der har været sammen længe.. Men de havde prøvet længst og været igennem hele den der frustrationsperiode, alt imens vi kun lige var startet. Så derfor følte jeg mig virkelig underlig tilpas da de mistede.. Det kunne bare ikke passe altså... Sagde ofte - jeg ville ønske det var omvendt, at det ikke var sket for hende..
og så mistede vi selv..Men sådan er det jo.

ja det er sq mærkeligt at man kan ønske sit eget barn over i maven på en anden

Der er jo B&B-day for manden 14 marts så han må da vente indtil da

Vi mobber hinanden lidt med at det som han gør for mig imorgen, må afspejle sig hos ham når det bliver hans tur...

Vi går aldrig ret meget op i disse amerikanske traditioner...